Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dæm ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316 Dæm Døtta
Dæm, Dæme, s., Ansigtsfarve. [Schn.
Dæme ~].
Dæmme, s., Pøl, Møgdam (et Dimi
nutiv af damm).
Dæn, s., Hampenælde. See Daa.
Dængja, v., dænge, slaae, tugte. Isl.
dengia. Lap. dågget, dingel. Sy.
dcenga.
Dængsl, Dængsel, s., Prygl, Tugt.
Dæpil, Dæpe, s., Pøl, blød og dyn
dig Jord. Isl. depill, Ptet, Spætte.
Dæppel, deppel, adj., uvejsom. Isl.
depill, Plet, Spætte.
Dær, s., Hunnen af Kreaturene.
Dæsa, v., vansmægte, fryse. Isl.
dcesaz, udlmattes, dæsa, udmatte,
trættie. Soot. dosen. Sy. dåsa. [193 h,
Askvoll 1845: Dåsa, ryste af Kulde].
Dætta, v., at falde. Isl. detta. (Im
perf. dat, perf. hæva dotten). Detta um
(i) koll, falde omfculd. Isl. detta um
koll.
Dø-blo, s., underløbet Blod. See
Huraas.
Døbma, see dømma.
Dødvik, Mandsnavn. Isl. porvidr.
Døger, s., Døgn, Dag og Nat, eller
24 Timer. Isl. dægur. See Samdøger.
Døger, s., Vejrligets indbyrdes For
hold.
Døgerdvælja, s., Tidsfordriv, ogsaa
en Tankering. Isl. dcegradvbl. [Hard
anger 1847].
Døit, s., en Smiule, [en Übelydelig
hed vt. 1824]. Isl. læta. [1824]. Holl.
duit, en ringe Mynt, omtrent em Skil
ling.
Døiva, v., døve, bedøve, dæmpe,
qvæle, nedtrykke. Scot. daiver, deave.
M. deyfa, Sy. dofva.
Døl, s., Beboer af en Dal, en Dal
bygiger. Isl. dælir.
Døle, s., en Galning, Tosse. Isl.
dælskr, dum og stolt.
Døle, s., en ufremkommelig Mose,
et afsidesliggende Sted, et Sted, såra
er vanskeligt at komme fil. Døler,
store Engestykker i Marken.
Døleblom, s., Engeblomme (Urt),
caltha palusitris.
Dølja, v., at dølge, skjule. Isl. dylia.
Angl.sax. diglian. Tysk tilgen, ud
sle+te.
Døma, døbma, dømja, v., dømme.
Goth. domgan, domjan. Angl.sach. de
man, dæman. Lap. døbmet. [1824:
Dømma, dømja rv, — dceman].
Dønn, Dynn, s., Drøn, Dunder. Isl.
duna, dunr. Eng. din. Lap. dudn,
tudn. Sy. dunder. A. S. thunor. Nord
fr. døne. Scot. dyn.
Dønna, dudna, v., drønne, dundre.
Isl. duna. Lap. dudnet, tudnet. Eng.
din.
Dønna, v., flokke sig (om Fugle).
Dønning, Dynning, s., bølgende Be
vægelse paa Havets Overflade før
eller elter Storm, Dønning. Sy. dy
ning. Hol. dyning. Cfr. Ondedynning.
Dønning, s., m., Dødning.
Dønninga-knip, s., n., Dødnjngknep,
blaae Pletter paa Huden. Scot. dead
nip.
Dønoth, Fruentimmernavn. Isl.pdrny.
Dopa, v., døfoe, dyppe ned i Vand.
Møesog. daupjan. A. S. depan.
Dør, præp., igjennem. H. door.
Dørfiill, adj., ganske fuld (af dør,
igjennem).
Dørhala, v., gjermemhægle. H. door
haalen.
Dør-hella, Duur-hella, s., Trappe
steen.
Døma, v., at Mod eiller Helbred
voxer hos en Person. [Schn.—Mmskr.
legg til: Dirfa, iat gjøre dristigiere.
Isl. dirfaz, viove, driste sig til Men
det er ikkje radt tydelegt um dette
skal høyra til artikkelen »Døma«, eller
det skal vera ein serskild artikkel.
234 hev det til sjølvstendig artikkel,
etter »Dørna«].
Dørra-goup, s., Aabning eller Hvæl
ving over en Dør. Isl. gopi, Aabning,
Hulhed.
Dørrastein, s., m., Trappesteen,
Scot. dorestane.
Dørra-vip, s., en Person, som løber
ud og ind af Dørene, uden at bestille
Noget.
Døs, see Dos, Doss.
Døtta, see dytta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
