Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hoppen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hoppen — Hougga
386
Hoppen, s>., Svangen i et Kreatur.
[1824].
Hora, s., Hore, Skjøge. Isl. og Sv.
hora. Lap. hora.
Hord, see Haard.
Horg, s., et høit Fjeld. Isl, horga,
en Bjerghøide, Klippehøi. Sv. (Små
land) horja, en Htob sammenkastede
Ting, som formedelst sin Højde ud
mærke såg fremlor andcre omkring
værendle Ting. [1824]. Dap. jerge,
et helligt Bjerg. Bohm. hory, hora.
Horg, Horge, s., Mæiigde, en Hob af
Ting, som ere opdyngede paa hinan
den. Sv. horja.
Horje, pron., ingen af to, imellem
begge, Isl. hvorugr.
Horn, Hodn, et høit Fjeld, hvis
Spidse hænger udover til een Side, og
derved seer ud som et Horn. I
Sehweitz er ogsaa horn et Navn paa
Fjellde, saiasom Schreckhorn, Wetter
horn, etc. [1824].
Hornablaaster, Hodnablaaster, s., Lyd
af Valdhorn eEer Basuner. Isl. horn
blåstr.
Hornete, hodnete, aidj., som har
Horn. Isl. hornottr. Sv. hornig.
Horr, s., Horr (en Ferskvandsiiiek :
acerina vulgaris). Lap. harre. Sv.
harr.
Hors, s., Hoppe. Eng. horse. Gl.
Tydsk ors, en Hest (Nibel.-Lied). Isl.
hross, hors, en Hoppe, it. en Hest. Sv.
hors.
Horsa, v., løbe efter Hopperne (om
Hingste, naar de ville parre sig), it.
spotte, radllere.
Horsa-sott, s., Hestesyge. Isl. hrossa
sott.
Horsegouk, see Røsnegouk. Se.
hoarsgouk, horsegouk. Sv. horsgok.
Hort, see kort, quart.
Horv, s., see Krake.
Horv, s., Liighed, Overeensistemmelse.
Da ha injo horv, det er ikke passende.
Horva, v., vende sig, see ud til, falde
ud, passe, skikke sig. Isl. horfa,
hverfa. Da e vant aa veta kort da
horva, det er vanskeligt at vide, hvor
ledes det vil vende siiig, falde ud.
Horven, adj., passende, teqvem, som
seer ud til. Isl. horfinn.
Hos, pron., hvad, hvorledes. Te hos
ska da, hvad skal det til. See kos.
Hosbondsfør, adj., duelig til at være
Husbonde. Isl. hus-bondi, Huusifader,
og fær, dtuelig, beqvem.
Hosbonn, s., Husbonde. Isl. hus
bondi. Russisk ghosbond. Eng. hus
band. Sv. husbonde.
Hossa, s., Hoee, Strømpe. Isl. hosa.
[Nordfr. haase. Angs. hosa vt. 1824].
Eng. hose. [1824].
Hossen, adv., hvorledes. Isl. hversu.
Hossete, adj., hvis Fødder have en
anden Farve, end Kroppen (om Krea
ture). Isl. hosottr.
Hossinge- (Hasinga-)knok, s., den
Beenknude, som findes ved det andet
eller midterste Leed paa Kreaturenes
Bagfødder eller Been, hvilket Leed
kialdeis: Hossinge- eller Hasinge-lee.
Paa Isl. er hdsinar Haserne. [1824].
Hot, s., Trudsel. Isl. og Sv. hot.
Hota, v., true. Isl. og Sv. hota.
Hotlaus, hotteslaus, adj., sandsesløs.
[1824]. See haatlaus.
Hotta, see haae, haae sæg.
Hou! et Udraab for at vække, var
skoe eller opmuntre Folk, og drive
Kreature frem. Nordfr. hou.
Hou, s., Hoved. Isl. hofud. See
Hove.
Hou, see Houg.
Hou, see Hog.
Houa, houga, v., at sanke sammen,
opdyrge i Maengde, Isl. hauga, hauga
saman. S(ee hopa.
Houa, v. (imperf. hotte), huiske. See
hogsa, hugsa.
Houastup, houestup, adv., hovedkuls.
Isl. steypa, venåe op og nedi
Houastupa, houestupa, see hove
stupa.
Houbuna, Houebuna, see Hovebuna.
Houg, s., Høi, Gravhøi, Hob, Bunke.
Isl. haugr. Lap. hauge. Se. heugh,
how. Sv. hog.
Houga-ell, Hougaljos, s., Jætte-Ild,
Ild som menes at brænde paa Grav
høie, item Morild. Isl. hauga-elldr.
See Vcetteljos.
Houga-rese, s., Alf. See Hougasse,
Hougbuar, Hougtusse.
Hougasjø, s., stor Søegaing. Isl.
hauga, opdynge.
Hougasse, s., et Houg-Trold, et Spø
gelse. A. S. heawgas, Billede, Arbild’
ning. Se. hewis. Ordet kommer maa
sjkiee a/f houg og as.
Hougbok, Hougbuar, s., Højtrold,
Gjenfærd. Isl. haugbui. See Houg
tusse, Houga-rese.
Hougga, see hogga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
