Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E - Ebbe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ebbe — Eikhorna-skog 317
E.
Ebbe, Mandsnavn. Isl. Ebbi.
Ebbika, Fruentimniernavn.
Ebne, see Evne.
Eddar, Eidar, s., Edderfugl. Isl.
ædur. E, Ea er egentligen kun Hun
nen. Hannen kaldes E-stceg.
Eddar-duun, s., Edderdun. Isl. ædar
dun.
Eddi, Fruentimmernavn. Isl. Eydis.
Edis, Mandsnavn. Isl. Eydr.
Eek, see Ejk.
Eel. Rengs-eel, s., Iling af Regn,
Regn, som falder bygeviis. Isl. elum,
Uveirekyer [Schn.], éi eller jel, en
Byge- _.
Efta, Afta, s., Ettermiddag, Hellig
aften.
Eftasvæl (-verd), s., Mellem-Mad,
Vesperkost. Eftermiddagsmad. Isl.
verdr, et afmaalt Stykke Mad, en Por
tion; quolld-verdr. Lap. swargald.
Efterroersbaat, s., en Baad, som Rei
sende, der lade sig befordre i deres
egen Baad, hyre, forat Roerskarlene
kunne reise hjem i samme. Isl. epter
bdt, en Skibsbaad.
Egd, s., Spitmejse (Fugl). See Nal
rak.
Egg, s.. Eg, Od, Spids, et skarpt
Instrument, den høiesite Spids af et
Bjerg, Kanten af en Bakke, en Brink.
Isl. egg. Scot. edge.
Egg, s., Æg.
Eggja, v., egge, tilskynde, enten til
noget Ondt eller til en dristig Gjer
ning [Schn.]. Isl. eggja, at opmttntre,
tilskynde. [1824: Eggja, egge, til
skynde].
Eggja-blomme, s., Æggeblomme. Isl.
eggia-blommi.
Eggja-dram, s., Eggesopken, Egge
dram.
Eggja-hinna, s., Eggehinde. Isl. eg
gia-himna.
Eggja-kaka, s., Eggekage. Isl. eggia
kaka.
Eggja-mjølk, s., Eggemelk. Isl. eggia
midlk.
Eggja-quite, s., Egigehvide. Isl. eggia
hvita.
Eggias, v., lade sig drives, opmuntre
af Andre. Isl. eggiaz.
Eggja-sjuk, adj., æggesyg. Isl. eggia
siuk.
Eggja-skudn, s., Æggeskal. Isl. eggia
skurn.
Egging, s., Opmuntring, Tilskyn
delse. Isl. egging.
Eggvær, s., Øer og Holme», hvor
Fugle i Mængde pleie at have Reder.
Isl. egg-ver.
Egmon, see Eimund.
Egna, agna, v., sætte Agn, Madding
paa Angelen. Isl. egna.
Egt, see Ikt, Ikt-sykje.
Egta, eigta, adj., barnfødt, født.
Ei, Ed, s., Eed. Isl. eidr. Møesog.
aiths. Se. aith. Ga paa eien, nødes til
at aiflægge Eed.
Eid, eiten, adj., salig, afdød. Læg
ges til i Eirnden af Substantiverne. Saa
ledes: far-eiten, mor-ejten, salig Fa
der, salig Moder.
Eid, Eide, Eie, s., Landtunge, Eid,
Pynt. Isl. eid. Sy. ed.
Eiga, v., eie, [have til Egte, avle
(imperf. aatte, perf. ha aatt) vt. 1824].
Isl. eiga (imp. og perf. åtti, hefi ått).
Goth. aigan. AngLSiax. agan. Gl. T.
eigan. [1824]. Lap. adnet. Fr. age.
Eiga baadn, at fødte Børn. Ho aatte
qvart aar, hun kom i Barselseng hvert
Aar. Han aatte ein son me kono si,
han havde en Søn med sin Kone. Isl.
hann åtti son vid konu sinni.
Eiga, Eige, s., Besiddelse, Eiendom,
Eie. Isl. eiga. Lap. aig.
Eigandes, adj., værd at eies.
Eigar, s., Eiermand, Eier, Besidder.
Isl. eigandi. Lap. aigad.
Eigen, eiginn, adj., egen. Isl. eigin.
Goth. aigin, aihn. Angi. Sax. agen.
Holl. eygen [1824]. Lap. aigo.
Eignamon, Eignadel, s., Eiendeel, en
hver nyttig Ting, som håves i et Huus.
Isl. eign, Eiendom, eignir, Eiendom
me, især Jord, munir, Formue.
Eik, Eek, s., Eeg. Isl. eyk. Lap. eik.
A. S. ccc. Holl. eike. Sy. ek. Se. aik.
Eike, see Ekja.
Eike, s., et Nøgle Traad eller Garn
See Nøste.
Eikebose, see Ekjebose.
Eiken, adj., egensindig. See eigen
Eikhorn, Eikhodn, Eikhonn, s., Egern
Isl. eykhyrningr. Sy. ekorn, ekorre
See Ikorn.
Eikhorna-skog, s., Egernskov, Skov
hvori Egern pleie at opholde sig. Isl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
