Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Innleiding 47
lignende norske Stedsnavne, f. Ex. Glomen og Glomie, der føres af
2 i Aakre Sogn, Skaanevigs Præstegjeld i søndre Bergenhuus
Amt værende Gaarde, ved hvilke ligeledes stærke Drøn af der
nedstyrtende Fosse høres.« Um gardsnamnet Rutle skriv han i
same meldingi: »Rutle hedder en stor Gaard, med en Mængde
tilhørende smaae Øer og Holme, beliggende ved og i Sognefjorden
paa dennes østre Side, omtrent % Miil indenfor Sognefæst. I
Sverres Saga, Cap. 82, skrives Navnet: i Ruslom, Roslum, Ryslum,
og i Bergens Kalvskindsbog (Munchs Udgave, S. 53) skrives det
Rustzla. Jeg mener at Navnet bør udledes af det oldnorske Ord,
rusl, som, efter Bjørn Haldorsens Lexicon, betyder, Affald, qvis
qviliæ, purgamenta terrarum. Man har nemlig anseet den i Fjorden
udenfor Gaarden værende store Mængde af Holme og Skjær,
hvoraf der ellers i den lange Sognefjord sjelden findes enkelte,
intetsteds en heel Samling eller Gruppe, som Affald af de ovenfor
værende høje Fj elde. Denne Etymologie anseer jeg bestyrket
derved, at der ved den lidt længere nord værende Fjord, Aafjorden,
i Askevolds Præstegjeld i Søndfjord, findes en i Øens Sogn belig
gende Gaard, Rutle, hvor Localiteten omtrent er den samme,
da der i Fjorden, udenfor Gaarden, sees mange løsrevne Klippe
stykker, der rage op over Søen.«
Den reint språklege utgreidingi er fulla ofte ugrannsam, både
ved dei namn som er upptalde her og ved andre der Christie er
inne på rett veg. Og attåt den tolking som peikar i rett leid, set
han tidt utan greid avvising andre alternativ som er dilettantiske
og misvisande. Men like fullt vert det att mykje godt og gløgg
synt. Den reale tolking som kviler på topografisk studium og
jamføring, er ofte so god som ein karm ynskja det. Det er eit
rett prinsipp hjå Christie at han gjev realtolking til slike namn
og som er greide språkleg.10
Christie hev rett på eit rom i soga um norsk stadnamnvit
skap, endå um stadnamnstudiet hans vart verande ukjent og
isolera, og ikkje fekk noko å segja seinare.
10 Døme: Ved namnet Drevøerne i Askvoll, gn. Dvifeyjar, som er sa
greidt eit namn språkleg, forsømer han ikkje å leggia til, at namnet »ogsaa
svarer til Beliggenheden, da Øerne ligge paa en stor Fjord, uden Lye af
højere Land fra nogen Side.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
