Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bygdalag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bygdalag — Bæra 305
Bygdalag, s., Bygdelaug. kl. byg
darlag.
Bygdaroop, s., Bygdesnak, alminde
ligt Rygte.
Bygdathing, s., Bøigdething, Under
ret, Underrettens Holdelse paa Landet.
Bygdavæktar, en Stodderfoged paa
Landet. Isl. bygd og vaktari.
Byggja, v., bygge, opbygge, beboe,
leje ud (om Jord). Isl. byggia.
Bygging, s., Byggen, Opbyggelse, en
Bygnings Opførelsie, Leje, Udlejen.
Isl. bygging.
Bygmeistar, s., Bygmester. Isl. byg
ginga-meistari.
Bygmjøl, s., Bygmeel. M. bygmjbl.
Bygmjølsgraut, »., Bygmieels-Grød.
Isl. bygg-mjols-grautr.
Bygsel, s., Bøxel, Fæste, Indfæst
ning af Jord, Bøxelsum. Isl. bygging.
Bygselbrev, Bygselseddel, s., Docu
ment, hvorved’ Jord bøxles bort.
Bygselmann, s., den, som tilbøxler
sig Jord.
Bygsla, v., bøxle, fæste, leje Jord til
eller fra sig.
Bykaka, s., Kage, fiint Brød.
Bykar, s., see Bymann.
Byliv, s., Byelevnet, den sædvanlige
Levemaade i Stæderne. Isl. by-lifi.
Bymann, s., Bymand, Byfolk. Isl.
byar-menn.
Byrdug, byrdog, adj., fød og baaren
af høi Byrd. Isl. burdugr.
Byre, see Bingje.
Byrta, v., pudise, gjøre klar. Isl.
birta, aabenbare, og birtir, det dages.
Byrta kaala, pudse Lampen. Paa
Isl. er birta, s., Skin, Glands. See
brygta.
Byrting, s., LyniM’. Isl. birting, Lys
ning, Dagskjær, Daggrye.
Bysta, v., kjæmme, rede Hamret.
Byta, v., at skifte, udskifte, dele.
Isl. byta.
Byte, b,, Skifte, Bytte, Ombytning.
Isl. byti.
Bytna, v., dække til, tilbinde, lægge
Laag paa. Isl. bytna, sætte Bund i.
Bytting, &., en Skiftning, et svageligt
Barn, som menes at være byttet bort
af Trolde, en Tosse, Dumrian. Isl.
byta, at bytte.
Bæ, s., en Sengedyne. Sy. bddd.
Bæbra, v., at bæve, skjælve. Is.l.
pipra.
Bæbrande, adj., skjælvende, bæ
vende.
Bæga, bægja, v., at drive af Veien
eller didhen, hvor man vil. Isl. fra
bægja, bcegiaz.
Bægie-kar, s., Kar, som bygges i El
vene for at aflede den stærkeste
Strøm og lisgang fra Broer og deslige.
Bæk, s., Beeg. Lap. bekk. Sy. beck.
See Pik.
Bækar, s., Bæger. Isl. hikar. Lap.
bagar.
Bækre, s., Vædder. Isl. bekri. Arab.
bækar, Oxe.
Bækre-skjæl, s., en Ilden Søeskjæl
(pectunculus).
Bæla, bælla, v., have Lyst til Mad,
it. formaae. Isl. beli, Mave.
Bælga, v., brøle, skraale. Isl. baula.
Bælging, Bælg, a, Brølen, Hylen,
Sikraal. Isl. belji.
Bælgpipa, s., Sækkepibe. Isl. belgr,
Bælg, Lædersæk.
Bælte-spenning, s., Tvekamp med
Tælgeknive imellem Personer, som
have spændt sig sammen til hinanden
med et Bælte.
Bænke, v., rette, jævne, gjøre lige.
Af bein, been, jævn, lige.
Bænke-torv, s., Tørv, som er skaa
ren bort af Forhøjnlnger paa Myrer
eller Mioser, for at gjøre Marken jævn.
Bænkje-sittar, s., en Person, som er
saa sikrøbelig, at han Intet kan udrette,
men maa sidde ørkesløs paa en Bænk.
[1824].
Bær, aidj., frugtsommelig. Deraf
bær-ku, en Koe, som er med Kalv.
Houstbær-ku, Vaarbær-ku, en Koe,
som skal føde til Høsten, Vaaren. Isl.
bær, bær-kyr, bær-ku.
Bæra, v., at bære, lede, føre. Isl.
bera. Bæra te, at hændes, indtræffe.
Bæra ut, at bære ud eller gjøre almin
delig bekjendt. Bæra sæg aat, at bære
sig ad. Vegjen bære oustøve, Vejen
bærer, skjærer østover. Da bære so
te, det er saalede® beskaffen. (Isl.
bær sva til). Bærås føre, at synes saa,
forekomme En saa at være. Isl. beraz
fyrir. Bæra ihop, bære isammen, kom
me til at elaiaes eller trættes. Bæra
skull aa ein annan, at lægge Skyld
paa en Anden. Bæra kjendsel aav,
have Kjendskaib til!. M. bera kensl å.
Bæra mein aav, have Måndetegn af,
være beskadiget af En. Isl. bera me
niar eins. Bæra sæg unnan, und
skylde sig. Bæra op, staae i Vejret.
Isl. bera upp. Bæra neer, snee, regne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
