Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Daam ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 Daam Dalt
Daam, s., Smag eller Mærke af
Naget. Isl. dåmr. Daam sigee at være
kommet i Linned eller Klæder, naar
de ere saaledes tilsmudsede, at de
vamskeligen kunne faaes rene igjen.
Daam, s., Mørkhed, Skidenhed. Isl.
påmadr, mørk, dunkel, uklar. [1824].
Daamete, adj., mørk, dunkel, uklar.
Isl. påmadr. [1824].
Daap, Daup, 6., Daab. Gothisk dau
peins.
Daara, v., daa re, bedrage. Isl. dåra.
Lap. dåret, tåret.
Daara sæg, v., komme sig saa vidt
af Sygdom, at man kan komme lidt
ud. See dura.
Daas, s., Gjenskin af Solens Stråa
ler paa Vand, Glas o. desl. Isl. dås?
Daase, s., en Praas, it. en sagtmodig
eller enfoldig Person. Isl. dås. Aa
støjpa daaser, iat støbe Praaser, item
at nikke, eller lade Hovedet synke af
Søvnighed. M. at steypa dåsa.
Daase, s., Taabe, Tosse. Sy. dåse.
Daat, s., en Visk, Smule, Tot, Lok,
Prop (af dytta, tilstoppe), og en ussel
eller übetydelig Person. Nordfr. tot.
E. tod. See Bot.
Daatt, dott, adj., betuttet, undseelig,
skamfuld’. Isl. dittr, et uventet Til
fælde. See dott.
Dab, adj., taus, stille.
Dadn, see dan.
Dag, Mandisnavn. Isl. Dagr.
Dag, s., Tid, Frist. Æg vil be dæg
om dag, jeg vil bede Dig om Op
sætteke til en viss Tid. Daga (pl.),
Dage, Livstid.
Dagas, v., dages, blive Dag. Isl.
dagar.
Daga- tal, s., Dage-Tal, et vist Antal
af Dage. Isl. daga-tal.
Dagbok, s., Dagbog. Isl. dagbok.
Dagdvælja, Dagdvælje, s., Dagdriver.
Isl. dvelia, opholde, sinke, standse.
Dagfinn, Mandsnavn. Isl. Dagfinnr.
Daggar, s., Daggert, Dolk. Isl. dag
gardr. Eng. dagger.
Dagleg, adv., dagligen. Isl. daglega.
Dagleg, adj., daglig. Isl. daglegr.
Dagloin, Dagsloin, s., Dagløn. Isl.
daglaun.
Dagløinar, s., Daglønner, Daglejer.
Dag-rand, s., Morgenrøde.
Dags-beel, s., Tid paa Dagen. Bøn
derne inddele Dagen saaledtes: Ott,
Otte, den tidligste Morgenstund, naar
Hanen galer. Aalyst, naar det netop
er bleven lyst. Sol-renningjen, naar
Solens Skin vises paa Fjeldenes
Toppe. Me-morra, -more, -morraa
[nmskr.: Me-morra, More-morraa], Kl.
6om Morgenen. Douremaah-beel, Kl. 8
om Morgenen. Isl. dagmål, Kl. 9 om
Formiddagen, dagverdar-mdl, Frokost
tid. Halgjee te medag, Kl. 10 For
middag. Medag, Kl. 12 om Dagen, Mid
dag. Noon, Noonsbeel, Kl. 3 Éftermid
dag. Halgjee te qvelds, Mør-efta, Kl.
5 Eftermiddag. Qveld, Kl. 8. Soleglå,
Solens Nedgang. Qveldsetter, Kl. 10
om Aftenen.
Dagset, s., en fasfeat Dag, den Tid
Dagskjæret forsvinder om Aftenen.
Isl. dagsetr. See Dagsæt.
Dagsfrest, s., en Dags Frist, Opsæt
telse. Isl. dags-frestr.
Dagsigling, s., en Dags Sejlads. Isl.
dagsigling.
Dagsljos, s-, Dagslys, Dagens lys.
Isl. dagsljos.
Dagsmonn, s., daglig Ud vikling,
Framskriden eller Forbedring. Isl.
munr, Forskjel. See Monn.
Dags-slaatta, s., saameget Eng som
en duelig Høesletskarl (Slaattemand)
kan slaae af paa een Dag. Isl. dags
slåtta. Nordfr. daimeth.
Dagstøt, adv., hver Dag, dagligen,
flere Dage efter hinanden. Isl. dag
stædr.
Dagsværk, s., en Dags Arbeide. Isl.
dags-verk.
Dagsæt, see Dagset.
Dagsætta, v., fastsætte en viss Dag,
blive Aften, at Dagskjæret forsvinder.
Isl. dagsett er, Dagskjæret er borte
af Himmelen.
Dagvæljar, s., Dagvælger. Isl. dag
veliari.
Dai. pron. plur., de. Isl. pai Lap.
tah. [1824].
Daig, Deig, s., Deig. Isl. deig. Lap.
daigen. Scot. daigh. A. S. dah.
Dale, s., Daler, Rigsdaler. Isl. dalr.
Dalføre, s., en Strækning af Dale
mellem diøie Fjelde. Isl. dala-drog.
Dall, s., et Ildet Trækar med Laag.
Isl. dallr. Lap. dalle, talle. See Ambar.
Dalsbotn, s., det Inderste af en Dal.
Isl. dals-botn.
Dalt, s., en Person, som altid følger
en Anden i Hælene. Deraf Mamma
dalt, Pappadalt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
