Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Innleiding 23
(227 b). Um ei vitjing i Nidaros domkyrkje 1847 hev han skrive
dette i dagboki: »Uagtet jeg et Par Gange tilforn har seet
Domkirken, besaae jeg den dog atter med megen Fornøjelse; og
hvem skulde ikke gjerne med Behag endog ofte besee dette herlige,
om ikke Nordens, saa dog Norges herligste Oldtidsminde, hvori
man, uagtet man troer at have beseet alt, dog stedse opdager
noget, som man ej tilforn har bemærket, naar man gaaer i detail
med sine lagttagelser.« Men: »Der repareres daglig paa Kirken.
Skal jeg dømme efter nogle Smaaeting, som jeg lagde Mærke til,
bør der etsteds paasættes det bekjendte: »Repareret o Gud bedre’t
1847«. Man huggede f. Ex. Randskrivten bort paa den ene Side
af en i Gulvet nedlagt smuk Ligsteen for at faae Gulvet fladt,
istedetfor at lette Stenen op paa den modsatte Side, og man lagde
ned et nyt Steengulv saa højt, at man skjulte Soklerne af de
omstaaende Søjler« (227 c). — Ein grand vedkjømelegt er det å
lesa når Christie fortel um vitjing i ei millomalderskyrkje som
ikkje er til lenger. Den 29. juni 1847 såg han på »Ørstens vakkre
Stavekirke og dens for en Landskirke sjeldne Altertavle, med
Osculatoriet paa Alterbordet — om hvis Ægthed«, legg han til,
»jeg dog tvivler, da det er af grov Vægsteen« (227 c).
Det kann nemnast, at ein av dei mange planane som J. C.
Dahl hadde då han bala og skulde berga stavkyrkja i Vang,
Valdres, var at Bergens Museum skulde kjøpa henne. Dahl skriv:
Det vilde vera »yderst interessant*, um Bergens Museum sytte
fyre å få heile »denne herlige Stavekirke« til seg, »lod den opstille
paa dets Grund, i den Deel af Haven nede mod Lungegaardsvandet,
og indrettede i den et Museum for kirkelige Sager af Gjenstande
fra Middelalderen. Denne herlige interessante Bygning vilde da
kunde tjene, ikke allene til Oplysning i Historien men og som
Mønster for den Slags kirkelige Bygninger.* Dahl meinte: »Et
Bidrag til denne Anskaffelse vilde vist ikke være svært at erholde,
og enhver veltænkende Patriot vilde ikke mangle at yde sin
Skjærv«.n Christie og Dahl hev visseleg rådført seg med kvar
andre. Men kyrkja kom ikkje til Bergen, det hev fulla ikkje
11 Desse ordi stend i ei uppskrift av Dahl i Bg. M. 235 a, 104. Christie
hev notera at uppskrifti er frå 1843. Ho er frå 1839. Då »bot ich alles
auf um die Kirche erst in Bergen aufzustellen«, skriv J. C. Dahl ein annan
stad (Bg. M. 539 h).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
