Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - Kulsen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kulsen — Kyrflngen 441
Kulsen, adj., kald, forfrossen. I&l.
kulvis, kuldskjær.
Kult, e. (plur. kulta), opdigtet For
tælling, Usandhed. (Nordmøer). [1824].
Kult, s., en laden Jordhøj, en liden
tyk Ting.
Kulta, v., støde, puffe.
Kulten, adj., raaden.
Kulting, s., (see Hallager).
Kulvaxinn, adj., rundbøiet, rund
hvalt. Isl. kuluvaxinn.
Kumjølk, s., Koemelk. Sv. komjolk.
Kumma. Komme, s., en stor Skaal,
et Suppe-Fad, et dybt Fad, Bækken.
T. kum, kumpe, kumpf.
Kummar, s., Knopper paa Birke
træer og paa visse Urter.
Kumpan, s., Kammerat, Staldbroder.
Isl. kumpan.
Ku-møk, s., Koemøg. Isl. kiiamykia.
Kunnig, kunnug, adj., bekjendt. kyn
dig. Isl. kunnugr. Sv. kunnig. Deraf
namnkunnug, navnkyndig.
Kunta. s., det qvindelige Fødsels-
Lem. Isl. kunta. Nordlr. kunte. Eng.
cunt.
Kup, Kupe, s., en stor Vandkumme.
Isl. kupa.
Kupen, kupevaxen. adj., oval, rund
laden, rundvoxet. Isl. kupuvaxinn.
Sv. kupig.
Kuppelstejn, s., Kampesteen, rumd
agtige løse Steene. Sv. klapper. — Sv.
kupig, rundagtiig.
Kur. see kuren.
Kura, s.. Hvile, Roe. Isl. kura.
[1824].
Kura. v., ligge i Roe, være ørkes
løs, sidde stille, skrante, krumme sig
sammen, kure. Isl. og Sv. kura. Scot.
cour.
Kuren, adj., stille, roelig, tankefuld,
sygelig.
Kurf, &ee Korb, Kurve.
Kurra, v., kurre, give Lyd som en
Due, eller Orre. Isl. kurra. Sv. kurla.
[Hardanger 1847: Kurra, v., skrige
som en Orre].
Kurre, s., det Baand, hvormed en
Plejel sammenbindee, hvormed slag
vollen bindies til handvollen.
Ku-ru. s., Koekase. Isl. rudull, en
Dynge, Hob nedfaidne Sager, hruga,
Dyngel See Kuræp.
Kurve, see Korb, Kurf.
Kuræp, see Kuru.
Kusa. s., Klase, Samling af Blomster
paa en Plante. [Solvorn i Sogn 1827].
Ku-simmer, s., Kjerlingetamd (pri
mula veris).
Ku-skjæl, s., et Slags Søeskjæl, Mus
linger (bucardia) . Isl. kulldaskél, et
Slags Mtuslingskial, kuskél, Venus
muisiiiig.
Ku-sopp, s., et Slags Svamp eller
Skampion (boletus stipatus eller bo
vinus).
Kussa, Kusse, s., en 2 eller 3 Aars
gammel Qvie. Isl. kusa, en Qvie eller
Hunkalv. Lap. koss, kosa, Koe.
Kussa-bån. Ku søte ban, Budejernes
sædvanlige Raab, naar de i Udmiar
ken kalde paa deres Køer, det bety
der egentligen: Kalvebørn, Koe, søde
Barn! Nordfr. kus.
Ku-titta. see Titta.
Kutta, v., kappe, skjære. Isl. kuta,
stikke eller skjære med) en liden
Kniv. Engl. cut. Sv. kåta.
Kutunga, Kutunge (gje), s., Oxe
tunge (Urt, anahiute oÆficiaiialis).
Ku-ungje, e., en Søesnegl (eochlea).
Sv. kupunge. See Kukkelur.
Kuup, s., en Fordybniing imellem
Bjerge. Isl. kupa, et rundt Kar eller
S,kaal. [Systrondi i Sogn 1827]. Sv.
kupig, rundiaigtiig. See Kup.
Kybits, s.. Vdbe (tringa vaneMus).
T. kibitz. Hol. kievit. Sv. kovipa.
Kydlak, Kyllak, s., 6 Faar, Saameget
i Varer som kan ansees lige i Værdie
med en Koe. Kygilld, kugilld, er paa
M. 6 Melkefaar. Det kaldes i de ældre
Love og i gamle Documenter kjørlag
eller kyrlag, og bemesrker hvad der
i Værdire kan ansieieisl lilge med een Koe.
Kykling. s., Kylling. Sv. kyckling.
See Kjukling, Kjuklongje.
Kyla, Kyle. see Kjyla.
Kylla, Kylle, s., Kulde. Sv. kyla,
kold. Isl. kulldi, kylia er kold Blæst.
Kylla, v., studse, beklippe, afskjære,
afhugge Top og Grene. Sv. kulla. Isl.
kyla.
Kyn, See Kjønn og Kjyn.
Kyne, see Kjøjna, Kjyla, Kjøn.
Kynna, v., give Kornet de sudsje
Plejelslag.
Kynne, s., Tilbøjelighed, Godhed.
Sv. kynne.
Kyr, s., en Koe. Isl. kyr. Soot. kye,
ky, Køer.
Kyrahagje, see Kjyrahagje.
Kyra-lejga, see Lejga.
Kyrfingen, adj., koemæssig, tyk og
klodset som en Koe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
