Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J (I) - Ihoptrakka ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ihoptrakka — Illska-kjyle 399
Ihoptrakka, ihoptrøa, v., sammen
træde.
Ihop-vaxa, v., sammenvoxe.
Ji, s., Avind, Ondskab.
Jil eller Jæld, s., en Forhøining,
item: en aaben Hytte til at vindtørre
Fisk i, item: et Bislag til at tørre i.
Isl. hiall, hiallr.
lisbraane, s., lisbrand, Skade paa
Enge og Ågre af Vand, som har hen
staaet tilfrossen over samme.
lisbræe, s., Sneelavine, Isbræ. Isl.
breid, Flade.
lis-flaka, see Flaka.
lis-jokl, see Isjokl.
liskall, adj., iiskold. Sy. iskall.
lislej, e., en Strækninig af lic. See
Lej.
Jispa, see geispa, jeispa.
lis-vaa-k, s., Hul i Isen. Isl. vaka,
hugge Hul i lis.
lis-vækkje, s., Isens hastige Optøen
og deraf flydende Oversvømmelse’.
Iklædd, adj., iført. Isl. iklæddr.
Ikorn, s., Egern. Isl. ikorni. Sy.
ikorre, ikorn.
Ikorn-nappar, s., Knuder af Harpix,
som sætte sig fast udenpaa Gran- og
Fyrretræer. Isl. hnap, Hob, Dynge.
Ikorn-sopp, s., et Slags Skampion
(agarieus), som bruges til Lokkemad
for Egern.
Ikrås, adv., itu, i Stykker. Sy. ikras.
Ikring, præp. og adv., omtering. Sy.
ikring.
Ikt, s., Gigt. Isl. ikt. Nordfr. jecht.
Iktebraaten, iktebrotinn, adj., værk
bruden. krum- eller skjævbøjet af
Gigt. Dan&k (Loll.) ægtebrudd, æé
deragtiigt Siaiar.
Iktsjuk, adj., gigitsvag, syg af Gigt.
Isl. iktsiukr.
Iktsjuke, Iktsykja, s., Gigt Isl. ikt
syki.
11, adj., fornem, riig.
Ilaat, s., Sæk, Pose; figurl. Mave.
Isl. ilåt. Mæg brceste ilaat, jeg er
mæt, kan ikke rumnie mere; ogsaa:
miiig fattes noget at lade i.
Ilaat, s., et Kar til at gjemme ad
skillige Ting i, item: Blindtarmen i et
Kreatur. Isil. ilåt (i første Bemær
kelse).
Ildra, v., staae paa Fald, være nær
ved at falde.
Ile, s., Kildevæld.
Ile, s., det Toug, som bruges paa
Fiskegarn eller Liner, og bindes enten
fast i Landet eller ved) et Dubl, for
at Grannene eller Linerne derefter kan
optages eller findes igjen; Løbet i en
Ploug.
Iling, s., Halsbrynde. Mod denne
Sygdom bruges et Afkog af Gentian-
IM, som1 derfor kaildes iling-grås.
Ilk, Ilkjen, s., Fodblad, den nederste
Deel af Foden, det Hule under Fod
bladet. Isl. il. Lap. juolke, Fod. Gan
ga paa ilkjen, gaae paa Tæerne.
111, adj., arrig, ond, vred. Isl. Mr.
Lap. Mo, Msjes. Sy. Mak [A: Ula?].
See vM.
Ula, adv., ilde, elet. Isl. Ula. Lap.
og Sy. Ma.
Ille-laaten, adj., som bliver haardt
tiltalt eller faaer knubbede Ord.
Ille-raaen, adj., raadvild, modløs,
fortabt.
Illeslaangjen, adj., ilde proportio
neret, slet voxen.
111-fus, adj., som let bliver vred. Isl.
Mfus.
Illfængjen, adj., ond, slem, arrig. Isl.
Mfengr.
Illgjær, adj., and, udædig, som gjør
Skade, skadelig. Isl. Mgiarn, Mgjor
dasamr. Illgjærs-djur, et skadeligt Dyr.
Illgiærs-menneske, et udæd’igt Menne
ske, Ilidigjerningemand. Sy. ilgerning,
Udaad.
Illgjæra, v., tragte elter at fornærme
eller at gjøre ondt. Isl. Mgord, ond
Handling.
Illgras, s., Ukrud. Isl. Mgresi.
Illhogsen, adj., harm, arrig, bedrø
vet, ilde tilmode, som har ondt isinde.
Af ill og hog.
Illkjendt, adj., berygitet. Isl. illkunnr.
[1824].
111-laaten, adj., ilde talende, som
bruger onde Ord, Skjeldsord. Isl. ill
tynginn. See ill-lætsam.
111-orken, ill-orkjen, adj., lad, doven,
uvirksom. Isl. orka, arbejde.
111-pligtig, adj., egensindig, stiv,
übøjelig. Sv, Mpliktig, træs-k.
Illrot, s., Skurv i Hovedet.
Illsinne, s., ondt Sindelag. Isl. ill
sinni. [1824].
Illsinnt, adj,, vredladen, arrig, van
artig. Isl. Msinnadr.
Illsk, illsken, adj., arrisik, bidsk, ond.
Sy. illsk, illsken. See ilsk.
Illska, see Ilska.
Illska-kjyle, s,, Ædderbyld. Isl. ill
sku-kyli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
