Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Gustav Indrebø
Forordninger uforvanskede lægges Folket for Øjne og saaledes
gives det til frie Benyttelse som Material for Sproget. Enhver
som med Opmærksomhed lytter til den norske Landalmues daglige
Tale, vilde opdage, hvilken Sprogskat der skjuler sig i denne,
og hvilken Rigdom den indeholder til Skrivtsprogets nationale
Udvidelse samt til fremmede Elementers Udsondring af samme.
Flere norske Forfattere have allerede for lang Tid siden leveret
større og mindre Bidrag til at kjende og forstaae adskillige norske
Dialecter, og nogle af de faa literaire Samfund, Riget hidindtil
har havt, have ogsaa rettet sine Bestræbelser derhen. Det er
imidlertid endnu langt fra at man kan siges at have tilstrækkelig
Kundskab om Rigets forskjellige Dialecter, hvilken først kan er
holdes naar man har bragt det saa vidt, at et omfattende Dialect-
Lexicon « [manuskriptet gjeng ikkje lenger].
»Skrivtsprogets nationale Udvidelse« og »fremmede Elemen
ters Udsondring af samme« er det praktiske målprogrammet som
Christie set upp her, og som ordboki skulde tena. Di verre gjev
han ikkje nøgnare definisjon på kva han meiner med dette. Det
var ein gamal tanke både i Danmark og i Noreg at dialektane
kunde gjeva tilfang til skriftmålet. Molbech hadde soleis halde
fram at »Nationalsproget« kunde »fremdeles i sin fremskridende
Cultur tilegne sig, hvad der endnu af de danske Mundarters Sprog
forraad lader sig harmonisk forene med det dannede Sprog.c3
P. E. Muller, at dei kunde føra inn i skriftmålet ord som livde
i »Almuesproget« i Noreg eller i Danmark.4 Erik Pontoppidan
og Laurents Hallager som gav ut norske ordsamlingar, hadde
båe skrive at dei burde nytta norske målføreord til å »berige og
fuldstændiggjøre det fælleds Skrivtsprog« (Hallager). J. N. Wilse
meinte at norske bygdemålsord kunde tena til »Hovedsprogets
Berigelse«.5 Men alle desse godtok det danske »Hovedsprog« utan
atterhald. Var like fri for norsk partikularisme anten dei var norske
eller danske. Christie meinte noko anna og meir enn desse for
fattarane. Han hyste norsk partikularisme, ein sernorsk reisings
hug. So mykje kann me segja visst. Det ligg tydeleg i ord
som »løst af det fremmede Ledebaand«, »en mere frie og national
8 »Om Dialecter eller Mundarter etc.«, s. 33.
* »Om det gamle islandske Sprogs Vigtighed«. 1813.
5 »Norsk Ordbogo. 1780.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
