Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Innleiding
tid dei skulde. Men siste natti snudde vinden seg, og for strjukande
bør nådde dei velberga Bergen 31. august, — nett den dagen
permisjonen åt tollmennene um bord var til endes.
I desse dagbøkene frå 1846 og 1847 hev Christie notera ned
nokre meir og minder strenge domar um strandstader og byar
som han kom til. Dei mindre stadene kjem ymist betre ifrå det
enn dei større. Me hermer nokre av desse notisane.
Um Lærdalsøyri skriv han:
»Hvo, der vil see et Strandsted i al sin Væmmelighed, Ar
mod og Pragt tæt blandet imellem hverandre, han forsømme
ikke at besøge Leirdalsøren. Hist lange Rækker af Hytter, som
efterlade Tvivl, om de ere bestemte for Folk eller Fæe, her et
og andet smalt Huus, der er trukket høit op i Luften, for at
Beboerne skulle kunne aande frit, i Nærheden en og anden to
etaget Bygning, hvis Buevinduer og store Ruder love, at den,
naar den faaer Bordklædning og Maling, vil blive et Palais ; men
overalt skidne og trange Stræder, gjennemfyldte af en saa ækkel
Lugt, at man kunde fristes til at udlove Præmie for den, der
kan opdage dens Bestanddele, og propfyldte af skidne og tildeels
fulde Mænd, Qvinder og Børn, ei at tale om Sviin paa 4 Been,
af alle Størrelser, skridende frem med stolte Skridt og lydelig
Grynten ligesom i fuld Bevidsthed om, at Stedet egentligen er
bestemt for dem«. — Sidan hev visst Christie fenge ein grand
samvit for desse heller uvenlege ordi. Den 17. juli, då han var
komen ned att til Lærdalsøyri etter turen til Fillefjell, noterar
han i dagboki: »Ligesom jeg kort efter min Ankomst til Leirdal
gjorde nogle Anmærkninger, der ikke faldt ud til Stedets eller
Beboernes Fordeel, saaledes bør jeg ikke undlade at nedtegne
noget af modsat Beskaffenhed. Paa Øren har bosat sig en
Mand, som giver Re]sende Herberge, og som med store Bog
staver af Blik, fæstede paa sit Huus, har givet de Ankommende
saadant tilkjende. Denne Mand holder tillige Skole, og i denne
indsætte endog Huusmænd deres Børn mod Betaling af 8 Spdr.
for hvert blot om Vinteren — et glædeligt Tegn paa Oplys
ningens og Civilisationens Fremskriden i denne mørke, trange og
ellers saa lidet lystelige Dal«.
Um Anrlandsvangen, som var ein mindre stad:
»Urland er et Strandsted ligesom Leirdalsøren; men dets Be
liggenhed er venligere og friere, hvorfor ogsaa Luften er langt
sundere. Hytterne ere heller ikke saa tæt sammenpakkede, og
Leirdalsørens afskyelige Lugt spores ikke, ligesom man ikke
overløbes af saamange fiirbenede Sviin som der. Den vakkre,
paa en Bakke ved Søen liggende grundmurede Kirke med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
