Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Alle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alle Andbo 279
Alle, s., Søegang, Bølger. See Adl,
Alda.
Aller, adv., aldrig. Isl. alldrei.
All-skott, s., Elleskud, en Sygdom
hos Kre?Lurerne. Kommer af alf eller
alv (Isl. Alfr), Alfe, Ellefolk, og skaat,
Skud, fordi Alferne, et Slags indbildte
Væsener eller Trolde, menes at skyde
ind i Kreaturerne smaae Pile, som
foraarsage Sygdommen.
Allt me sæg, i et vist Forhold. Isl.
allr vid sig, proporlioneret af Lem
mer. [1824].
Allængs, see atlængs.
Ålmenning, s., Alminding, fælleds
Mark, item en aaben Plads i en Bye.
Isl. almeningr. Lap. almenik.
Almequærv, s., en Suppe af Alme
bark, som gives Kalve.
Almoga, Aalmogje, s., Almue. Isl.
almugi. Lap. almog.
Aln, s., Ålen. Isl. aln. A. S. ein.
Sy. aln.
Alnalaang, adj., alenlang. Isl. al
narlångr.
Alnamaal, s., Alen, Alenmaal.
Alnatal, s., Alental.
Alnavis, adv., alenviis.
Altejt, adv., ligemeget, uden For
skjel.
Alv, Alf, s., et indbildt Væsen,
eller Trold, Alfe. Isl. Alfr. Sy. dif.
Eng. elf. See Hauga-rese.
Alvakinn, aalvakjin, adj., aarvaa
gen. Alvakjin vind, Vind’, som blæ
eer Nat og Dag, uden Ophør.
AIval, Mandsnavn. [187 a Sunn
hordland 1832: Alvald].
Alvar, s., Alvor. Isl. alvara. Lap.
alvar.
Alvarsam, adj., alvorlig.
Alvgust, s., Sygdom, som Alverne
menes at foraarsage ved deres Pust.
See Gust. Sy. alfebldst.
Alvnæver, s., en Moos-Art (luhen
aphtosus), som bruges mod en Syg
dom, kaldet gust, eller alvgust.
Alvpiil, s., Bautasteen. (Kaldes saa
ledes fordi Alferne siges at have
brugt saadanne Stene, som Pile, til
at skyde med). See Rese-piil.
Alvpiil, s., et lidet smalt, løst Been,
som stundom findes i Qvægets Mave
eller Kjød, og troes at være indskudt
af Alferne, for at skade Qvæget.
Alvpipa, see Avlpipa.
Alvskaat, Alvskott, see All-skaat.
Christie: Norsk Dialect-Lexicon. — 2
Alvskott, alvskotte, adj., skudt af
Alferne.
Ambar, e., et lidet Træekar med
Laag. Lap. ebbir. Vide Dall. Smør-,
mjølka-ambar, et lidet Træekar at
forvare Smør, Melk i. Tydsk eimer.
Plat-Tydsk ammer. Lap. åbbar. Sy.
dmbare. Angelsax. amber. Fr. em
bre. Nordfr. omer.
Ambat, s., var i Norges ældre Tider
en qvindelig Hofbetjening, ogsaa en
Træl. Gl. " Tysk ambtluite, Hoftøe
tjente (vide Nibel.-Lied). Isl. ambat,
Trælqvinde, Slavinde. Goth. andbaths.
Angelsax. embiht. Tysk ambath. La
tinsk ambactus. Lap. ammat, embikt,
amptes, Embede.
Ambeta, v., give Fæe sit Foder i
rette Tid og røgte det. Isl. embætta.
Ambjer, Fruentimmernavn. Isl.
Arnbiorg.
Ambjørn, Mandsnavn. Isl. Arnbiorn.
See Anbjønn, Anbjørn.
Ambla, v., bestræbe sig paa Noget
uden Fremgang, fuske paa Noget. Isl.
ambla. N. Fr. ampeln.
Ambo, Redskaber, Arbeidstøj. Isl.
ambod. I Jydske og Skaanske Lov ud
strækkes Bemærkelsen videre, naar
der tales om: andbod der i brogen
henger, eller mans ambud i brokum.
[Leikanger i Sogn 1827: Ambo, s.,
Redskaber, Værktøj].
Amma, v., idelig paaminde, skynde
paa. Isl. arna, plage, forurolige.
Amper, adj., levende, munter, vind
skibelig. Isl. ambstra, slide og slæbe.
Amper, adj., bitter, skarp, vranten,
fortrædelig. Isl. apr. A. S. afor. Lap.
ampes, vanskelig.
Amøring, s., en ung (aarsgammel)
Sælhund.
An, pron., han. I adskillige Rune-
Inscriptioner findes ogsaa an istedet
for han. [1824].
Anbjønn, Anbjørn, Mandsnavn. See
Ambjørn.
And, en Afleds-Stavelse som sættes
foran Ord, og tilkjendegiver: imod.
Isl. and.
Anda, v., aande, puste. Gml. Tysk
anden (Nibel.-Lied). Isl. anda.
Anda, s., Aand, Aande. Isl. andi.
Angelsax. ond. Scotek and. [1824].
Åndas, v., døe, opgive Aanden. Isl.
andaz.
Andbo, s., Modbud. Isl. andbod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
