Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 W. F. K. Christie
vedtagne Formularer. Efterat disse ere benyttede, udhæver han
nøjagtigen hvad Formue eller Ejendele Frieren har, og det skal
ikke være usædvanligt, at han overdriver disses Mængde eller
Størrelse. I Almindelighed vælger Frieren en Mand til Talsmand
for sig; men det hænder sig stundom at han dertil formaaer en
Qvinde, som er vel kjendt med Enken, og ansees for at have
Indflydelse hos hende. Den, til hvem Ærendet overdrages, det være
sig Mand eller Qvinde, kaldes, Omtalsmand. Denne Benævnelse
er, ligesom selve Skikken at frie ved en Fuldmægtig, af oldnorsk
Oprindelse. Umtolur betyder i Oldsproget, Overtalelse. Vore For
fædre kaldte den, der paatog sig Ærendet at frie for en Anden,
bonordsmadr, af bonord, Frierie. De norske og svenske Lapper,
der følge samme Skik, kalde Ærendsføreren, Sognondive, af
sogno, Frierie, og diwe, Hoved. I Sverige, hvor samme Skik paa
nogle Steder følges, hedder Commissionairen: Foresprdkare.
Denne Skik er tillige germanisk, og iagttages endnu i Lausits.
[189 a, 53—54. 1848. Og i 193 h 11, 3—4. 1845, som legg til:
»See Preuskers Blicke an die vaterlåndische Vorzeit II Bd.
S. 186. 183«].
Af Brudkjøb, der var saa almindeligt hos vore Forfædre, er der
ogsaa endnu i Søndfjord en Levning tilbage. Det er nemlig almin
deligt, at Lejesvendene, naar de, efterat Vielsen er skeet, have
ledsaget Bruden hjem til Bryllupsgaarden, paa hendes Vegne
tinge med Brudgommen om hvad han vil give hende som Brude
skjænk (Morgengave), og denne, der da fastsættes, stundom til
lige erlægges, kommer ikke siden til Skifte eller Deling om Manden
døer, men beholdes af Konen som hendes særskilte Ejendom.
[189 a, 54. 1848. Og i 193 h 11, 4. 1845].
Hjelpsomhed ved Torvtages Anbringelse paa Huse. Naar et
Huustag skal belægges med Torv, er det en vedtaget Skik, at
Huusejeren sender sine Grander Bud derom og melder hvilken
Dag det skal skee, saafremt Vejret tillader det. Enhver saaledes
tilsagt Gaardbruger i Grandskabet sender da paa den bestemte
Dag eller paa den første derefter indfaldende Godvejrsdag, een
arbejdsfør Mand til Hjelp ved Arbejdet, uden at derfor erlægges
Betaling, men vel een eller i det højeste to Dramme eller og
011 istedetfor samme. Denne, næsten overalt i det hele Stift
almindelige, Skik grunder sig i indbyrdes Trang,, da Torvtage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
