Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Hypsa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hypsa Hændt 391
Hypsa, hyvsa, v., kaste op i Vejret,
hæve sig i Vejret.
Hypse-trova, s., en Fiske-Stang,
Medestang, hvormed man kaster Fisken
op naar den har bidt paa Angelen.
Hyren, adj., tugtig.
Hyrog, see hyren.
Hysa, s., Kulle (gadus aeglefinus).
Isl. isa. Draga hysa, at blunde, nikke
med Hovedet. Isl. draga hur.
Hysa, v., huse, modtåge Fremmede
i sit Huus. Isl. og Sy. hysa.
Hysa, v., bygge, opføre Huse. Isl.
hysa. Æg hæve hyst op hejla^ gåren,
jeg har bygget op alle Gaardens Huse.
Hysja, see hyssja.
Hysia, v., stoppe til. See hærkja.
Hysja, Hysje, see Hærkja, Hærkje.
Isl. hysa, tåge Fremmedte tiU sig.
Hysing, s., Bygning, Byggen. Isl.
hysing.
Hyssja, hyssje, v., hysse, tysse, faae
til att være roelig. Isl. hussa.
Hytta, v., true, høde. Isl. og Sy.
hota.
Hytta, s., Hytte, Smeltehytte. Lap.
huttan. Sy. hydda.
Hyra, hæva, v. (høv, høve), kaste,
kiaiste til et Vist Maal, smidie, slænge.
Isl. hæfa, trseflfe Malalet.
Hyving, s., Kasten, Slængen, Hen
kastelse.
Hæ, s., Skam, Bagvaskelse, Spotten.
Isl. hædni.
Hæbngirig, adj., hævngjernig. Isl.
hefnigirugr. Sy. hdmdgirig.
Hædd, Hædda, s., Høide, it. en Bak
ke. Isl. hæd.
Hæfta, v., vente, bie.
Hæfta, v., opholde, standse, hindre.
Isl. hefta. Se. heft. See hæpta.
Hæfte, Hæpte, s., Hindrimg. Lap.
hapto. M. haft, Hæftelse. See Hoft.
Hæfte, s., Skaft, Haandfang. Isl.
hefti. Sy. hdfte.
Hæg, s., Attraae, Higen elter, Graa
dighed. Isl. hugr.
Hæga, adv., hid, herhid. Isl. hegat,
hingat.
Hægd, s., Maade, Maadehold. Isl.
hægd, Slagtmodlighed, Roe.
Hægda, v., spare, være sparsom,
maadeholden. Isl. hægindi, hagnadr,
Nytte. Hægda sæg, bolde Maiade, især
i Spise og Drik.
Hægda, adj., henrettet med Øxe
eller Sværd. Isl. hækingr, Sabel.
Hæg-eitel {\Anv.-ejtlar), e., en haard
Christie : Norsk Dialect-Lexicon. — 9
Kjertel (i en Steen), som gjør at Ste
nen ei let kan tilhugges, Qvarts. Isl.
eitill, en haard Kjertel eliter Knast.
Ordet kommer nok alf hoggva o: hug
ge, og eitill [1824]. M. hiegetill, en
Steen, Flintesfeen.
Hæggjebær, s., Hæggebær. Se. hag
berry.
Hægna, v., vogte Kreature. Isl. hagi,
Græsgang.
Hægre, s., Heire (era Fugl). Isl.
hegn. Lap. haikara.
Hægta, hækta, v., hakke Sædekor
net ned i Jorden.
Hægte, paa hægte, adv., næsten,
meget nær. Isl. hækilega, med Nød
og Neppe.
Hæir, see Reir.
Hæk, see Hæg.
Hæken, hækjen, hækjeleg, adj., som
meget tragter efter Noget, graadig, be
gjerlig. Vide snak, hærjen.
Hækla, v., hægle, udskjelde. Se.
heckle.
Hækla, s., Hægle. Isl. hækla. Se.
heckle. Hol. hækel. Finsk kækylæ.
Sy. håckla.
Hæklar, s., En, som hægler, skjel
der. Se. heckler.
Hæksta, v., sluge Maden i sig, spise
med Graadighed. See hærja.
Hæla, v,, hæle. Isl. hæli, Skjul.
Hælar, s., Hæler. Sy. hålare.
Hælflickja, v., flikke, istandsætte
Hæle under Skoe eller Støvler. [1824].
Hælla, see Hylla, Hella.
Hællar, see Hiller.
Hælse, see Halse.
Hæmma sæg, v., blive fyldig, feed
(især om Kreature). Af Isl. hom,
Lænd (hvor Fyldighedem hos Krea
turene især viser sig).
Hæmn, s., Hævn. Isl. hefnd. Sy.
hdmd.
Hæmna, v., hævne. Isl. hefna. Sy.
hamna.
Hæmpa, see Hempa.
Hæmta, see hemta.
Hændeleg, adv.., hæudelsesviis. Isl.
henda, hændie sig.
Hændig, hændug, adj., hændig, nem
til Haandiarbejdie. Isl. [ope rom]. Se.
hende. Sy. håndig.
Hændt, adj., beqvem, skikket til. Isl.
hentr. Han æ hændt som høv, han er
sikikket til alt. Æg e lika hændt um
da, det er mig ligegyldigt, jeg bryder
mig ikke derom. See høv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
