Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Duur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
315
Duur Dæla
Duur, see Daur.
Duus, &., Sværm, Støj. Isl. pys. Sy.
dust. Giml. Tysk dus (vide Niebel.-
Lied). Leva i suus aa i duus, leve i
Sviir og Sværm.
Duus, s., kort Søvn, Blund. Isl. dur.
Duva, see dubba.
Duva, v., trække nedefter.
Duva, 9., Due. Isl. dufa. Sy. dufva.
Duvning, see Bugne.
Dvala, &., Dvale, Besvimelse, Stil
hed, Roelighed, Ophold. Sy. dvala.
Dvalsk, adj., dum, indbildsk. Isl.
dælskr.
Dvergmaal, s., Ekko, Gjenlyd. Isl.
dvergmål. See Veermaal.
Dvergnaglar, s., Bjerg-Crystaller. See
Dvergsme.
Dvergslag, s., Lamhed, som paakom
mSer [Folk eller vi. 1824] Kreaturø i
Marken og troes at opstaae deraf, at
Dværge siaae eller banke dem. Denne
Sygdoon kan, efter Bøndernes Mendng,
ei Iteges pala anden Maade, end ved
at stryge og gnide det syge Kreatur
[eller Menneske vt. 1824] med Dverg
nagler, Dvergsme. [1824],
Dvergslegen, dvergslaaen, adj., lam,
slaaet af Dværge ([om Folk og vt.
1824] om Kreature). [1824].
Dvergsme, s., Bjexg-Crystøller. De
kaldee saaledes fordi de menes at
være smeddede af Dvergene, som
skulle have Tilhold i Fjeldere. Isl.
dvergasmidi, et særdeles konstigt
Stykke Metal-Arbejde; gode Sværd,
Bom ttroedtes1 a;ti være arbejdedte af
Dverge. [1824: Værsmé, s., Crystaller
og Stalaktiter, som vioxe ud piaa Klip
pevægge. Hardanger] .
Dvergstein, see Dvergsme.
Dvina, v., svinde, gaae over [Schn.].
Isl. dvina, aftage, hiolde op.
Dvælja, dvælga, v., dvæle, opholde,
tøve, bie. Dvælja tio, forkorte, for
drive Tiden. [1847]. Isl. dvelia.
Dyd, s., god Egenskab eller Beskaf
fenhed hos en Ting. Sjæll. dyd.
Dydig, adj., god, udmærket (om
Ting).
Dye, s., Dynd, Vandpuds. Isl. dy,
Sump.
Dyn, Dyna, Dyni, s., Dør.
Dyngendes vaat, see dyvaat.
Dynka, v., væde, neddyppe, be
stænke. Fris. tinkan. T. lunken. Lat.
tingere.
Dynn, s., n., see Dønn.
Dyr, s., Dyr, vildt Dyr, især Hjorte
og Rensdyr. Isl. dyr.
Dyrabel, adj., dyr, kostbar. Isl. dyr.
Dyra-gar, s., Dyrehauge. Isl. dyra
gardr. Søe vidare Dyragrav.
Dyragrav, s., Dyregrav, Dyregaard
(en Grøft til at fange vilde Dyr i).
Isl. dyragraf.
Dyrahund, &., Jagthund. Isl. dyr
hundr.
Dyrakiøpt, adj., dyrekjøbt. Isl. dyr
keyptr.
Dyra-rike, &., Dyreriget. Isl. dyrariki.
Dyra-veje, s., Dyrejagt. Isl. dyra
veidi.
Dyrka, v., dyrke, tilbede, ære. Isl.
dyrka.
Dyrkan, s., Dyrkelse, Dyrkning. Isl.
dyrkan.
Dyrkar, s., Dyrker. Isl. dyrkan.
Dyrkas, v., blive dyr, kostbar. Sy.
dyrka.
Dyrkolla, s., en Hind.
Dyrlagd, adj., som er høit ansat i
Skat (om Jord). Isl. dyr, al Sitort Værd.
Dyrleik, s., Dyrhed, Kostbarhed. IstL
dyrleiki.
Dytta, v., tætte, tiMoppe Aabnin
gen, spundis’e. [200 g Sunnfjord 1842].
Isl. dilta. Ang. S. dyttan. Dytta at,
stoppe til. Seat. dit.
Dyvaat, adj., gjemnemvaad. Af dye,
Vandpuds.
Dyvik, s., Svik, see Dirik, Divek.
Dyvja, v., bæve, gynge under Fød
derne (om Myrjord).
Dyvje-sækkje, s., Hængemyr, Hænge
dynd. See Qviksænde.
Dæg, Deje, s., Tjeaiestepige. Isl.
deigja. S*v. deja, dæka.
Dæg, pron., Dig (dativ og accus. af
Du). [1824].
Dæger, see1 Dæker.
Dægja, v., dægge, give Bryst, kjele
for. Sy. dceggja. Møesog. daddjan.
Dægje-bån, s., Dægigebarn, Patte
barn.
Dægje-hodn (-honn), &., PaWehorn.
Dægje-lamb, s., Dæggelam.
Dæjelik, adj., dejlig, meget smuk.
Isl. dægilegr. Sy. dægelig. Maaskee af
dæg, deje, og liik.
Dæk, adj., s-ort, mørk. Isl. dockr.
Dæker, Dæger, s., et Anital af 10
eller 12. (Bruges især om Skind). Sy.
deker. Lat. dacra.
Dæla, Dæle, s., Rende, Tagrende,
Skibsrende. Isl. dæla, en Piompe-Rende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
