Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Andbog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Andbog — Angorig
Andbog, s., see Ambo.
Andeleg, adj., aandelig. Isl. andligr.
Andfares, adv., ifleng, om hinanden.
Andføttes, adv., med Fødderne eller
Enderne mod hinanden. Isl. and,
imod; andfcetingar, Antipoder.
Andgjævla, v., trættes, modsige hin
anden. Isl. andgeyflaz.
Andheim, s., den anden Verden. Isl.
heimr, Verden.
Åndig, adj., hastig, som har det tra
velt. A.S. andige, Iver. See aannig.
Andklove, s., en Klemme i Form af
en Gaffel, som sættes fast foran paa
R i p e n af en Baad for at trække Sei
lets forreste Deel saa; nær ned til
Baaden som mueligt, og for at fæste
Fremskjødet i (bruges i Nordfjord).
Isl. and, imod, og klofi, en Gaffel,
Kløft.
Andlaat, s., Død, sidste Aandedræt.
Isl. andlåt.
Andmark, s., stort Qvæg.
Andnagl, s., en haard Fremvæxt paa
Huden ved Siden af en Nægl. Nægle
rod. Isl. and, imod, og nagl, Nægl.
Andoga, adj., opmærksom. Maaskee
rettere andhuga, eller andhoga, af and,
imod, og hugr, hogr, Sind, altsaa: hvis
Sind er henvændt paa det, som fore
gaaer.
Andor, Mandsnavn. Isl. Andor.
Andor, see Aander.
Andorje, s., Spor efter Skier, Skie
vej.
Andpusten, adj., forpustet, næsten
aandeløs.
Androer, see Anroer.
Andsam, adj., travel, arbeidsom,
som har meget at bestille. Isl. and
samlig, andsamr.
Andskjota, v., beskadige ved Skud,
anskyde.
Andskjønstig, see anskjønstig.
Andskotten, adj., anskudt, skade
ekudt, beskadiget ved Skud.
Andskya, see Andstrøjm.
Andsoles, adv., mod Solen. Isl.
andscelis. Sy. andsyls. Isl. and, imod,
og sol, Sol.
Andstrøjm, Andstraam, s., Mod
strøm. Isl. andstreymi.
Andstrøjms, adv., imod Strømmen.
Isl. andstreymis.
Andstøjpingar, s. (plur.), sammen
bragte Børn. Isl. and, imod, og stiupr,
Stifbarn. Andstøjpingar betyder alt-
saa Stifbørn fra begge Sider, eller
sammenbragte Børn.
Andug, see aannig, åndig.
Andulv, Mandsnavn.
Andvaaka, Natvaaka, s., Søvnløshed
om Natten. Isl. nætur-vaka, andvaka.
[1824].
Andvarpa, v., sukke, eller drage
sin Aande med Besværlighed og tungt,
som i Sygdom eller Nød. [Schn.]. Isl.
andvarpa, sukke.
And-vé, s., et Stykke Træe, som
har Aarer, der løbe imod hinanden
og altsaa ud til forskjellige Sider, saa
at Træet let brækkes. Isl. and, imod,
og vidr, Veed, Træe.
Andvedt, adj., vredet, knuddret (om
Træe).
Andvoxen, adj., trangbrystet.
Andvægge, s., Høisæde, det Rum,
som er imellem Bordet og Væggen
i Bøndernes Huse, it. Bænken, som
staaer der. Isl. and, mod, og vegge,
Væg; ondvegi.
Andyrkje, s., Foder til Kreaturene.
Andøya, v., roe blot saameget som
behøves for at Vinden ej skal drive
Baaden, men at denne kan forbliye
omtrent paa samme Sted. Isl. andhcefa,
andcefa.
Andøving, s., det med Aarerne at
holde en Baad stille, saa at den ikke
driver for Vind eller Strøm. Isl.
andhof.
Anfinn, Mandsnavn. Isl. Anfinnr.
Anfred, s., Fred og Roe i Huset,
Frihed for at stævnes paa visse Dage,
Arnefred. Sy. anfrid. Efter Upi. Lov.
C. 14 vårede Anfreden fra St. Olafs
til Michels-Misse.
Anfri, Fruentimmernavn. Isl. Arn
fridur.
Anger, s., Eng, Landstrækning (gam
melt og bruges kun i Sammensætnin
ger). Isl. angr, Landtunge, snæver
Fjord.
Angje, s., Lugt. Isl. angi, Duft, Vel
lugt. [1824: Angje, Aanga ~].
Angjer, Fruentimmernavn. Isl. Arn
gerdur.
Anglalag, see Aanglalag.
Anglamakar, see Aanglamakar.
Angorig, angola (-ora), adj., stik
lende, spidsfindig, modvillig. (Maa
skee rettere andorig; af and, mod, og
or, Ord). Isl. andorda, som siger imod,
uenig med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
