Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Harsmælta ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
Harsmælta — Havso
Harsmælta, adj., som vanskelig
smeltes. Sy. hårdsmdlt.
Hårsnudd, adj., som er haardt snoet,
elder vriet. Harsnud snøre, et Snøre,
en Snor, som er haardt smoet.
Hårsvor, »., den med Håar over
groede Hud paa Hovedet. Isl. hofud
svordr.
Harsokt, adj., som er vanskelig at
passere. (Bruges om Fjorde og Søe
kyster). Isl. hardsoktr, vanskelig at
Overvinde eller erholde.
Harveld, s., Vidie-Baandet i en Kla
ve, hvormed Hornqvæget bindes i
Baasene.
Has, igenit. af pron. han. I Gl. Tydske
[ope rom] Dial. siges ogsaa has.
Hasabinde, s., Knæebaand, Hose
baand.
Hasald, sec Asald. Isl. hasalld.
Hasekrampe, s., En som er ilde
voxen, en uproportioneret, skiævhaset
Karl. Ml hasinar, Haser, og krappr,
knoget, kreppa, Sammenbøjning.
Haspa, Hæspe, s., et Jern, en Hage,
som ved Hjelp ai 2 Kramper og et
Hængelaas eUer en Pind, bruges til
at lukke Dørre eller Kistelaag. Isl.
hespa. Tydsk hespe. Holl. ghespe.
Sy. hasp.
Hassel, Hati, s., Hassel, Hesseltræe.
Isl. hasl.
Hassel-næt, s., Hæssel-Nødder. Isl.
heslis-nyt. Sy. hasselnot.
Hassel-staang, -stænger, s., Hæssel-
Stang, Stænger. Isl. heslis-stong,
-stengur.
Hat, s,, Had, Fiendskab. Isl. hatr.
Sy. hat.
Hata, v., hade. Isl. hala. A. S. ha
ttan. Sy. hata.
Hateleg, adj., forhadt. Isl. hatur
legr.
Hater, s., Utøj. See Aat.
Hatl, Halt, s., Hassel. Isl. hasl. See
Hassel.
Hatle-run, s., Hasselbusk. Isl. runnr,
Busk.
Hatle-skog, s., Hesselsikov. Sy. has
selskog.
Hatt, s., Hat. Isl. hattr. Lap. hatt.
Hattete, adj., som paa Spidsen har
Noget, der ligner en Hat. lei. hottottr,
hvis Hoved er a-f andlen Farve, end
Kroppen.
Hauk, see Houk.
Haur, s., søde Ord, Smiger.
Haus, adj., hæs. Isl. hås. [Leik
anger i Sagn 1827].
Haus, Hausen, s., Hoved, Hovedet»
[Hjerneskal vt. 1824]. lei. haus,
Hjerneskal. Jydsk høs. [1824].
Hav, Hava [234: Have], Hæve, s.,
Haandfanget, hvoretter et Vandspand
eller andet Kar -løftes og bæres. Isl.
halld, hallda, hæll. See Hcevel. [1824:
Fate, Hcevel, Hald, Hav — — hæll].
Hav, s., Krumirlngen foran paa en
Slædemeje. [1824].
Hava, v., have (præs. hæ, hæve, hø).
Isl. hafa. Hava paa sceg, at betyde.
Isl. hafa uppd sig. Ha dæg væk, pa’k
dag, gaae bont.
Hav-aarre (-orre), s., Sort-And, et
Slags emaae «sorte Ænder (anas niger).
See Svart-and.
Havakjer, adj., havesyg, gjerrig.
Havandes, havande, adj., værd at
have eller eje. Isl. hafandi, tjenlig,
beqvem.
Havandslaus, adj., som intet har at
forrette.
Havbrun, Havbryn, Havbron, s.,
Hay-Rand, Søe-Horizont. Isl. hafs
briin.
Havdrøn, s., den Lyd, som under
tiden høres fra Havet, førend der
kommier Storm eller Uveir. [1824]. Isl.
drunr, Drøn.
Have, see Hav.
Hav-ell, s., Angletaske (en Søefugl).
Isl. havella.
Havert, s., en meget stor Sælhund.
Isl. urta, «n Sælihund (Hunnen), orkn,
et Slags- Sælhunde. [1824].
Havfiske, s., n., Fiskerie i aaben
Søe. Shetland: haaf-fishing.
Havgasse, see Hougasse.
Havgul, Havgola, s., Vind, som blæ
ser fra Havet ind igjennem FjoTdene.
Isl. hafdtt, hafgola. Se. haugull. Dansk
havgus.
Havhest, s., Stormfugl, af Størrelse
som en Maage (procellaria), Hvalros.
Hav-imber, Hav-imbre, s., Imber
(en Søefuigl, oolymbusi areticus). Se.
immer-goose.
Havn, havna, see Hamn, hamna.
Havold, see Haffold, Haaval.
Havold, s., see Aanglalag, Havælle.
Hav-orre, see Hav-aarre.
Havsen, adj., svampagtig.
Havsletta, s., Havblik. Isl. slitta.
[1824 og 1826: Havslette, Hkwstiile].
Havgo, see Brejflab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
