Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Grusk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grusk — Gudmund 369
Isl. griseleg, griselega, greslegr. Nord
fr. greslic, grislic,
Grusk, grisk, see grcesk.
Grussar, Gnisser, s. (plur.), Huller
i Vejen.
Gruste-veer, Grute-veer, s., skyet og
koldt Vejr.
Grut, &., Penge, Midler. Isl. grutr,
Bundfald.
Gruta up, gruta paa, v., blive skyet,
tykne til. Isl. grutr, Bundfald.
Grute-reer, see Gruste-veer.
Gruva, s., see Grua.
Gruva, see grua.
Gruve, see grue.
Gryla, v., brøle, grynte. T. briillen.
[Hardanger 1847: Gryla, v., skrigie
som et Sviin].
Gryn, e. (fiigurl.), Penge. Heile gryn,
Eeelpenge, grov Oourant. Smaagryn,
Skillemynt, Staaapenge.
Grynnas, grunnas, v., at tåge af i
Dybden. Isl. grynna. See grunnas,
grunkas.
Grysa, grysja, v., forfærdes, blive
bange. Isl. greslegr, græsselig.
Gryt, see Gløtt.
Gryt, adj., stønet, sammenkaslet. Isl.
gryttr.
Gryta, v., støne, kaste Stene, kaste
bort, rømme op, rydde af Vejen. Isl.
gryta. Gryta ihop, at kaste, slænge
sammen.
Gryta, s., Gryde. Isl. gryta. Lap.
gruto.
Grytastejn, Grytestein, s., Gryde
steen. See Kliaa-stejn.
Grytil, s., en Pukkelrygget. Isl.
gryttr, fuld af Stene. See Kryl.
Grytta, see gløtta.
Græmja, v., græmnie sig, være for
trydelig over. Isl. gremiaz.
Grænd, s., Naboelaug, District paa
Landet, en Samling af nærliggende
Gaarde. Isl. grend, grenni, Naboe
ekab, Naboelaug.
Græpa-kar, en rask og arbeidsom
Mand. Isl. gripa-madr. Jydsk griv,
gryv, fortrinlig, duelig.
Græs, adj., graaekold, kold og over
skyet (om Luften).
Græsk, grusk, grisk, adj., rask, brav,
duelig, dygtig, ypperlig.
Græta, graata, v. (pr. graater, imp.
gret, p. graate), græde. Isl. grdta. Se.
grete. M. G. gretan. Sy. gråta.
Grætten, grættinn, adj., grætten, for-
trædteliig, vranten. Paa M. er gretlinn,
rynket, barsk, og grettr, surseende.
Græv, s., en Hakke, en Hage i en
Heeteskoe. Lap. grabja, Hakke. Isl.
grefsi. See Pikka.
Græva, v. (græve, grov, grove),
grave. Græva sæg fram, grave sig
frem, bruges figurlig om møisomme
liig at komme igjiennem eller at ar
beide sliig frem. Sy. grafva.
Græra, v., see grava.
Grævskoed, græv-sætt, adj., skoet
med lange Hager under Skoene, (om
Heste). [1824: Grævskoed, adj., at en
Hest har Skoe med lange Hager under
(Vinterskoe)].
Grø, s., Sommers-Avling, Grø-de. Isl.
groar, Grødie.
Grøjpa, v., see grøpa.
Grøjping, s., den øverste Ende af
Spærrerne, hvor de forbindes sammen
i Tag-Mønningen. [1824].
Grøn, see Grion.
Grønaar, s., Uaar, Aar, hvori Mis
væxt indfalder fordi Kulde og Væde
ei tillader Kornet at modnes. Sy.
gronår. [1824].
Grønkas, grønka, v., at blive grøn,
grømnes. Isl. grænka.
Grønska, grønske, see grønkas.
Grønskolling, s., en Dreng, som be
gynner at faae Duun paa Hagen. Isl.
gron, Skjæg. Jydsk skoling, Skode
dreng.
Grøn-veer, Grø-veer, s., Grødes-Vejr,
Solskin og Regni om hinanden. See
Gro-veer.
Grøpa, grøjpa, v., grovmale, skraae
(Korn). Jydsk grøtte.
Grøte, s., Froekost. Vide Douren.
Grøtt, adj., bedrøvet, alvorlig, græ
defærdig. Isl. grættr.
Grøtta, v., bevæge til Graad, tedrø
ve. Isl. græta.
Grøtteleg, see graateleg.
Grøv, s., Hoiulvej. Isl. grof, Grøft,
Grav.
Gubbe, s., en gammel Mand, en
Nisse. Sy. gubbe.
Gudbrand, Guldbrand, Mandsnavn.
Isl. Gudbrandr.
Gudgjæve, s., Guds Gave.
Gudlaus, adj., ugudelig. Isl. gud-
laus.
Gudleik, Gullik, Gullak, Gullouk,
Mandsnavn. Isl. Gudlaug, Gudlaugr.
Gudmund, Mandsnavn. Isl. Gud
mundr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
