Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dalta ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dalta — Deppel 309
Dalta, dalte, v., løbe med, smaa
trave, hænge En i Hælene, følge be
standig eifter En. Gulen dalta ette mor
si, Drængen følger* ein Moder alle
vegne. See dilta.
Dam, Mandsnavn.
Dam, s., Blæst (Helgeland).
Daml, s., liden Bevægelse med
Aarene, sagte Omrøren. Isl. daml.
Damla, v., at roe sagte, item at røre
om i flydende Sager. Isl. damla.
Damra, s., Dam, Fiskepark, Dæm
ning. lei. dammr. Sy. dam.
Dam-still, adj., ganske stille. Man
siger: Han æ still saa dam, det er
gandske stille*
Dan, dadn, pron. og art., den. Isl.
pann. Lap. tane, tadne.
Dangel, s., Noget, der hænger ned
og kan svinges frem og tilbage. Isl.
dingull, listap. [1824: Dangel, s., No
get, der hænger ned som en Istap. Isl.
dingull, Istap].
Dangla, v., følge med, svinge frem
og tilbage. Isl. dangla. Sy. dangla.
Nordfr. dangeln.
Danka, v., vanke om, gaae frem og
tilbage. Sy. danka. Driva dank, være
ørkesløs.
Dankar, s., en Øllkande, med Hul i
Laaget. See Tankar, Taankar.
Dankar, Dankdrivar, s., Dagdriver.
Sy. dancker.
Danska, v., tale Dansk.
Dape, Dæpe, see Dæpil,
Dar, adv., der. Isl. par. [1824].
Dar te, adv., dertil, indtil den Tid,
ovenikjøbet. Isl. par Ul. [1824].
Dåsa, see dcesa.
Dassa, dasse, v., løbe om og intet
bestille. See dem, dilla.
Datta, detta, pron., dette. Isl. petta.
Goth. thata. [1824].
Dau, adj., død, dorsk, kraftløs,
doven. Isl. daudr, død. Goth. dauths.
Gml. Tysk dode. Soot. douff.
Daua, v., døe. Gml. Tysk douuan.
[1824].
Dauadag, s., Dødsdag. Isl. dauda
dagr.
Daua-skorpa, s., et Slags Udslet,
som faaes i enkelte SygdomstiMælde,
og ansees1 siom Forbud paa Døden.
Daubitar, s., Dødbider.
Daubld, s., imderløbet Blod. See
Døblo, Huraas.
Daue, Dauen, s., Død, Døden. Isl.
daudi. Lap. laud, Sygdom.
Dauemærkje, s., Dødstegn. Isl.
daudamcerki.
Daueskorpa, see Dauaskorpa.
Daufingrat, adj., som kun kan føle
svagt med Fingrene, dkke har Kræfter
i Fingrene. Isl. dauffingradr.
Dauhøjras, v., at blive tunghørt. Isl.
daufheyraz.
Dauhørt, adj., tunghørt. Isl. dauf
heyrdr.
Dauing, s., en Klods, dorsk Person.
Isl. daufingi.
Dau-mold, s., ufrugtbar Jord, Død
jord.
Daur, Daugr, Dauren. e., Middags
mad. Qgsaa Davre, Frokost, Mad som
spises Kl. 10 eller 11 om Formid
diaigen. Isl. dagverdr. Nordfr. doerd.
See Duur, Dul. Two timar te daugr,
Kl. 9 Formiddag. [1824: Daur, Daur
en, Middagsmad. Hardanger 1847:
Douren, Kl. 10. Derpaa 1 Times
Hvile].
Dauvatn, s., Døevand. [1824].
Dauvon, e., som snart kan ventes
at døe, som er nær ved at døe. Isl.
daudvona. See vona, Von.
De, pron., Dig (dat. af Du). Se. the.
Deer, s., Hannen af Kreaturerne.
lei. dorri, en Væder, Gjedebuk.
Degel, s., Kaarde. T. degen.
Dej, pron. (plur. af den), de. Isl.
peir. [1824]. Dette Ordi bruges, M@e
som det Islandske peir til at betegne
en Samling af Personer; siaaledes:
Dej Oppigar, Beboerne* i Gaardens
øverste Thun. Dej Thorsnæs, Bebo
erme paa Thorsnæs. I gen.it. plur.
har Ordet deiran. Isl. peirra.
Deje, s., Tjenestepige. Isl. deigia.
Ang.S. thegnan, tjene. See Budeje,
Dcég.
Deikan, ccc dekan.
Dejl, Dail, e., Deel, Lod. Isl. dei
ling. Goth. dail. [1824].
Dejla, v., kives, trættes, skjænde
paa, have noget at udsætte paa. Isl.
deila.
Dejla, daila, dela, v., dele. Isl. deila.
Angelsax. dælan. Goth. dailgan. Gml.
Tysk teilen. Engl. deal. Hollandsk
deylen. Græsk (übrugl.) oisAæiv.
[1824].
Dejling, Dailing, s., Deling. lei.
deiling. [1824].
Dekan, pr. plur., I, Jer, Eder. See
deikan, dokker.
Deppel, adj., uvejsom. See Dceppel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
