Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Haana ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haana — Hagleg
372
Haana, haanet, adj., tosket, fjamtet.
Haandag, s., Søgnedag, Hverdag.
Haamlagslag, s., Søgnedagstid. See
Querdagslag.
Haandagslæg, adj., daglig, til Hver
dags-Brug, hverdags.
Haanga. v., at hænge. Isl. hdnga
(imperf. hæk. Isl. heck).
Haank, s., Hank; Baand om et Høe
læs; et højt, smalt Fruentimmer. Isl.
hdnki, Rem.
Haapen, adj., taabelig.
Håar, s., n., en lideoi Mængde, et
yderst ringe Tal. Scot. hair. Inkje
eit håar, iikkte det Mindste.
Haard, Hord, a, en Person fra Hor
deland.
Haardbar, adj., haardfør, haardnak
ket.
Haardlæst, har-læst, adj., vanekelig
at lukke op. Isl. hardr, hiaiard, læstr,
laaset. Sv. hårdlåst.
Haar-hætta, a, Paryk.
Haar-kar, s., En, som har besvangret
en Pige.
Haarknap, s., en Haarsie, Haar-Sigte.
lei. hår, Håar, og hnappr, Flak. See
Haarsia, Haarsiil.
Haarr-gia, Haargie, s., en Bonde-Fio
lin (formodentlig af Håar, fra Horde
land, og gia, et Strænge-Inetrument).
Ty.di£.ik geige.
Haar-ræk, 9., Haarfælding.
Haar-saar, adj., øm i Haaret, som
ikke taaler at lade sig tåge i Haaret.
Isl. hårsår.
Haarsia, s., Haarsie. Isl. hårsia, see
Haarknap, Haarsiil.
Haar-siil, see Haarsia, Haarknap.
Haartoga, v., at rykke en i Haaret.
Isl. hår-toga.
Haartoug, s., Toug af Hestehaar. Isl.
hdr-to. Ctfr. Bustetoug.
Haar-traa, s., Haarbaand, et Baand
til at binde eller flætte Haaret med.
Haas, adj., hæs. Isl, hås. Se. hace,
hais. A. S. has.
Haaskjen, haasjen, adj., graadig. Isl.
hdski, Pare. hdskasamlegr, farlig.
Haaskjærding, see Haakjerring.
Haasættar, s., en Roerskarl, erhver
Person af et Fartøjs Besætning, Skip
per og Sityrmand undtagne. Isl. hdseti.
Haat, see Haa, Haat.
Haat, Haatten, s., alt eau Persons
Hovedhaar. Isl. haddr, Hiaar.
Haataska, s., et Slags smaae Hai
fiske.
Haataskje, see Haataska.
Haatlaus, haatteslaus, adj., sandses
løs, glemsom*.
Haav, s., et Redskab til at øse Fisk
op med af en Nod. Isl. hdfr, en Fiiske-
Ruse. Sy. håf.
Haava, v., øse Fisk op af Søen med
en Haav. Se. haave. Sy. håfva.
Haaval, see Haffold.
Haave, s., Hoved. Fris. håved. See
Hove.
Haavebraat, s., Hovedbrud. [1824].
Haavegjær, Hovegjær, s., Hovedpu
der i en- Seng (af gjæra, rede, tilbe
rede). Sjæillandisfk hovedgjerde. Sy.
hufvudgård.
Haa-æg, s., Haaens eller Haifiskens
Æg.
Habellen, adj., übehagelig.
Habn, see Hamn.
Habna, see hamna.
Habna-gaang, see Hamna-gaang.
Habna-lejga, see Lejga.
Had, Hadda, Hadde, © en Hank,
Haandfang, eller Øre paa en Kjedel.
Isl. hadda, halld. Ogsaa Aifhæld, et
hældiendie Sted. Isl. hallr, hældende.
Hadda, v., hælde. See halda.
Hadde, haadde, hadl. hall, adj., hæl
dende. Isl. hallr. See halda.
Hadla, halda, halla, v., at hælde. Isl.
halla.
Haffold, s., Syller i en Væv. Isl.
hofolld, håfr. Se. heddles. See Haa
val, Havold.
Hafse, s., Grobian, En, som overfu
sar Folk med Grovheder.
Haft, s., vide Bøxahoft. Isl. haft.
Kommer af hcefta.
Hag, adj., konstig, behændig. Isl.
hagr.
Hag, s., Spo-t, Ironie. Isl. håd.
Haga, v., behage, finde Behag i.
Haga, Hagje, s., Gjerd©, Gjerdes
gaard, en indgjerdet Plads. Lap. ha
gan. Nordlfr. hage. Angis. hage.
Hagagjængen, adj., fedet i Udmar
ken. Isl. hagagenginn.
Hagemann, s., Gartner. Fyenek urte
mand.
Hagemonne, adv., maaskee, vel mue
ligit, kan være.
Hagje, Haga, Udmark, Græsgang.
Isl. hagi.
Hagjemann, see Hagemann.
Hagleg, adj., behændig, beqvem,
passende. Isl. haglegr, haganlegr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
