Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - Augna ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 Augna —- Avhove
Augna (rettere maaske: Audna),
Audn, Skjæbne, Lykke. Isl. audna.
Augnabrun, s., an., Øjebryn.
Augna-grann, see Ougn.
Augnakraa, Augnakrok, s., m., Øjen
krog. Isl. augnakrokr.
Augnamaal, see Ougnamaal.
Augnaqvarm, s., m., Kanten a! et
Øjelaag. Isl. augnahvarmr, Øjelaag.
Augnastein, see Ougnastein, Øye
stein.
Augnasyn, see Ougnasyn, Øyesyn.
Augnavar, see Ougnt^par, Øgevar.
Augnelag, s., n., Aasyn. Isl. augna
lag.
Augrim, Mandsnavn. M. Arnyrimr.
Auka, ouka, v., voxe, forøges, øge.
Isl. auka. Lap. avkanet. Sy. øka.
Scot. eik. [1824: Auka, v., øge, for
øge].
Aukja, s., Forøgelse, Tilvæxt. Isl.
auki.
Aukjast, v., forøges, tåge til.
Aul, s., en Drik, bestaaende af 011
med Brændeviin i. Isl. aul, 011.
Aul, Aadl, s., Støi, Allarm. Jydsk
øel. See Oul.
Aula, v., støje, skrige, it. drive paa
Naget med Iver, krybe, vrimle.
Aur, Our, s., grovt og stenigt Leer,
Gruus. lei. aur. Jyidlsk ør. Sy. or.
Aurbakkje, s., en Bakke bestaaende
af Aur.
Auren, adj., løs og sandig (bruges
ogisaa om S.nee). Isl. aurgadr.
Aurhændt, see ourhændt, ørhændt.
Aurjor, s., grov Sandjord. See Ør
jord.
Aur-Iændt, adj., som har en tynd
Skorpe af frugtbar Jord, eller Mad
jord, ovenpaa Gruus.
Aur-mold, see Aur.
Aurski, s., den nederste Deel af
Plaugen. See Undaved.
Ausa, Ousa, s., en Øse, Slev. M.
ausa. See Øjsa.
Auskar, Auskjær, Aus-kjærald, s.,
Øsekar. Isl. austr-ker, af ausa, Øse og
kér, kerald, Kar. Lap. austa-kare.
Aust, s., Øst, Østen. Isl. austur. See
Oust.
Austadrag. See Oustadrag.
Austakjøl. See Oustakjøl.
Austa-vind, s., Østenvind. Isl.
austanvindr. [1824].
Auster, Ouster, s., Vand, som er
trængt ind i en Baad, Pompevand.
Isl. austr.
Auster-rum, s., Øse-Rum, det Rum
bag i en Baad, hvilket holdes ledigt
for at øse Våndet ud af Baaden. Isl.
austrrum.
Austleg. See oustleg.
Austmann. See Oustmann.
[Austnoraustavind, e., Ostnordost-
Vind. Isl. austnordaustan. 1824].
Austrønn, adj., østlig, fra Østen. Isl.
austrænn.
Austrønn, s., Østenvind. Isl. aust
ræna.
Aust-staarja, s., Østen-Storm.
Aust-søausta-vind, s., Østsydost-
Vind. Isl. austsudaustan. [1824].
Auævle, adj., som næsten overgaaer
Kræfterne. [Schn.]. Isl. ofurefli.
Avaka, v., slaae Kornet af Axene.
Avbakeleg, see abaklig.
Avbrigda, aavbrigda, v., afvige fra,
forandre. Isl. afbrigdi, Overtrædelse ;
afbrugdinn, ufeædivanEig. Avbrigda paa
maale, uidtale S.proget urigtigt. See
brigda.
Avdaga, see afdaga.
Avdrot, s., en almindelig Benæv
nelse paa Melk, Ost og Smør, som
faaes af Ens egne Kreature; egentlig
den Fordeel, man drager af Krea
turene.
Avdøle, s., et avsidesliggende Sted,
som er vanskelig at komme til. Isl.
afdalr.
Ave, s., Bugt. Isl. afvik, Afkrog.
Avelsmat, s., Aftensmad?
Avensjuk, adj., avindsyg. Isl. ofund
sjukr. See avundsjuk.
Avensjuka, Avensykje, s., Avind
syge. Isl. ofundsyki.
Avfall, Affall, s., Afløb. Isl. affall.
Avfarga, avfargete, adj., affarvet,
som har forskjellige Farver. A. S.
afagrod.
Avgreia, afgreja, v., at afgjøre. Isl.
afgrejda.
Avgudeleg, adj., forfærdelig, uhørt.
Avhove, afhove, v., at tåge Hovedet
af. Bruges især om Fisk, saasom af
hove (afhovat) sill, Sild, som Hovedet
er taget af, til Mærke paa, at den ei
duer til Kjøbmandsgods (Kjøbmands-
Sild). Isl. afhofda, at halshugge.
Aure, Auret, Ovre, g., Ørret, Forelle.
Isl. auridi.
Ausa, ousa, v., at øse. Lap. auset.
See øjsa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
