Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Brudlaup ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brudlaup — Brygte-pind 301
Brudlaup, s., Bryllup. Isl. brudlaup.
Brudlaups-gjær, s., Udstyr (en Pi
gee), ogsaa Bryllup6holdelse. Kommer
af brudlaup og gjer, hvilket Bjelke for
klarer med: Udlæg i adskillige Maa
der. I C 4des Lov tales om Brøllups
gjerd (vide A.B. Cap.24). [1824]. Isl.
brudlaupsgerd.
Brudn, see Brunn.
Brugda, Brigda, Brygda, s., Brygde
(Fisk) (sqvalus maxiimue).
Bruk, s., Skik, Brug, Benyttelse,
Drivt, Haandtering. Isl. bruk.
Bruka, v., bruge. Isl. bruka. Lap.
bnikot.
Brukar, s., Bruger, En som bruger
noget. Isl. brukart. Lap. brukar.
Brukeleg, brukleg, adj., brugelig.
Isl. brukanlegr, bruklegr.
Brule, ccc Brurelie.
Brum, s., Knopper paa Træer. fei.
brum, Knopper, Lov og Blade paa
Træer. [Senn. : Brum, Flores Masculi
paa Træer af de Linneiske Glasser].
Brumla, v., at brumme. [Hardanger
1847]. Isl. brumla.
Brun, Bron, &., Kant, den yderste
Kant af en Ting. Isl. brun. Han
hængje brunen i himmeln, der træk
ker Uveirssikyer op i den yderste
Kan* af Himmelen. I øfste fjellbrune,
paa den øverste Kant af Fjeldet.
Vestbruna eller Vestbrona, en Grund
eller Banke langt vest i Havet uden
for Nordimøer, hvor Fiskerne reise ud
at fiske Torsk og Qveiter, kommer
maaskee deraf. Det vil da sige: den
vestlige Deel af Havet. [Schn.:
Brtiner, Øienbryner].
Brunk, Brunkje, s., m., brunt Skjær,
brunt Udseende især i Søen paa Sle
der, hvor terebevoxne Grunde eller
Skjær findes. [193 hSogn].
Brunn, Brudn, s., Brønd. Isl. brunnr.
Lap. brudne.
Brunna, v., parre sig, løbe i Brunst.
Isl. brundr, Parredrivt.
Brunna, v., see brynna.
Bruns-ti [284: Brunns-ti], s., Brunst-
Tidi lor Kreature, ogsaa den Tid, hvori
Lax og Ørreder skyde deres Rogn. Isl.
brundmål. [1824].
Brunn-stut, s., Tyr.
Brunn-støing, s., den stærkeste og
modigste Hjort eller Reen, som altid
gaacr i Spidsen af en Flok, især i
Parretiden. Isl. brundr, Parredrivt.
Brun-tro, s., den nederste Fjæl hvoraf
Dryppet af et Huustag nedfalder. Isl.
brun, den yderste Kant og trod, Træ
værk ovenpaa Spærrerne paa et Torv
tag.
Brur, s., Brud. fei. brudr.
Brura-baat, s., Baad, hvorpaa Brude
folk reise.
Brura-bælte, s., Brudebelte.
Brura-følje, s., Brudefølge.
Brura-gaava, s., Brudegåve.
Brura-huus, s., Brudeihuus. Isl. bru
dar-hiis.
Brura-kruna, &., Brudekrone.
Brurasvein, s., en Brudesvend. Isl.
brudarsveinn.
Brura-sæng, s., Brudeseng. Isl. bru
dar-sæng.
Brurelie, s., Brudefærd. Isl. lid,
Folk.
Brurenuggjen, adj., som stedse vil
være med Bruden.
Brur-pika, Brur-pia, s., Brudepige.
Bruse, s., et Knippe aif Korn-Ax,
samlede paa Ågeren om Høsten. Isl.
brusi, en Stridhaaret, Siom Haarene
staae i Veiret paa, og bruskr, en Visk
eller et Knippe tørret Høe.
Bruse, Mandsnavn.
Brushana, s>., Brushane (Fugl), trin
ga pugnax.
Bruun, Brunen, norn. prop., en brun
Hest. Isl. brunn, en sort Hest (som
norn. propr.).
Bruviske, s., en Bjørn.
Brya, s., et udihulet Stykke Træ,
som bruges deels til at give Kreature
Æde i, deels til at tørre Korn i. Ordet
bruges ogislaa spotviis om et slet Far
tøi. [179, 9 c: Bryaa, er den lille
Kasse som man slaar Våndet i naar
man sliber, og kaldes derfor Qvaata
bryaa].
Bryddar, s., see Broddar.
Brygda, see Brugda.
Brygga, v., at lægge en Plan til
Noget, have Noget fore. Isl. brugga.
Bryggja , s., en Brygge, Skibsbroe.
Isl. bryggja. Tydsk briicke. Scotsk
bryg. Ang.^ach. brigge. Sy. brygga.
Brygta, v., at rette eller raekke frem
Vægen i en Lampe, hvilket da heder
at brygta kola. [1824: Brygle r>^\.
Brygte-ipind, s., en Pind, is-om altid
hænger ved Lampen i Stuen og bru
ges til at rette eller pudse Vægen
med. [1824].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
