- Project Runeberg -  Norsk Dialect-Lexicon : og nokre folkeminne og brev /
50

(1938) [MARC] Author: Wilhelm Frimann Koren Christie With: Gustav Indrebø - Tema: Dictionaries
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Draga-bom ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Draga-bom — Driplete
312
sæg framm, slæbe sig frem, krybe.
Draga paa maale, tale langsomt, be
tænke sig. Draga unna, undløbe,
©lippe bort, skjule. Isl. draga undan.
Draga op, aftegne, afridse, opfostre.
Isl. draga upp. Draga um, rejse forbi.
Isl. draga um. [1824: Draga paa
maale ~].
Draga-bom, Dragje-bom, s., Bærebør.
Dragas, v., brydes, prøve Kræfter,
slaaes.
Drage-baara, s., Bære-Bør. H. draag
baar. T. tragbaare.
Dragebom, see Dragabom.
Drager, s., en Lastdrager, Sjouver.
Isl. dragi. T. tråger. H. draager.
Drages, see dragas.
Dragfæe, Dragié, see Febrout, Or
medrag.
Dragkista, s., Dragkiste. Isl. drag
kista.
Dragkula, s., et Slags Kortspil, Fem
kort, hvori Enhver, som faaer et Stik,
flytter sin Indsats et Trin frem, paa
en til en paa Bordet ridset fælles Cir
kel ledende Stige, og hvori den, der
saaledes først avanoerer ind i Cir
kelen, tåger Alles Indsats hjem.
Draglaag, Draglok, s., et Laag, der
skydes frem og tilbage i en Indfat
ning, eller Fals, uden Hængsler. Isl.
Draglok.
Drag-qua, see Qua, Quae.
Drag-reip, s., Toug til at trække
noget efter, Trosse. Isl. dragreip. See
Drag. Holl. dragriem.
Dragse, s., Uldflok, som hænger ved
Faar om Vaaren, revne Klæder, item
En, som gaacr i revne Klæder. Isl.
drogsli [misskrift for: drægsli], drægsl,
et Fruentimmer, som klædter såg uor
dentlig.
Dragsmon, s., en liden Forbedring,
noget lidt set drage fra eller lægge tål.
Dragsu, Drag, s., Bølgernes Tilbagei
rykken fra Stranden ved Havet [i
Storm saavelsom vt. 1824] i stille
Vejr. Isl. litsog. [1824]. Oir.Giælv.
Drags-von, s., Forhaabning. See von.
Dråka, s., Drage. A. S. draca. Isl.
dreki. Sy. dråka.
Draka-bøle, s., Drage-Rede. Isl. dre
kabceli.
Drank, s., Drik. Gothi&k drangk.
Holl. drank.
Dranta, drenta, v., intet foretage sig,
komme slængende, gaae i Taaget.
Drantrysjur [utydeleg; 234: Dran
tajsjur], &., Pølsesnak. Isl. præsur,
Kiv, Trætte.
Dratta, v., al1 følge i Hælene paa En.
Isl. dratta.
Drav, Siee Draag.
Draug, s., et Spøgelse, en Gjengan
ger. Isl. draugr. Sjø-draug, et Spø
gelse, som menes at opholde sig i
eller ved Søen.
Draug-spy, s., et Slags Skum, som
undertiden sees paa Søen eller i
Baade, og ansees som et Forvarsel ora
at Nogen snart skal omkomme paa
Søen.
Draum, s., Drøm. Isl. draumr. T.
traum.
Drav, s., Mask, Malt, som ved Bryg
ning er udkogt. Isl. draf. Eng. draff.
Sy. draf.
Dravle, s., ostet Melk, Melk-Ost, Ost
af Raamelk, Kalvedans. Isl. drafl[!].
Haa-dravle, en Ret tillavet ai Haae-
Fiskens Æg.
Dreng, Mandsnavn.
Dreug, see Drceng.
Drengjestova, see Drc&ngjestova.
Drengkall, see Drængkall.
Dreslik, adj., svag, ussel, uduelig.
Isl. drægslislegr [mnskr.: drægsio
legr], langsom.
Drét, see Drit.
Drev, Drei, s., Snes, Regn eller Søe,
som drives af Vinden. Snee-drev, Sjø
drev. Paa Islandsk er drif. Storm, drifa,
tykt Snefald, Sneføg, drif-sior, Vand,
som stærk Blæst opriver af Søen og
fører med sig, og drifsnior, Snee, som
falder i Flokke.
Drev, s., en Pind at drive ind i
noget, en Træekile.
Drev-veer, s., rygende Storm. Isl.
drifa-vedr.
Drift, s., f., en Samling af Slagte
qvæg. Scot. drift.
Driig, s., en lang Pølse. Isl. drygia,
forlænge.
Drikka, Drikke, Drikkje, s., 011, en
lædskende Drik.
Drikka, drikkja. v., drikke. Isl.
drecka. Drikka snuus, brug© Snuus,
snuse.
Drikkandes, adj., drikkelig, som kan
drikkes.
Drip, s., m., lidt fluidum. Scot. drib.
Driplete, drøplete, adj., spraglet, som
har Spetter (bruges især om Køer).
[1824].

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:03:01 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordialect/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free