Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 W. F. K. Christie
toye og luttulen sagde at Han skulde Roe. Jeg kan nok giøre de,
Svart han. Men Jeg er Red for at Jeg Brekker Aarene af, saae
kommer vi ikk til Lans meer. Huf er du Saae sterk da faar Jeg
eller Roe Selv, sagde han. Og den fisk han fik var Bare store ufisker
saae at Gutten var Bang for at see dem. Da han nu har faaet
saae Meget han vilde saae Rode han selv Hiem. Saae skulde Gutten
til at Tænde Jld op. Dette var han ikke Snar nok med efter som
luttulen vilde Have det, og da han ikke var ferdig da den gamle
kom Jnd, tog han selv til At blaase, og af Vinden for Gutten
under Taget. Saa Spurte luttulen Hvad han foer derefter. Jeg
leder Never til dig Jeg sagde Han. Ja det var godt sagde den
Gamle. Ja seer du bare vor konstig Jeg er Sagde Gutten. Jeg
seer det nok svarte han. -,-.••
En Tid derefter skulde hans Kone og han selv Reise bort
og Gutten skulde passe Barnet. Mens dem var borte blev han
leed af at være Jnde med dette, derfor Jorde han Ende paa det
og skylte paa at det døde. Naar dem kom Hiem saae var alt
galt, da dem Trode at Gutten Havde ødelagt det. Natten derpaae
skulde Gutten ligge under sengen. Thi saadane luttuler var
altid i gamle Dage Meget godtroen af siig efter Røgte, og Gutten
blev liggende Under sengen om Natten, og Naar det Leed saa
langt at dem trode at gutten saav, da sagde luttulen Til Kiæringen
at Neste Nat Maatte Gutten ligge i Staburet, saae vilde han tåge
Stor Slægen og slaae Ham i Hiel. Dette synttes Kiærringen godt
om, og Gutten som var alt forbange End til At saave laag og Hørte
paae Hvad dem Sagde, og Tengte ved sig selv, denne Gang skal
det ikke skee. Han vidste Hvad han skulde giøre, fandt op En
Stor Melke Kiærne. Den Pakket han fuld af Ler og vand, Lagde
den i Sengen og sig selv Under Sengen, og naar den Gamle kom
Pustendes med Storslæggen og klemte til Kiærnen i Stæden for
Gutten saae at Kiærnen gik i Mange støkker og Leer og vand
stod omkring Ham, da Tengte han at gutten var klar og gik glad
tilbage. Og naar Han kom Ind sagde Han. Nu kiænte Jeg vor
Heilene af Hode for omkring Mig, nu er han dog klar. Om Mor
genen stod Gutten op og gik Jnd og Hilste paae sin Huusbonde
søm sedvanligt. Da blev han forundret og Spurte om han ikke
kiente Noget j Nat. Nei svarte Gutten, uden at Laappen var
noget Lei. Ja saae sagde luttulen, Medt2 Du ikke Storsleggen
D. e. mceter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
