Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Aanna (sæg) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aanna (sæg) — Aarvan
274
Arbeide, Beskæftigelse. Vaar-, Høy-,
Plog-, Houst- eller Skur-, Slott-aanna,
Foraars-Mark-Arbeidstiden, Høe-høs
ten, Plovtiden, Kornhøsten, Meie
tiden. [1824: Aann. Vaar-, Slott-,
Houst-aunna ~].
Aanna(sæg), v., have meget at be
stille, skynde sig, have Hastværk.
lei. anna (ser). Sy. anna.
Aannig, adj., som har meget at be
stille, flittig, arbeidsom. Lap. andokes.
A.S. andige, Iver. See andug.
Aannstid. s., see Aann. Sy. andtid.
Aanon, Mandsnavn. Isl. Aunundr,
Onundr.
Aansekolla, s., en paatrængende
Person.
Aanæbna, v., nævne, benævnc, paa
nævne. Isl. dnefna.
Aanæbnd, aanæimid, adj., paanæv
nat, benævnet. Isl. ånefndr.
Aanøia, v., paanøde. lei. dnaudga,
tvinge, undertrykke.
Aapeskorinn, adj., aabenmundet,
som ikke kan tie. Isl. opinnskår, frit
talende.
AapyDpium, s., Narrerie, Spøg.
Aar, s., Aarsvæxt, Aaring. Isl. dr.
Lap. år.
Aara, s., Aare at roe med. Isl. dr.
Lap. airo, åra. Eng. oar. Scot. air.
Aaraad, 6., Forsæt, oplagt Raad,
beraad Hu.
Aarabila, s., Sneppert, Instrument
at aarelade med.
Aarabor, Aarabøm, s., netop saa
stor en Afstand fra Landet at Aarerne
kunne bruges til at roe med. Isl. dra
burdr, hvilket Bjørn Haldorsen (maa
ekee urigtigen) oversætter med:
Maade at roe paa.
Aarabyte, Aarakast, see Aarebyte,
Aarekast, Teigabyte.
Aaralom, s., Haandtaget, Haandgre
bet paa en Aare (at roe med). Isl.
årahlummr.
Aaralæg, s., den Deel af Aaren,
som er iimellem Lommen og Bladet.
Isl. dralæggr. Dlannelsien, som giver
Aaren omtrent 6aadant Udseende som
et Menneskes Læg, har vel givet An
ledning til denne Benævnelse.
Aaramaal, s., en Tid af et Aar, Aare
maal, Leiemaalstid af et Aar. Isl.
ardarmdli.
Aaraskaut, s., Klædning paa Aaren
paa det Sted, hvor den hviler paa Kej
pen. Isl. åraskauli. Det kaldes ogsaa
Aaraklampe.
Aarbyxla, v., bøxle, fæste Jord paa
visse Aar.
Aardou, en Terminus, som Fiskerne
i Nordlandene bruge, naar de ikke
kunne faae Fisk, da de sige, de e
aardou. Kommer maaskee af det
Isl. ur og dugr, som ikke duer, eller
af urdugg, et tomt Fiskerfartøj.
Aarebyte, Aarekast, s., Jordfælled
skab, saaledes at Jordeparterne, Tej
gerne, skifteviis bruges af de forskjel
lige Besiddere. See Teigabyte.
Aaret, Aaretta, s., en Kile, som man
driver ind i en Nagle, et Skaft eller
deslige for at gjøre den fast. Isl.
dretti.
Aaretta, v., drive en Kile ind.
Aarfugl, Aarhana, Aarhøna, see
Orre.
Aargaangs, aargjængs, adj., som kan
gaae i et heelt Aar. Aargjængs
quc&dn, en Qværn, hvorpaa der kan
males det hele Aar igjennem.
Aaring, s., Føl, som er eet Aar gam
melt. Toaaring, Treaaring, Fiiraaring,
2, 3, 4 Aar gammelt Føl. Jydsk to
aaring, treaaring.
Aarka, see Orka.
Aarklæg, see Klæg.
Aarla, adv., tidligen, om Morgenen
tidlig. Isl. drla. Angefeiax. aar, tidlig,
og drlice, i Morgen aarle. [1824].
Aarlag, s., Arbeide som er fastsat til
en viis Tid. Isl. orlog, Sikjæfonen.
Aarlog, Fruentimmernavn. Paa Isl.
er Orlygr et Mandsnavn.
Aarmlee, Omlee, s., Haandled.
[1824].
Aarn, adj., see aaln.
Aaropa, v., paaraabe. See ropa.
Aaropa, aaropenn, aaropt, adj., paa
raabt.
Aarre, see Orre.
Aarre, s.. et Ildsted i en Røgstue,
en liden Skorsteen paa en Vandsaug.
Isl. arm, Arne.
Aarsskot, s., n., Aarsskud, saameget
som et Træe har skudt i eet Aar. Sy.
årsskott.
Aars-vettring, s., et aargammelt Kre
atur, især en Qvige. See Vettr.
Aarv, see Orv.
Aarvan, adj., bruges om den Gaard,
der har saadan Beliggenhed, enten
høit til Fjelds, eller i Skygge af Fjel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
