Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Innleiding 25
»bestaaende af saadanne Husholdnings-, Boeskabs-, Agerbrugs-,
Fiskeri-, Prydelses- og andre Sager eller Redskaber, som Bønderne
og Fiskerne i Rigets forskjellige Egne bruge, men som ere af en
saadan Beskaffenhed, at de kunde ansees som nationale og altsaa
tjene til at oplyse Formerne og Indretningerne af lignende Sager
i Oldtiden samt i Middelalderen*. Ei »Samling af Gjenstande,
der bære norsk Nationalpræg«, kallar han det seinare (189 a,
60—64). Christie hadde samla på sovorne saker fyrr, og baud
det han hadde fram fritt til Museet med det same. Millom dei
ting som han kunde bjoda fram, var ein dyrlut som sengi
frå Skarnaglen, »Minnas Seng«. Han sytte Museet tvo merkjelege
sengjer til, ei frå Alden og ei frå Karmøy — den fyrste er burte no.12
Attåt husbunad, reidskap og prydsaker m. m. samla Christie deil
12 Um sengi frå Skarnaglen set me til her nokre notisar av Christie,
som Einar Lexow ikkje hev fenge med i avhandlingi si um dette stykket
i Bergens Museums Aarbok 1931: »Om fornævnte Sengested gives der,
ligesom om de fleste hos os forekommende Mærkværdigheder fra Fortiden,
følgende Sagn, hvilket min Søn, Sognepræst Christie til Askevold, har
meddeelt mig, efter Opgivende af en Datterdatter af Sognepræst Olrik
sammesteds, en Mand, der siges engang at skulle have ejet denne Seng.
Det hedder: at der engang kom et kongeligt Skib under Land, og at der
fra samme, blev sat i Land paa Buskøen et Fruentimmer, som var i Barns-
nød, og med hende den bemeldte Seng, der, efterat Qvinden lykkeligen
var bleven forløst, af hende gaves Verten til Belønning for god Modtagelse
og Hjelp.« »Under mit Ophold i Askevold om Sommeren 1845 søgte jeg
at faae opspurgt alt mueligt i Henseende til Sengens forrige Besiddere.
Man sagde mig da, at en Ingebrich[t] Qvalsteen, som boede paa Buskøen
-— en Øe, der kaldes saa efter en Kjøbmand Busk, som boesatte sig der,
uagtet dens egentlige Navn er Refsøen — skal have ejet den, og at den
kom i Arv til hans Stifdatter, som er sidste Besidders, Ole Skarnagelens
Kone. Sengen ansaaes stedse som et Klenodie; og der tåltes meget om
den rige Pige, som ejede den kostbare Seng. — En anden Beretning af
Wilhelm Færøe og en anden gammel Mand, Ivar Sjursen Krogenæs,
grundet paa mundtlig Fortælling af Ingebricht Qvalsteen i Buskøen, lyder
saa: at Busch — efter hvem Buskøen endnu kaldes — førte Sengen med
sig fra Danmark.« (193 h 11, 15—17).
»Wilhelm Færøes Moder, en gammel Kone, berettede at have hørt,
at Busk i Buskøen skulde have bragt Sengen med sig fra Tydskland, hvor
han var født, men at den var kommen til ham fra en Prindsesse. Hvor
eller hvorledes vidste hun ikke« (199 a, 59). Notisar um kjøpet av sengi
finst i 193 h 11, 8. Notisar um sengi frå Alden i 199 a, 59. 193 h 11, 17. 40.
193 h 111, 2—3. Um »kongesengi« frå Vik på Karmøy: 193 h 111, 3. 24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
