Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Gaava-kjørkja ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaava-kjørkja — Gamseri 351
Gaava-kjørkja, s., en Kirke, som
ingen faste Indkomster har, men som
bestaaer ved Gaver.
Gaava-ku, s., Koe, som er skjænket
til en Kirke. See Kjørkja-ku.
Gaavmild, adj., gavmild. Isl. giaf
milldr.
Gabl, Gavl, s., Gavl i et Huus. Isl.
gafl. Lap. gable.
Gad, s., et tørt eller fortørret Træe,
hvis Bark er affalden. Paa Isl. kaldes
det draugr. [1824]. Lap. galv. Isl.
galli, Fiejl, Lyde, galladr, som har
nogen Fejl. Lap. gadn, Moseplet paa
Træe. [1824 hev heimfestingi: Nord
møer].
Gadd, Gaidd, s., Hest. Isl. gædingr,
en ypperlig Hest. Se. yad. Eng. jade,
en udslidt, gammel Hest.
Gagl, Gaul, Goul, see Raatgaas. Isl.
gagl, Gjæsling, Gaaseunge.
Gagn, s., Gavn, Nytte, en Ting man
har til Brug. M. gagn, gogn. Lap.
gangne. Nordlfr. gagen. SV. gagn. Te
gagns, tilgavns. Isl. Ull gagns. See
Gaagn.
Gagna, v., at gavne, nytte, due til.
Isl. og Sy. gagna. Se. gayn. Nordfr.
gagni.
Gagnlaus, adj., unyttig. Isl, gagn
laus.
Gagnleg, gagnlik, gagnslik, adj.,
gavnlig, tjenlig. Isl. gagnlegr. Sy.
gagnelig. Lap. gagneluts.
Gagnleg, gagnslik, adv., nyttigen,
gavnligen. Isl. gagnlega. Lap. gagne
laka.
Gagnlikheit, s., Nyttighed, den Egen
skab at være gavnlig. Sy. gagnelighet.
Gaidd, see Gadd.
Ga i golve, at føde (om et Fruentim
mier). See ga.
Gal, adj., vred. Jydsk gal. Isl.
galinn.
Gal, s-, Hanegal. Isl. gal.
Gal, adj., uret, fejlagtig, vrang, for
keert. Galt æ galt me da æ, vcekkjje
værre. Ordspr. Man synesi ofte at den
Plage, man har er slem; men naar
man mister den, synes man stundom
at det er værre.
Gal, galen, galinn, gæl, gælinn, adj.,
gal, lystig, overgiven. Isl. galinn. Sy.
og Lap. galen, gal. fei. gall, overgiven
Glæde.
Gala, v. (præs. gjæl, imp. gool, part.
gole), gale, synge. Isl. gala. Sy. gala.
Se. gale. (Bruges ogsaa om Strand
maaigens Skrig. Søndmør). [Sunn
møre 1847: Gala, v., skriige som en
Hane, Mlaage. Hardanger 1847 : ~ som
en Gjøg].
Galda, Galla, s., Galde. Isl. gall.
Galda-blera, Galla-bløra, s., Galde
blære. Isl. gallbladra.
Galdr, s., Galder, Troldom. Isl.
gallar.
Galdra, v., forhexe, fortrylle. Isl.
galldra.
Galdra-konst, s., Troldkonst. Isl. gall
drakunst.
Galen, see kalen.
Galgje, s., Galge. Isl. galgi. Lapp.
galg.
Galinskap, s., Galekab. Isl. galin
skapr. Sy. galenskap.
Gållaaten, adj., overgiven, meget
munter. Isl. gall, overgiven Glæde.
Gallamængt, gallamængja, adj., gal
deblandet. Isl. gallmeingadr.
Gallasprængt, adj., bestænket med
Galde. Isl. gallsprengdr.
Galla-sykje, s., Galdesyge. Isl. gall
syki. Sy. gallsjuka.
Gall-æple, s., Galdæble. Isl. gall
epli.
Galnas, galnes, v., spøge, gjøre Løjer,
fjase. Lap. galenastet. Sy. galnast.
Galonur, s., Galskab, Spøg. Isl. gall,
overgiven Glædle.
Galskap, s., Spøg, Løjer.
Galuheppin, et ondt Ønske: gid det
gaae Dig ilde!
Gamal, gamadl, adj., gammel. Isl.
gamall. Lap. gambel. Sy. gammal.
Gamlare, gamlast (comp. og sup.),
ældst. Sy. gamlare, gamlast.
Gamberhorn, s., Hvalrostand.
Gamla, s., den gamle Kone! Isl.
gamladr, giaanmel.
Gamlin, s., den gamle Mand! Isl.
gemlir; gamladr, gammel.
Gamma, s^ Hule eller TeH, hvori
Finner boe. Isl. gammr. Lap. gama,
Hule.
Gamp, s., Hest [1824], en gammel
Hest. Skotgamp, en Hest, som er saa
gammel, at den bør ekydes.
Gams, s., en glemsom Person, En,
som taler hvad han ikke mener, en
Spøgefugl. Isl. gaman, Spøg, Løjer.
Gamsa, gamse, gamsa sæg, v., spø
ge, tale hvad man ikke mener, gantes.
Isl. gama, gamna. Lap. gantastallet.
Gamseri, s., Spøg, Skjemt, Ganterie.
Isl. gamanyrdi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
