Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hjertahylster ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjertahylster — Hoe 383
Hjertahylster, s., Hjertekule. Isl.
hiartahulstr.
Hjertalag, s., Sindelag. Isl. hjarta
lag.
Hjerta-værk, s., Hjertesyge. Isl.
hiartverkr.
Hjerte, s., m., BenævmeLse paa en
Person, som er En megeit kjer. Shetl.
jarto.
Hjertig, hjertoug, hjertug, adj., rask,
modig, drivtig. Lap. harto, herdo.
Higsta, higstra, v., snappe efter
Aanden, være forpustet eller nær ved
at tabe Aanden.
Hika, v., hige, tragte efter. Nordfr.
heakje.
Hika, v., være tvivlraadig, tvivle,
tøve. Isl. hika.
Hiken, hikjen, adj., tvivlraadig. Isl.
hikadr.
Hildra, v., fremskinne, bestraale.
Hildra, v., at Gjemstande synes større
end sædvanligt formedelst Luftens Be
skaffenhed. Isl. hylla upp. [1824].
Hiller, s., tynd Taage, igjennem
hvilken Gjenstandene forstørres for
Øjet. M. hyllingar, upphyllingar. Cfr.
hildra.
Hiller, Helder, Hællar, s., en Klippe-
Hule. Isl. hellir. Shetl. helter, helyer.
Him, see Heim.
Himla-slite, s., enkelte Regndraa
ber som falde ned (al slita, bryde
løs).
Himling, Himmel, s.. Hvelving i
Mumden, Gane. lei. himin, Dække,
Hvelvirug over Noget.
Himmel-fok, s., Sneefog, som foraar-
S’ages derved, at Sneen, i det den fal
der, drives omkring, som Støv, af
stærk Blæst. Cfr. Snio-fok, Jor-fok.
Himmels-lejte, s., den Deel af en
Baikike eller et Fjeld, som nedenfra
viser eig for Tilskueren imod Himme
len eller Luften. See Lejte.
Himmeltekn, s., Himmeltegn, Luft
syn. Isl. himinteikn.
Hin, see Hein.
Hindran, s., Hindring. Isl. hindran.
Hinna, s., Hinde. Isl. himna.
Hjom, s., tyndt Skum, Vandstøv. Isl.
hjom. See Jaam, Gaav.
Hjoma, hjaama, v., see jaama, gyva.
Hion-brø, s., et Slags Ruugbrød,
baget i Form af et Kors. Isl. hion,
Familie, Egtefolk, Navnet er maaskee
en Allegorie til, at flere Brød ere
bagte sammen til eet.
Hjort-kolla, s., en Hind. Isl. hiart
kolla, hiortkioll [soleis].
Hippen, hyppig, adj., higende efter.
Isl. hipp, Spring, Hop.
Hira, v., skrante, hive. Sy. hira,
svimle.
Hiren, adj., skranten. See uhyren.
Hisa, v., heise, hale. Isl. hisa. Se.
heis, heeze. Holl. hyzen. Sy. hissa.
Hisen, adj., upasselig efter en Sviir.
Hising, s., Hejsning. Isl. [ope rom].
Se. heisie.
Hiss, et Udraab tål Hunde, naar man
vdl egge dem til at bides.
Hissa, v., hidse, opegge, egge til ad
angribe. Nordfr. hisse. T. hetzen.
Soot. heeze.
Hissa, Hisse, s., et Aag, af en egen
Indretning, til at bære Vandbøtter
eller deslige Træekar, hvori fluida
opsamles. (Søndtmør). [Ørsta 1847:
Hisse ~].
Hit, adv., hid, hertil. Isl. hingat.
A. S. hider. Eng. hither. Sy. hit.
Hit, Hita, s., en stor Pose. Isl. hit.
Skind-hit, Skindpose.
Hita, hitte, v., formode. Høyra hitte,
høre tale om.
Hitaiæ, see hitenfor. — Hither, adv.,
herhen, hertil. Eng. hither.
Hitropa, v., kalde hertil. See ropa.
Hitropa, hitrope, adj., hidkaldt.
Hitta, v., opspore, opdage, hitte,
finde, træffe. Isl. og Sy. hitta.
Hittre, hitenfor, aidfv., piaa denne
Side. See hitafce.
Hjugra, jugra, jugla, v., kjæle for
En, lokke En. til sig paa den Maade.
Isl. hiugra.
Hjula, jula, v., omtøinde, omgjorde,
prygle, banke. Isl. hiol, Radibrækning.
Hjuling, s., Prygl, Hug.
Hjun, Jun, e., Egtefolk, Familie,
Tyende. lei. hion. Sy. hjon. Lap.
sjun, Tjenestefolk.
Hivtaska, s., Ulk, Havsoe (lophius).
Hixt, s., Hdk, Hikken. Isl. hixti.
Hixta, v., hikke. Isl. hixta.
Hjelp, Hjalp, s., Hjelp, Biestand. Isl.
hiolp, hiålp.
Hlaa, laa, lå, v., smeltes, tøe. Isl.
hld, hldna. Deraf Lee-veer, Tøe-Vejr.
Ho, pron., hun. A. S. heo. Se. ho.
Ho, adv., hvor, hvorfra, hvorledes.
Nordfr. ho. Eng. how.
Hodn, Honn, s., Horn, et spids Fjeld.
Isl. horn. Lap. wuordne.
Hoe, s., Efterslæt. See Haa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
