Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hussa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 Hussa Hyp
Hussa, v., skræmme, skrække, bort
kyse. Isl. hussa, hysse. Hussa graa
bejnen, skræmme Ulven bort.
Hussral- eller Udsval-stok eller
-træe, s., den Tømmerstok, paa hvil
ken Spærret for et Tag og en Sval
udenfor, fæstes. [1824].
Hustra, hustre, adj., meget kold,
skarptfrysende.
Husvirkje, Husvørkje, s., alle Sags
Materialier til en Bygning af Træe.
Isl. virka, forrette et Arbejde.
Hut, bont1, herad (siges til Humde).
Lap. oig Sy. hut. Scot. hout.
Huttutu, hutøtte, hutøtte mæg! ex
ckim., ak! Næsitien- delt samme Ord:
»hutututu« florekommer ti en Sang i
Orkneyinga Slagia p. 264, som det sy
nes i siatimme Bemærkielse. Ordist bru
ge® især naiar man gyser, gruer for
Naget, er vaad eller fryser. See hu.
Huun, see Bak, Hon,
Huus-kald, Huus-kall, s., Graaspurv
(passer domesticus).
Huva, Hu, s., Hue. Isl. hufa. Sy.
hufva.
Huvaband, s., Huelaand. Sy. hufvu
band.
Huvsa, Huvse, s., et dovent Fruen
timmer.
Hveips, see Qvax, Qveps. Lap. icep
ses.
Hvigjør, &., Sadelgjord.
Hvimpen, adj., vide quimpen.
Hviting, s., Villing. See Quiting.
Sy. hvitting.
Hy, v., at hudflette. Isl. hyda.
Hybel, s., Hjem, et Sted hvor man
kan leve i Rolighed. Isl. hibyli, hy
byli. Sy. hybble.
Hydd, adj., hudflettet. Isl. hyddr,
fla>aet.
Hydne, s., Hjørne, Vraae, Afkrog.
lei. horn. Angs. hyrn. Nordfx. heern.
See Hørne.
Hygga, hyggia, v., glæde, trøste, for
lade sig paa, sætte Lid til. Isl. hug
ga. Sy. hygga.
Hyggen, see hygginn.
Hyggje, s., Trøst, Glæde, Husvalelse.
Isl. huggan. See Hugna.
Hyggjeleg, adj., hyggelig, behagelig,
trøstelig. Sy. hyglig.
Hygginn, hygjinn, hyggen, adj., for
sigtig. Isl. hygginn, hyggilegr.
Hying, s., Hud<flettelse. Isl. hyding.
Hykel, s., ded yderate Led paa Krea
tiureaies Fødder. IsL hokul, okull,
Amkel.
Hykja, v., see huka. Hykja sceg,
være undlsellig eller tilbakeholden.
Hykje, see Hylkje.
Hykjen, adj., undseelig, tilfcagehol
den,.
Hyl, s., Vog, Drengebarn. IsL hyl
dir, Etterbyrd. [200 g Sunnfjord 1842].
Hyla, v., tude som en Ulv. (Søndm..).
[1847].
Hylekrok, s., Top at lege med, saa
ledes indrettet, af den giver en hylende
Lyd. Jydsk brumkissel. See Krok,
Kissel.
Hylja, hølja, v., tilhylle, skjule, be
dække, dølge. Isl. hylla, hylia. Sy.
holja. M. G. huljan. Se. hool.
Hyljing, s., Skjul. A. S. hydels. Se.
hidlings.
Hylkje, s., et Slag® Træe-Kar, Smør
træe, Smørstrippe. Isl. hylki. See Holk.
Hylkje, s., et urenligt, skidenfær
digt Menneske (Skjeldsord).
Hyll, s., Hilde. See Bøxehoft,
Heine, Hophella. [193 h Nordmøre].
Hylla, v., hylde, it. søge Ens Yndest,
lei. hylla. Lap. hullertet [mnskr. hyl
lertet]. Se. heyld. Sy. hylla. Hylla
sceg me, hiollide sig til, søge Yndest
hos. lei. hylla sik vid.
Hylla, s., Hylde. Isl. hilla. Sy. hylla.
Hylla, v., behandle lemfældigt, it.
ruge over. Isl. hygla. Se. heyl.
Hylla, Hyll, s., vide Bøxa-hoft. Isl.
hellda. Sy. hælla, hcelda.
Hylla, hella, v., hilde, sætte Hilde
paa en Hest. Isl. hellda, a, EiM’e. Sy.
hælla, hcelda.
Hylla [1824], see hildra.
Hyllast, v., hygge sig til.
Hyllest, s., Hyldest, Gunst, Yndest.
Isl. hylli. Sy. hyllest.
Hylling, s., Hylding. Isl. hylling.
Sy. hyllning.
Hyllingar-ei, s., Hyldiaigs-Eed. Isl.
hyllingar-eidr.
Hylster, s., Dæksel, Futteral [1824].
Gl. Tydsk hulst. Isl. hulstr. Kommer af
hylja, skjule, ddlge. MSesog. halistr.
Sy. holster.
Hymber, see Imber.
Hyn, see Hejn.
Hyne, &., Bjøme-Unger, en djærv
Dreng. Isl. hun.
Hyne-bære, s., en Hunbjørn (Nord
fjord). M. bera, birna, hunbiorn.
Hynne, see Hydne.
Hyp, see y, yp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
