Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nokre folkeminne-uppskrifter 155
min mere End at Loppen bid dig saae er du feel eller Sterk. Nei
mig maae du ikke tro paae at Slaae ijel. Nu Tengte luttulen bare
paae hvorledes han skulde faae Ende paae gutten. Neste Nat,
sagde han til Kiærringen, faar ogsaae Gutten ligge under sengen.
Thi dem frøgtet for at Gutten skulde om Natten gien Jelde dem.
Naar det nu Liedt saae Langt at dem trode at Gutten Havde
Somned, saae Sagde luttulen at i Morgen Nat faar han ligge bort
i Laaven, saae vil Jeg sette Varme paae den for at Brende ham
op. Dette Laag Gutten og Hørte paae, og Tengte ved sig selv
at det skal nok ikke blive Noget af. Gutten gik om aftningen
opi Skauen og lagde sig strax oven for Laaven og saae paae naar
den gamle kom Med En Jlbran og Tente Jld paae og Hele Huusset
Med Hoye og Kreatur brandt op. Og om Morgenen gik Gutten
Jnd og Helste paae sin Husbonde som sedvanligt. Men da blev
luttulen Endnu mere forundret End Sidste Gang og Spurte:
Lever du Endnu ? Ja Svarte Gutten. Kiendte du Jnttet i Nat ?
Nei, Sagde Gutten, uden at det blev døgtigt varmt En Gang.
Ja saae, svarte luttulen, Mætte du ikke meer at Jeg brente Laaven
min op, End det bare blev varmt aad dig, da Er du Sterk. Nei,
sagde Gutten, du maae ikke tenke at du kan ødelegge mig. Nu
vidste luttulen ikke paae Nogen Maade vorledes han skulde faae
Gutten fra sig. Men En dag overlagde han med Kiærringen vor
ledes han skulde bære sig ad, og Just da Erindret han, at han var
forligt med Gutten at han ikke skulde Tiæne ham lenger End til
at Gauken goel, dersom han ellers ikke syntes om Ham og dem
kunde blive forligt. Derpaae sagde han til Kiæringen: I Morgen
naar vi Spiser tilmiddags, da skal Du gaae opi det store Tre som
S.taar uden for Glasset, og klyve op der og begynde at gale som
En Gauk, og da skal Jeg straxt sige: Nu troer Jeg at Jeg Hører
Gauken, kom nu saae skal du faae din Løn, ogsaa skal du Reise.
Men Gutten som altid var Resolvert, sagde naar dem fik høre
denne Galing: Er dette Gauken, saae vil Jeg dog vel først see
ham, og Rente i En Hast Hen i Kraagen vor der stod Et gamelt
Rustet Gever som var lad, Sprang ud og Skiød Kiærringen som
den kantret ned af Treet. Ingen syntes at blive mere Harm End
Gutten. Galt var det før og nu blev det Endnu være med luttulen,
og Harmed sig mest for Hvem han nu skulde faae til at giøre sine
Oyne Ren, som altid hans Kiæring brugte. Tistil, Faer, sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
