Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Gustav Indrebø
heim på ferdi 1847. Då —skriv han — »fik jeg et ganske uventet
Besøg af en Kamerat fra Eidsvold i 1814, da værende Sergeant
Gjedeboe, nu værende Høker på Baklandet. Denne Visite var
mig ligeså glædelig som uventet, og jeg dølger ikke, at et Besøg
af en af Rigets højeste Dignitairer ikke vilde have været mig saa
kjær som denne Høkers, der spurgte efter Sorenskriver Christie —
ogsaa en behagelig Erindring fra Fortiden. Vi talede sammen et
Qvarteers Tid og skiltes derpaa ad uden Tanke om at sees oftere.
Men . . . da jeg kom ombord Kl. 3, meldte Lotsen, at Emanuel
ej kunde flyde ud af Elven førend Kl. 6. Min gamle Eidsvolds-
Kammerat, Høkeren, randt mig da strax isinde, og jeg drog ud
til ham paa Baklandet for at gjøre ham en Contravisite, ikke en
af dem, som den stive Etiqvette fordrer og tilsiger, men en saadan,
som gjøres af Lyst. Jeg fandt ham og hans vakkre gamle Kone
i et simpelt, men ordentligt Huus, og jeg sad og talede med ham
en halv Times Tid om Gammelt og Nyt«. Gjedeboe var dreiar
attåt han var småhandlar; han gav fyre skilnaden Christie ei
syskruve til minne, »hvilken jeg skal holde i Agt og i Ære« (227 c).
Bøndene hadde kjærleik og tiltru til Christie. I Nordhordland
tykte ålmugen »at hans Tale var grei«, og let seg ofte forlika av
honom utan prosess og dom. På tingi, etter han hadde vorte
stiftamtmann, tok bøndene gjerne mot råd av honom. Og me
hev døme på at dei søkte råd hjå honom som hjå ein far lenge
etter han hadde slutta vera stiftamtmann. Ein bonde på garden
Ørnehaug uppå Viksdalen, Sunnfjord, skreiv i mai 1849, at han
gjerne vilde »faae tale med ham om Forskjelligt« når han um su
maren kom på vitjing til son sin, soknepresten i Askvoll. Han vilde
spyrja »Amtmanden« til råds, ikkje berre um ein gravhaug, men
og um eit orgel som han hadde tenkt å byggja, og um ei treskje
maskine som han hadde freista laga, og ei kornreinsarmaskine
som han hadde gjort seg. »Jeg ønsker saa hjertelig Raad heri«.2 —
Dette folkelege draget i hugen hjå Christie gjekk saman med den
nasjonale hugen hans og styrkte interessa for bondemålet og det
som høyrde bonden til,
2 Brev til sokneprest J. K. Christie 17/s 1849. Bg. M. mnskr. 811 C, 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
