Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dera ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
310 Dera — Dokka
Dera, dirra, v., dirre, zittre. Sy.
darra.
Desa, dese, see dassa.
Dese-æren, Dese-ærinde, s., unød
vendigit Ærende.
Detta, pron., dette. Isl. petta.
[1824].
Deysing, s., hastig Afgang, Ned
falden. Isl. peysingr, Gallopperen.
[1824].
Deysing, s., hastig Afgang, Nedfal
den. Isl. peysingr, Gallopperen.
[1824].
Di, derfor. Isl. pvi.
Diger, adj., ityk (af Omkreds), op
blæst, hovmodig, fruktsommelig. Isl.
digr. Sy. diger. Jydsk diger, 6tor.
Diger-dauen, s., den sorte Død. See
Svartedauen. Sy. digerdøden.
Digras, v., at blive tyk. Isl. digraz.
Diis, Mandsnavn. Dis er paa Isl. et
Qviindenavn.
Dika, v., dige, iinddige. A.S. dican.
Sy. dika. Eng. dig.
Dike, Dikje, e., en Sump, en Grøft
fuld af Vand, et Kjær, en Pøl, ogsaa
en Dæmninig, Dige. Isl. diki. A.S. die.
Sy. dike. Eng. dich.
Dikkon, see dekan.
Dikt, adj. og adv., tæt, nær. Lap.
tiktok. Nordfr. tackt. Eng. tight.
Dikt, adv., dyktigt, raskt, tet. Sy.
dickt.
Dikta, v., digte, tætite, gjøre tæt. SV.
dickta. Lap. tiktotet.
Dikta, v., digte, lyve. Isl. dikta.
Lap. diktit.
Dilla, dille, see dassa.
Dilta, dilte, v., gaae med korte
Skridt, følge En i Hælene. Scot.
diddle. See dalta.
Dimm, adj., mørk, disig; bruges om
Luften. Engl. dimm. Isl. dimmr. A.S.
dim. Sy. dimmer.
Dimmas, v., at blive mørkt. Isl.
dimma.
Dimme, e., Dæmringen, Skumrin
gen. Engl. the dim. Isl. dimma.
Dimmel-veka, Dimbel-veka, s., Dim
melaigen, Ugen næst før Paaeke. Isl.
dymbil-vika. Kommer enten af dimmr
(norsk dimm), mørk, fordi Lysene ei
maatte brænde i de catholske Kir
ker fra Onsdag til Løverdag Aften
i den Uge; eller af dymbill, en Klap
pert, Træe-Kølle, fordi man, da Kirke
klokkerne heller ikke maatte røres i
den Uge, eammenkaldte Menighederne
til Kdrkerne ved at banke paa etßræt
med en Kølle eller Klubbe. [1824].
Dimmer, see dimm.
Dingldangl, see Dangl. Sy. dingl
dangl.
Dirik, s., Svikken paa en Tønde, en
stolt og taabelig Dreng.
Dirik, s., Dirk, et vist Toug paa et
Slup-Fartøi.
Disk, e., Tallerken. Isl. diskr. A.S.
disc. See Borrisk.
Dissa, v., gynge.
Dissa, Disse, s., Gynge.
Djup, adj., dyb. Isl. diupr. Møesog.
djups. A. S. deop. Gl. tydsk tiufi.
Djupe, s., Dybet. Isl. djup.
Djupsagn, Djupsaagn, s., Fiskesnøre
med Lod eller Blysteen paa. Af det
M. diup, Dyfoet og agn, MJaddSng,
altsaa et Redskab til med Madding at
fange Fisk paa Dybet.
Djuptænkt, adj., dybsindig.
Djur, a, Dyr. Isl. dyr. Sy. djur.
Lap. diwre.
Djurre, s., Hundyr, et Hun-Trold.
Cfr. Deer.
Divek, s., Svik i en Tønde.
Dixel, »., en liden krum Øxe, Dixel.
H. dissel.
Dixel-mann, Dixle-mann, s., en Per
son, som ernærer sig af det Slags Ar
bejde, hvortil Dixelem foixemmeligen
bruges.
Dixla, v., hugge med en Dixel.
Dobak, s., Bugstrimmel af et slagtet
Sviiin. (Søndfjord).
Dobmar, see Dommare.
Dock, s., en svær nedfalden Snee.
See Dok.
Doe, s., Svogre, som ere gifte med
hinandens Søstre.
Dofna, adj., doven, som har mistet
sin Kraft. Isl. dofnad. Vere æ dofna,
Uvejret (Stormen) er taget af, har
lagt sig. [1824].
Doina, v., see dovna.
Dogg, Dougg, s., Dug, Regn, Smaja
regn især, Dnaabe. Isl. dogg. Sy. dagg.
Soot. dag. Inkje ein dogg, ikke en
Draabe. [1824: Dog, Doug ~].
Dogga, dougga, v., at vande, be
stænke imed Vand, bedugge. Isl.
doggva.
Dognald, Mandsnavn. Isl. dufnalld.
Se donnald.
Dok, e., hastig og tyk falden Snee.
Dokka, s., en Dukke, Dukke (Traad).
Isl. docka. T. dooke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
