Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ledes er det ogsaa aabenbart opfattet i Stedet hos Cicero
baade af Halm, der oversætter was lmtte da die Versicherung
für einen Sinn? og af Richter, der forklarer quod ved illud,
quod, og vistnok ogsaa i Stedet hos Vergil af Lund, der
omskriver det var altsaa din Hensigt med at udrive mig.
Vende vi os da herefter endelig til de enkelte Tilfælde med
spørgende Hovedsætning, ved hvilke Forbindelsen var
repræsenteret paa Græsk, da vil der for deres Vedkommende nu
ikke let knnne anføres Noget, der kunde tale for at opfatte
Bisætningen i dem paa anden Maade end som
Gjenstands-sætning; thi paa Græsk havde vi jo udenfor denne
Forbindelse ikke et eneste Exempel paa et sikkert og tydeligt
relativt o n i Betydningen hvorfor, hverken med Indicativ
eller med nogen anden Verbalform, og at Forbindelsen selv
skulde kræve et saadant, kan der efter det nu Udviklede
heller ikke være Tale om. Udgiverne have da ogsaa her
gjennemgaaende opfattet Bisætningsordet ikke som
Pronomen, men som Conjunction; saaledes læse vi Arist. Equ.
188 oî’fiot, x i no t t<T&’ tai aavxov ov tfljg å&ov; saaledes Plat.
Hippi. 283 D xi dijx“ av eirj, oxt snt&vfiovvteç xai i/ovxeg yn r,fiaxa
xal aov Svvafiévov xa iyiaxn avro’vg âqiel&ïv ov nh\çi] ae (igyvrrov
anéne(ly/av; Og saaledes Ogsaa Xen. Mem. II, 7, 3 xl noxé iaxIV,
ijXi Kegttfiav fièv nolXovg xgscpav ov uovov éavrio xe xai xovxotg
xant-xijSeirt dvvnxai nagé/etv, aU.a xal negmaielxai xoaavxa åaxe xai
ni.ovxeiv, av 8é nol.).ovg xqicfiov 8édoixag, ur, dr ivSeiav xàv inixrj8eiiov
anavxeg anohja&e; Kun Arist. Thesm. 202 skrive nogle Ud-
hvor Conjunctiven surrexerim snarere synes at beroe blot paa
oratio obliqua end paa nogen Forestilling om et slial eller kan.
*) Enighed om uti som Conjunction er der ogsaa i den eenstydige
Forbindelse Arist. Eccl. 394 (cr.ao xl ro n o « y u ijv, ott toaovtov yn^u
>yy}.ov ovtm; Ir mga $viMyi/; uden at dette dog maaskee udelukker
enhver Divergents i Opfattelsen, om det end ubetinget udelukker
Betydningen hvorfor, som der da heller ikke ret vel kan være
Tale om. Rigtignok kan to ngåy/j.a i sig selv omtrent lige godt
tænkes at betegne baade den foreliggende Kjendsgjerning og det
bagved liggende forklarende Forhold, ligesom det paa Dansk er
Tilfjuldet med det tilsvarende Substantiv i Sagen (Tingen) er den,
at (hvor i Modsætning til det græske Sted Bisætningen ikke
indeholder det Factum, der skal forklares, men det, der tjener til For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
