Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - Høgvaxinn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Høgvaxinn — Høysaata
394
Høgvaxinn, adj., høj, langvoxen. Isl.
håvaxinn.
Høgvætr, s., Højviinter, højeste Vin
tertid. M. håvetr.
Høj, see Høy.
Højmol, Højmul, s., Skreppe, Spids
skreppe (Urt: rumex crispus).
Højra, see høyra.
Høkl, s. [1824], see Hossinge-knok,
Hykel. Isl. hokul, okull, Ankel.
Høl, »., et dybt Sted i en Elv. Isl.
hylr, Svælg, Dyb.
Høla, v., smigre, caressere, kjele for.
Lap. hullertet. Isl. hygla, behandle
kjaeilent, hæla, berømme.
Hølen, adj., som gjerne smdggrer.
Hølja, see hylja.
Høling, &., Hyrde. Isl, hæli, Skjul,
Tllflugteted.
Hølke, see Hylkje.
Hømskjen, adj., sær, vranten. Isl.
heimskr, taiabellig.
Høna, s., Høne. Isl. hæna. Sy. hdna.
Hønsa-bjøn, &., en Høg,
Hønungje, s., Kylling. Isl. hænu-ungi.
Høra, v., rense Kornet. See hæra.
Hørjaal, see Horg, Horje.
Hørna, Hørne, s., Hjørne. Isl. horn
[soleis]; hyrning, Hjørne alf et Huus.
Gl. Tydsk horn. Angl.-Sax. hyrn, hem.
Se. hyrne. &v. horn.
Hørna-stav, &., Hjørme-Støtte. Isl.
hornstafr.
Hørna-stein, s., Hjørnesteen. Isl.
hornsteinn. Ang|l.-Sax. hyrnstein [so
leis]. Sy. horn. [1824: Hørnastein, s.,
Hjørnesten. Amgl.-Sax. hyrnstan].
Hørne, see Hørna, Hydne.
Hørsel, s., m., Hørelse. Sy. horsel.
Hørslelous, adj., døv. Sy. horsellos.
Høstbær, adj., som skal kalve om
Høsten.
Høstbær-ku, s., Koe, som skal kalve
om Høsten.
Høstfugl, s,, et Slags Snepper (nume
nius).
Høv, adj., beqvem, skikket til. Isl.
hcefr. See hændt.
Høva, v., at sømme, egne, anstaae,
være anstonddg*. I&l. hæfa. Siv. hofvas.
Høva, v., træffe, møde, træffe et
Maal. Isl. hæfa. Sy. hofvas.
Høve, s., Reit, rigtigt Forhold, Be
hov, ogsaa Tilfælde. Isl. hæfa, hæfi.
Da æ ikkje meir hell ein mans høve,
det er kun een Mauds Behov.
Høvelaus, adj., hovedløs, halsløs. Isl.
hofudlaus.
Høvelig, adj., beqvem, tilpas, maade
lig, middelmaadig. M. hcefilegr.
Høven, adj., passende. Isl. hæfa,
sømme.
Høver, s., Tvetulle. Isl. hvorugr,
ingen af "to; hvarskonar, alleslags.
Høvestor, hovestor, adj., som har
stort Hoved. Isl. hbfud-stor.
Høvre, see Hevre.
Høvring, s., Han-Krabbe.
Høy, &., Høe. Isl. hey. Møesiog. ha
wy. Nordfr. hau, heuw. Eng. hay. T.
hev. Raka høj, skrabe Høe sammen
med Riven. Isl. raka hey. Riva høy,
vende Høe paa Marken. Isl. riva hey.
Høya, v., bjærge Høe. Isl. heya.
Høyaann, s., Høebjæring, Høeslet,
den Tid, hvori Høe indbjærges. Isl.
heyannir, it» Amgust Maaned. Svw hoand.
Høyaar, s., n., Aar, som giver meget
eller godt Høe.
Høydyna, s., Høedyne. Isl. heydyna.
Høyende, &., n., Hynde, Pude. Isl.
hægindi. Sy. hyende.
Høying, s., Høebjæring. See Høy
aann.
Høylae, e., Høelade. M. heyhlada
[mnskr.: -hlade]. Sy. holada.
Høilass, a, Høelæs. Sy. holass.
Høylous, adj., som fattes Høe.
Høyløjse, s., f., Høemangel.
Høymo, s., Høefrøe. Isl. mod.
Høyn, Høyende, s., en Pude, et
Hynde. Isl. hægyndi. Gl. Dansk hiønde
(Ds. Mag. 2 B. pag. 51). [1824]. Jyd&k
hojem, Hovedigjærd. Nordfr. hogend.
Høyna-vær, s., Pudevaar. Isl. hæ
gindi, Hynde, og ver, Vtaiar, Puideviaar.
[1824].
Høyra, v., høre, adlyde. Isl. heyra.
Høyra te, høre til, lytte til. Isl. heyra
Ul. Høyra gete, høre tale om. See hita,
hitte.
Høyrar, s., Hører, Tilhører. Isl.
heyrari. Sy. horare.
Høyrig, høyrug, adj., hørig, lydig.
Isl. heirugr.
Høy-rott, Høy-rotta, s., et af Toug
bnndet rundt Næt, hvori Græs og Høe
indpakkes og nedkastes fra Høeslaat
teme oppe paa Fjeldsiderne. Isl. hey
hrip, Høekurv. (Kommer imaasikee af
diet Isl. hriota, falde).
Høyrsla, Højrsel, see Hørsel.
Højrslalous, see hørslelous.
Høysaata, s., Høestak, en Slump Høe
sat sammen i en Dynge paa Marken.
Isl. hey-såta. Sy. hosåte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
