Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bleikeplas ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bleikeplas — Blosprængt 293
Bleikeplas, s., Blegested. lei. bleik
pldts.
Bleikja, v., at blege. Isl. bleikia.
Bleikna, v., blegne, blive bleeg. Isl.
bleikna. Lap. blaikot.
Blek, Blekke, 6., Blad, Løv.
Blekka, see blikka, blokka.
Blekka, v., brænde Tjære.
Blesma, v., løbe i Brunst, parre eig.
See blcesma.
Blesme, see Flesme.
Blessun, s., Ansigt. Isl. bles, blis.
Bli, adj., blid, mild, venlig. Gml.
Tysk blid (Niebel.-Lied). Isl. blidr.
Blidlaaten, adj., blid, venlig. Isl.
blidulæti, Venlighed.
Blidmæle, s., Venlighed. Isl. blid
mælu søde Ord, Sødtalenhed.
Blik, s., Maal, Pletten i en Skive,
hvortil man skyder. Lap. bleik. See
Blink.
Blikka, s., Blidhed, Venlighed. Isl.
blidkan, Formildelse.
Blikka, v., at stille tilfreds, formilde.
Isl. blidka. [1824].
Blikka, blekka, blokka, v., at hugge
et Stykke af Barken paa Træer i en
Skov forat man kan finde Vei igjen
nem Skoven. Isl. blika, skinne, glindse,
glimre, blinke. (Bruges i Thrond
hjems Stift. Schønnings Reise, pag.
67). [1824: Blikka ro].
Blikkra, v., bevæge sig sagte. See
blakta, bebra. Da blikkrar i holla
mote, deti rører sig i den Døendes
Hals.
Blikskarv, e., en Skarv med hvide
Laar (pelicanus carbo). See Qvitlaar
ing, Skrejskarv.
Blilaaten, see blidlaaten.
Blindekjuk, Blindekjyke, e., Blinde
buk (en Leeg). Tydsk blindekuh.
Kommer maaekee af det Isl. kjokr,
klynkende Røst, fordi den, hvis Øjne
i Legen ere tilbundne, klynker som
en Betler, for at faae de Medlegende til
at give Svar, og derved at røbe hvor
de ere, eller af det Pladttydske kiken,
gribe, tåge fat paa.
Blinding, et Slags Bræms. See Klæg.
Blind-svæl, s., Svæl, som skjules af
løs Snee. [1824].
Blings, e., en Skeeløjet, it. en liden
Skjelm.
Blingsa, v., skeele, it. gjøre Løjer.
Blingset, adj., s.keeløjet, skalkagtig.
Blink, s., m., Plet, Centrum i en
Skive. See Blik.
Blissen, adj., parrelyeten (om Geder).
Blistra, blystra, plistra, v., at fløite,
hvisle eller pibe med Munden. Isl.
blistra.
Bliug, see blyg.
Bliva, v., at drukne paa Søen.
Blixarta, v., styre sin Lyst.
Blodfinka, Blofinka, s., Dompap.
Blodropa, s., Bloddraabe. Isl. blod
dropi.
Blodværk, s-, en Sygdom, som menes
at komme af Blodets Henstrømmen til
enkelte Lemmer.
Blofugl, s., Blodfugl (ruticilla [254:
ruficolla]).
Blogaang, s., Blodgang. Isl. blod
gångr.
Blogirig, adj., blodtørstig. Isl. blod
girugr.
Blokka, see blikka, blekka.
Blokke, s., en lav og tæt Busk af
Bær, en Deel samlet Løv paa Træer.
Blokkebær, s., Bøller (vaccinium
uliginosum) .
Bloksa, s., et letfærdigt Fruentim
mer. See Floksa.
Blokyle, s., Byld, Ædderbyld. Isl.
blodbyli.
Blolaus, adj., blodløs. Isl. blodlaus.
Blolevr, &., levret Blod. Isl. blodlifr.
Blolevra, blolevrete, adj., som er
besprængt med levret Blod.
Blom, 6., Bregne (Plante).
Blomelta, adj., [ikkje utfyllt].
Blomhørve, adj., siges et Æg at
være, naar Blommen er sjunken igjen
nem Hinden til den ene Side. Kom
mer maaskee af det Islandske blomi,
Blomme, og huerfa, dreie om, eller
huerf, skjæv.
Blomma, s., Blomst. Isl. blom. Tydsk
blume.
Blommaala, adj., blomstermalet, be
malet med Blomster.
Blommat, blommete, adj., blommet.
Isl. blomadr.
Blomryckje, Blom-rokke, s., et Slags
brunspraglet Sneppe, Rude, Rutte (nu
menius). Vide Krog-quist.
Blonkesky, adj., feig, undseelig.
Blorau, adj., blodrød. Isl. blodraudr.
Blosprængt, adj., anstrænget over
Kræfterne. Paa Islandsk er blod
sprcengr, s., alle Kræfters Anstræn
gelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
