Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Burgang ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Burgang — Bygdafolk
See bcerande. [Schn. hev ordet som
subst.: ho cc mæ Biirén. Christie hev
mistydt Schn. naar han gjer det Ul
adj.].
Burgang, s., Inqvisition eifter Tyve
koster. Af Isl. bur, Spisekammer.
Bu-ros. s., Navn paa en Koe, især
den, som gemeenlig gaacr foran flere
(buskapen) naar de ere i Udmarken.
[1824]. Af bu, Qvæg, og ros, rosa, en
Rose.
Burre, s., en lav Gran.
Burte, adv., bort. Isl. burt. Burle
nay o: aldeles ikke, langtfra ikke
(bruges pala Voss).
Burtræka, v., at drive bort. Isl.
burt-réka. [Schn.: Burtrcekje, Particip.
eller Adject. verbale, bortdrevet ved
Vind og Strøm, eller og henslengt].
Buskap, is., samtlige en Mands Krea
ture. Isl. biiskapr, en Landboehus
hiolldning. See Andmark.
Busleik, see Flesmegrås.
Buslitinn, adj., som ingen Gaard
eller Boepæl har, som mangler Huus
og Hjem.
Buslitsmann, s., Boeslidsmand, en
Person, som ei har Gaard eller Hjem.
Isl. buslitsmadr.
Busloi, see Buraak.
Biisot, s., Sygdom hos Qvæget,
Qvægsyge. Isl bu, Qvæg, sot, Syge.
Buss, see Busse.
Bussa, s., et kjødrigt, feedt Fruen
timmer. Isl. bussa. [1824].
Bussa, busse, v., pimpe, være for
falden til Drik. Scot. bouze.
Busse, s., en føer, feed Mandisper
s>on [1824]. Isl. bustinn. Scotsk
busteous, tyk, flilirskaaren. See Bust.
Busse, s., Kammerat, en god Ven.
Busselåg, s., Kammeratskab, Ven
nelag.
Bust, see Busse.
Busta, besta, v., byde sig til Kamp.
Isl. beysta, vise Tænder.
Busta, s., Boested, Boepæl. Isl.
bustadr.
Busta, v., børste. Isl. busta.
Bustdyvel, s., Pindsviin, en Gjæk,
som gjør imegen Støj. See Bustivil.
Buste, s., Boe, Boeskab. Bruges
alene i den Talemaade bea te buste,
at bede om Ndget til at sætte Boe
med: en Skik, som bruges af nygifte
fattige Folk, som gaae fra Gaard til
Gaard i Bygden og bede om Hjælp
til at sætte Boe med.
Buste, s., Børste, Svinebøi\ste. Isl.
busti.
Busted, a, Boe, Boeskab. See Buste.
Busteleiv, s., en Skoetraad, med
Svinebørste i Enden.
Busteluus, see Rødluus.
Buste-mann, Buste-kaana, s., en
Mand (Kone) som beder til
Buste.
Bustet, bustete, adj., børstet, som
har korte og stive Håar. Isl. busti,
Børste.
Bustetoug, s., Reeb af Svinebørster.
Bustikka, see Budstikka.
Bustivel, see Bustdyvel.
Bustle, see Bossle.
Busættar, s., en ugift Person, som
har Husholdning, en Pebersvend.
But, s., en afskaaren Træstok, Træ
stamme. Isl. butr, en tvertafskaaren
Stump (især af Træ). Angi. butt. Saga
but, en Saug-Stolk, en Stok bestemt
at tilsauges. Fransk bout, Ende, Yder
deel.
Butræe, s., Gaardsfræ, Gadetræe, et
Træe, ved hvilket Gaardierus Beboere
samles for at tale om fælles Anlig
gender.
Butte, s., en Gaards Kreature. Gu
signe butte! o: Gud velsigne Krea
tureme! Gu gjeva butte trivast! Gud
lade Kreaturerne trives!
Butte, v., afgjøre Mellemværende,
liqvidere. Isl. buta, skjære i Stykker.
Butvorre, butvorren, adj., grov, ufor
standig.
Bya, s., paakommende Uveir med
Regn eller Blæst. Uveers-bya, Regn
bya, Sneebya, Haglbya, Stormbya. Isl.
bylr, Kastevind, stærk Sneefald eller
Regn med stormende Veir.
Byaveer, &., saadant Veir, hvori der
gives Uveirsbyger og Kastevinde. Isl.
byljavedr, Kastevinde.
Bydja, see børja.
Bydla, v., at sigle eller sælde det
fine M’ccl fra det grove.
Bydla, adj., sigtet, sældet.
Bydla-mjøl, s., sigtet Mel. [1824].
Bygd, s., Bøjgd, en beboet Land
strækning. Isl. bygd. See Bøjgd.
Bygd, adj., beboet, bebygget, it. ud
lejet. Isl. bygdr.
Bygdafolk, s., Landsfolk, Folk fra
samme Bygd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
