Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W. F. K. Christies lappiske studier.
Ved J. Qvigstad.
Forord .
I en avhandling i Urda I (Bergen 1837): »Historiske bemærk
ninger om Norges tidligere indvaanere« av O. E. Holck uttaler
forfatteren, s. 274 f.: »Den mening eller formodning, at finner eller
lapper have været Norges første indvaanere, finder megen sand
synlighed, om just ikke egentlig beviis, for sig .... Kunde man
nutidigen i vore egne paavise spor af det finske eller lappiske
sprog, saa vilde dog dette vække en rimelig formodning om, at
hint folkeslag engang har staaet i nærmere berørelse med vor egn
(Sogns fogderi).« Sådanne spor mente Christie å finne, idet han
i en anmerkning s. 274 f. sammenlignet 69 ord av de bergenhusiske
mundarter med hosføiede lappiske og tilføiet: »Af lignende ord i
de bergenhuusiske og andre norske mundarter kunde jeg anføre
henved et tusinde, som jeg har optegnet«. I Urda II meddeler
Christie s. 408 f. under titelen: »Spor af finske eller lappiske folks
ophold i oldtiden paa høifj eldene i Bergens stift,« at han i næste
hefte av Urda »agter at meddele en nøiagtig beretning om de paa
Hardangerfjeldet fundne beenhouge, med henviisning til lignende
i Finmarken, og om huus- og telt-tomterne saavelsom om nogle i
eller ved disse fundne, tildeels meget mærkelige oldsager, hvortil
han vil føie nogle folkesagn, samt lingvistiske bemærkninger, og
en liste over norske stedsnavne, der sandsynligen ere af lappisk
oprindelse, m. m., alt for at bevise, at finske eller lappiske folk i
oldtiden have levet og havt tilhold paa høifjeldene i Bergens stift.«1)
*) De av Christie omtalte fortidslevninger på Hardangervidden er
blitt undersøkt og beskrevet av Hj. Negaard: »Hardangerviddens ældste
befolkning* i Bergens Museums Årbok 1911, nr. 4. Han skriver derom s.
61: »De i det foregaaende beskrevne bopladser (paa Hardangervidden) har
først været fast beboet av et folk med arktisk stenalderskultur. Saa har de
fleste av bopladsene staat forlatt en tid, idet stenaldersfolkene av en eller
anden grund har trukket sig tilbake fra vidden. Bopladsen er nu igjen blit
tat i bruk av folk som brukte jernredskaper og som antagelig har været
av en anden race«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
