Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - G - Guul-fræning ... - H
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guul-fræning — Haa-mær 371
Guul-fræning, s., et Slags Snog eller Gytte, s., en trang Vei, Gyde. See
Orm (aepie). lei. fræningr, fræningi,
en Slange.
Guulsporv, s., guulspurv (emberiza
flava).
Gyll, see Geil, Jeil.
Gylla, v., forgylde. Isl. gylla.
Gylla, see gyllt.
Gyllen-stykkje, s., Tøj, som er ind
viriket med Guld. Isl. gyllini-stycki.
Gylling, s., Forgyldning. Isl. gyl
ling.
Gyllt, gylla, adj, forgyldet. IsL
gylltr.
Gyls, s., Ræben uden Lyd.
Gyna, see gjyna.
Gyri, see Guri.
Gys! et Udraab, hvormed man kal
der Sviin til sig. Nordfr. jus.
Gjota.
Gyv, see Gaav.
Gyva, v., fraade, at der driver Snee,
eller Vandsitøv af medstyrtende Vand.
Isl. gufa, uddiunsiiie, uddampe. T. gei
fern. See hjoma, jaama, gjyva.
Gæder, Jæder, s., Ring eller tynd
Skye omkring Solen. Isl. jadar, Kant.
Gæl, gælinn, see gal, galinn.
Gæta, v. (imperf. gaatte), give Agt
paa, lytte efter. Isl. gæta. Lap. kdt
jetet.
Gør-knota, et Slags sammenvoxen
Rugle af Uld, som findes i Creature
nes Indvolde. De troes at blive til
ved Hexerie (gann). De kaldes dierfor
ogsiaia troll-skott. Vide: Bue-stein.
Gør-nøkle, idem. See Gorrnøkle.
il.
Ha, haa, haat, initerrog., hvad. Nord
fr. ha, hæ. See qua,
Ha, see hava. Se. hae.
Haa, Hoe, s., Græs, som voxer paa
Engen efterat Græsset førsite Gang om
Sommeren er bleven afslaaet, Efter
slæt-Græs. Isl. hå. Slåa haana, at
slaae Græsset anden Gang. Isl. slå
håna.
Haa, s., en Hay. Isl. håfr. Se. hoe.
Sy. hå.
Haa, Haat, ® Sands, Erindring.
Haabejte, s., Græsmiimg paa en Mark
efterat Græsset een Gang i samme
Aar er afslaaet. Af Isl. hå, og beit.
Haabolla, Haaballe, s., den Tid imel
lem Vaaraanden eller Pliaugaandlen og
Høe-aanden. Isl. hardbyll, en eipar
som eller karrig Huusholder. Haabol
len skafl! altsaia betegne dlen Tidl imel
lem Pløinimg og Høst, dia mian nødes
at føre en spar&om Husholdning.
Denne Tid kaldes piaiai nogle Steder
vaar-knipa o: dten Tid’ aif Foraaret
dia man maa knibe, være sparsom, i
Landihuushoilidtilinigerne. [1824: Haa
bolla ~, med heimfestingi: Nord
møer].
Haabrand, s., et Slags Haae eller
Haifisk (galeus cornubicus).
Haabrand-ungje, s., vide Svartihaa,
Blaamagje.
Haa-dravle. see Dravle.
Haae, haae sæg, haatta, hotta, v.,
sandse, besinde sig. Æg haae inkje
ætte de, jeg erindrer det ikke. See
hoga.
Haaiaren, see hoefaren.
Haagger, s., en Gtteskilling.
Haaka, s., Hage. See Haka.
Haa-kaka, see Haa-æg.
Ilaakat. haaket, adj,, lang og smal.
Haakjerring, s., et Slags stor Hajfisk
(sqvalus glacialis). Sy. håkaring. See
Haamær.
Haal, adj., glat, poleret, slibrig. Isl.
hall.
Haala, s., f., Hule. Soot hool. Sy. hala.
Haalange, s., tilfrossen Mark uden
Snee.
Haaleg, adj., foragtelig, haanlig. Isl.
hådulegr. See hoeleg.
Haalk, s., Glathed eller Haardhed
i en Vei. Isl. hålka, Glathed, Slibrig
hed. See Haalka.
Haalka, haalkcte, adj., som er glat,
haard.
Haalka, s., Glathed, glat lis. Isl.
hålka. See Haalk.
Haalkna, v., blive glat, haard (haal
ket). Isl. hålkna.
Haalna, v., at blive glat. Isl. hålna.
Haamaarsbot, s., Haser.
Haamann, see Hovmann.
Haamol, Haamul, s., Hammel.
Haamus, &., Havkat (Fisk, ehimæra
monstrosa).
Haa-mær, s., et Slags meget store
Hay-Ffeke. Isl. håmer. Se. hoe-mother,
homer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
