Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bæra ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Bæra Børse-stok
Isl. bera nidr. Bæra åtte, bringe til
bage. Isl1. bera aptr. Bæra framm,
foreslaae, fremsætte. Isl. bera framm.
Bæra i ein, drive En til Løgner. Isl.
bera ofan i ein. Bæra samman me,
komme i Trætte eller Klammerie
med. Bæra sæg vel, roese sig al, gjøre
sig til af. Bæra sæg Ula, beklage sig.
Bæra sæg, skrige af Smerte. Bæra te
vægs, komme hurtigt afsted.
Bæra, v., at føde (siges om Køerne),
at faae Kalv. M>. bera kålf.
Bærandes, adj., drægtig, som er med
Kalv. Lap. båranes.
Bærga, see berga.
Bærgandes, adj., som godt hjelper
sig selv, ikke mangler noget, vel hjul
pen. Lap. bdrganes.
Bærgin, adj., vel forsynet, sikker.
Isl. byrgin, borginn.
Bæring, s., en Hjord, Fæehjord. See
Boring.
Bærleg, adj., anseelig, som bærer
sin Krop vel, som opfører sig vel. Isl.
berlegr, aabenbiar; bærilegr, taalelig.
Bærling, s., Ba!adshage (især naar
den er uden Jern). [1824 legg til i
parentes: Woss].
Bærning, s., Deel, Portion, Qvan
titei, Overflødighed, Mængde.
Bæsa, v., gifte sig med, gifte bort.
Bæsa, v., [boesætte, skaffe Boepæl,
item vt. 1824] føre Hornqvæg hvert
til sin Baas (Fold, Stie) i Kostalden.
Isl. bæsa. Üborin kalv e let aa bæsa,
det er ingen Sag at sætte en ufød
Kalv i Baas. Sammenlign hermed hos
Peder Syv: »Ondt er at baaise for
ufødt Fæ«: Hart er ufød Hest at binde
ved Krybbe. [1824].
Bætta, s., see Bitta.
Bævra, see bebra, bæbra.
Bæxl, e>., Bidsel. Isl. beygsl.
Bødja, see børja.
Bøe, s., Engemiark, Hjemmemark.
Isl. bæ eller bær, en Gaard paa
Landet.
Bøegar, s., Hegn om Hjemme-
Marken.
Bøegjære, see Bøegar.
Bøegrinn, s., Leed, Grind paa
Gaardsgjærdet.
Bøga, bøge, v., brøle (om Køer).
Scot. bue.
Bøgel, 9., en Bøjel, Bøjle. Isl. bygill.
Bøigd, s., siee Bygd.
Bøigdafolk, see Bygdafolk.t
Bøigdalag, see Bygdalag.
Bøigdaroop, see Bygdaroop.
Bøigdathing, see Bygdathing.
Bøigdavæktar, see Bygdavæktar.
Bøista, v., løbe hurtigt.
Bøk, s., n., Klæders eller Tøjers
Udkogning i Luud, den Luud, hvori
Tøjer udkoges. Soot. boukin.
Boka, bøga, v., udlkoge Tøjer, som
skulle vaskes, i skarp Luud.
Bøkling, s., røget Ilden Såld. Tydek
buckling.
Bøl, see Bél.
Bøla, v., brøle. Isl. baula, belta.
See bælga, bølja.
Bøla sæg, v., udsee sig Leje eller
Opholdsted. Isl. bælaz.
Bøle, s., Rede, vilde Dyrs Hule eller
Leie, Røverhule, en Klynge af smaa
Kryb. Isl. bæli. Vide 8001. Musa
bøle, Hunda-bøle, Ulva-bøle, Muse-,
Hunde-, Ulve-Rede.
Bølja, see bøla. Isl. belia.
Bøling, s., en Hjord af stort Qvæg.
føl. baula, en Koe, bauli, en Tyr. See
Bæring.
Bimnja. v., at hugge en Skramme
eller Stribe langs et Stykke Træ, for
siden art kløve det den Vei, man saa
ledes med Øxen har afmærket og for
beredet.
Bør, en Drager.
Bør, s., see Børr.
Børe, see Bingja.
Børfast, adj., som maae ligge stille,
ej kan rejse ud, fordi Børren, Med
vinden, er lor stærk.
Børg, adj., som .gjør sig meget til.
Isl. byrgr, Selvtillid, Stolen paa sig
selv. [1824].
Børge, Mandsnavn.
Børja, v., begynde. Isl. byria. Sy.
borja.
Børill, s., Hank at bære Noget efter.
Isl. berill, Kar, som lader sig bære.
[1824]. See Børrel.
Børing, a, see Bæring.
Børaa, Børnskap, s., see Buna.
Børr, s., Medvind, Bør, god Vind.
Isl. byr, medbyr. [1824].
Børra, Børre, s., Dragt, Byrde, it.
Foster hos Qvæg, Isl. byrdi, burdr.
Børrel, see Børill.
Børsa, s., Gevær, Børse. Lap. birso,
børso.
Børsel, s., god Korn- eller Høe-Høst.
Børse-stok, s., Gevær-Fouteral. See
Stok.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
