Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Drøsa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Drøsa Duuk
Drøsa, v., snakke, sluddre, prate.
[187 a Stavanger 1832].
Drøsen, adj., smaksom. [187 a Sta
vanger 1832].
Drassa, v., spikte, strøe, drysse.
Drøssa neer, spildes.
Drøvju, s., vaadgjort Halm, med
Mccl paa til Hestene. See Sørpa.
Dua, v., dutte, sige Du tål En. Isl.
piia. [1824].
Dubba, v., dyppe. See duva.
Dubbel, adj., dobbel. Eng., Fr.
double. Sy. dubbel.
Dubl, s., en Bøje, som bruges paa det
yderste Toug af Fiskegarn) eller Liner,
forafc finde samme igjen. Isl. dubl.
Dudn, see Dønn.
Dudna, see dønna.
Duft, Dupt, s., støv. Isl. dupt. Sy.
doft. See Dust.
Duga, v., due, formaae. Isl. duga.
A. S. dugan. Scot. dow. Lap. dåkket,
dåkkahet. Sy. duga.
Dugande, adj., beqvem, duelig til
noget. Isl. dugandi. Lap. doktok.
Duggen, adj., muggen. Isl. dogvadr,
bedugget.
Dugleg, adj., duelig. Isl. duglegr.
Lap. doktok.
Dugløjse, s., et dovent Qvindfolk.
Isl. duglaus, et Drog.
Dugna, s., Duelighed, Hjælp, Un
derstøttelse. Isl. dugnadr.
Dugne, Dugning, Duna, Dune, s.,
et Gilde, hvortil Folk indbydes for
at gjøre ©t vist Arbeide imod at
tracteres, eller og for at levere visse
Materialier, saasom Tømmer til et
Huus. Ealdes ogsaa Veile. Isl. vaitsla.
[1824: Dugne kan være forskjellig
Slags f. Ex. Tømmer-, Næver-, Kjørsle-,
Korn-dugne, naiar dter gjøras Gjeste
bud for at Gjesiterne skulle give Tøm
mer, Næver, gjøre Kjørsel af Høe
eller andet, eller skjære Korn.
Dugtig, dugtog, duktig, duktog, adj.,
tjenlig, dygtig. Isl. duglegr. Lap. dok
tok. Scot. dochty.
Duk, s., Duug, Tørklæde. See Duuk.
Dul, see Daur.
Duld, adj., skjult, hemmelig. Isl.
duldr.
Dull, dall, adj., gal. H. og Fris. dul,
dol.
Dulla, Dulle, s., et taabeligt, ind
bildsk Fruentimmer. Isl. dul, dula,
IndbiMskhed, Taabelighed.
Dulram, adj., som kan tie eller
dølge noget. Isl. dula, Skjul1; dular
mdl, Dølgsmaal.
Dum, adj., stum. Isl. dumbi, dumbr.
Goth. dumbs. Eng. dumb. Sy. dum.
Dumbe, see Dombe.
Dump, s., det Forreste i en Slæde,
Huulhed i Jorden.
Dun-bed, s., Dun-Seng, blødt Leje.
Isl. dun-bedr.
Dunder, see Bønn. Kymr. dwndwr.
Soot. donder. Sy. dunder.
Dundra, v., at tordne, drønne i Luf
ten, item at falde ned. Sy. dundra.
Paa Islandsk er dunr, Tordenskrald,
Drøn. See dondra.
Dunge, Dungje, s., en Dynge. Isl.
dyngja.
Dunk, s., m., Slag, Bule, Indihuling.
Scot. dunkle.
Dunka, v., ryste, banke. Sy. dunka.
Hjerte dunkar, Hjertet banker.
Dun-kodda, s., en Pude, med Fyld
af Duun eller Fjær. Isl. dun-koddi.
Dunna, Dunne, s., en And.
Dun-sæng, s., en blød Seng, en
Dyne med Duun eller Fjær-Fyld. Isl.
dun-sæng.
Dun-vær, s., Øer og Holme, hvor
Dun og Fjær indsamles. See Vær.
Dupt, see Duft.
Dur, s., Knald, Bulder gjennem Luf
ten. Isl. dudr.
Dur, see Daur.
Dura, v., knage, brage, gjøre Støj.
Isl. Dudr, Knald.
Dura sæg, see daara sæg.
Durdei, Fruentimmernavn. Isl. Por
dis.
Durr, s., Rystelse, Knald. See Dur.
Dus, s., Stille, Havblik.
Dusa, v., bryde, styrte frem. Isl.
pysia (imp. pusti).
Dusa, v., blunde, smaasove, falde
ned, svimle. Isl. dura, dusa. Nordfr.
duse, slukke.
Dusk, Dust, s., Smaaregn, Støvregn.
Isl. dust, Støv.
Dust, s., en Smule, Støv, Pulver,
Støvregn. Engl. dust, Støv. Isl. dust.
Lap. dushje, Intet. Inkje ein dust,
aldeles Intet. See Dombe.
Dustet, adj., taaget, uklart (om
Vejret).
Dusting, s., en Halvtosse, Fjante.
Duuk, s., Tørklæde, Duug, et Stykke
vævet Tøj. Holl. doek. T. tuch. Isl.
dukr. Sy. duk. Scot. douk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
