Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Laass ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Laass Lagelse 445
let Fødsel, naar disse drikke 011 som
er skjænket paa Stemene. (Pontop.
pag. 285—87). [1824].
Laass, s., see Lass.
Laat (et), s., en hastig paafalden
Upasselighed, forenet med Opkastelse.
(Helgeland).
Laat s., Lyd, Sang, Jammerskrig.
lak hliod, Lyd. Sy. låt.
Laat, Lot, s., det krumme Stykke
Træe, som er Fortsættelse af en
Baads Kjøl, og gaacr fra dennes yd re
Ender opefter til Stavnene. Isl. lot.
(Sogn).
Laata, see lata.
Laata, v., lade som (præs. og imp.
læst), føl1, lata. Sy. låtsa. See lata.
Laata, v., lyde, give Lyd, klynke,
jamre sig. Isl. hlioda. Sy. lata. Lap.
lautet.
Laatas, laates, v., døe, opgive Aan
den, drukne. Isl. låt, Død.
Laate, see Læte.
Laatter, s., Latter. Isl. hlåtr.
Laattermild, adj., lattermild. Isl.
hlåturmilldr.
Laav, adj., see laag.
Laava-kirkja, s., en Kirke, som
ingen faste Innkomster har, men kun
nyder Gaver af Folk, som have gjort
Løvter derom naar de vare stedte i
Nød. En saadan var St. Thomas’»
Kirke paa Fillefjeld.
Laava-mann, s., en Tærsker.
Laave, s., Tærskeloe, det Sted hvor
Korn tærskes. Isl. låfi. Liap. luove,
Hjel, Loft.
Laavsniken, adj., kjelen, ømfdndtlig.
Lab, s., Lalle, Lab, Pote, Fodblad.
Isl. lopp. Lap. lapa, lapp. Fin. lappa
lainen. Sy. labb.
Labb, s., Sok, Skoe af uldent Tøj.
Labba, v., slaae, slaae ’til, [gaae med
tunge Skridt. Se. lab vt. 1824]. Æg
ska labba dæg ein unde øjre, Jeg
skal give Dig et Ørefiigen. [1824].
Labba, v., rokke afsted, gaae lang
somt. Isl. labba, lubbaz.
Lad, adj., ladet, lastet. Isl. hladinn.
Lap. ladas.
Ladda, v., lade, laste, belaste. Isl.
hlada. Liap. ladet, ladet. Finn. ladon.
Sy. ladda.
Ladda, s., see Laadda.
Laf, Lav, s., de hvide Trævler eller
det saakaldte Skjæg, som voxer paa
gamle Birke-, Fyrre- og Grantræer.
Lap. lappo. Sy. laf. Isl. lafa, hænge
og dingle; lafedusl, Pjalter eller
die&lige, der hænger uordientligt og
skjødesløst. Vide lava. Dette Skjæg
saimies og gives Faar og Geder til
Føde om Vinteren.
Laft, s., Hjørne i Stokke-Vægge. See
Nov, Nav.
Lag, s., Lag, il. Maade, rette Skik,
Behændighed. Isl. lag. So i lagje,
omtrent saaledes. Da liggje inkje lag
paa, diet behøves ikke. Da va inkje
lag paa, det var uvist. Te lags, til
passe, til M’aad’e, efter Behag. Sy. Ull
lags. Me lag, adv., omtrent. Sy. vid
lag. I Icengsta lagje, næsten for lang.
Sy. i laugsta laget. Taka lag, lykkes.
Sy. tåga lag.
Lag, s., en Række af Skibe eller
Fartøjer i en Havn. Isl. lag, lega,
Laggen, it. Havn, Rhed. See Lå.
Lag, s., Dietrict, Gebeet. Isl. log.
Deraf kommer thinglag, boygdalag,
grandelag, Trøndelagen etc.
Lag, s., Kam-meratskab. Isl. lag.
Læggja lag me ein, træde i Forbin
delse eller Fælledsikab med1 En. Isl.
læggia lag vid einn.
Lag, s., Skik, Art, Vedtægt, Vane.
føl. lag. Da æ no has lag, diet er hans
Vane. Sy. det år hans log. Sta me
lag, at vare ved.
Lag, s., Selskab. Gilde, Lav. Isl.,
Nordfr., Sy. lag. Jydsk lag. Bryta
lagje, føret rejise bort Æra et Sebkab.
Sy. bryta laget.
Lag, s., Lov. Isl. log. Nordfr., Angs.
lag.
Laga, v., lave, mage, bestemme,
passe sammen, læmpe, sætte i Orden,
føl. laga. Lap. laget. Lagas, komme
i Lave. Isl. lagaz. Laga sæg væk,
paikke sig, gaae bort. Laga sig bort.
Laga sæg te, liave siig til. Sy. laga
sig HU.
Laga, adj., forud bestemt, bestemt af
Skjæbnen. Isl. laginn.
Lagabraat, s., Lovbrud, Forbrydelse,
Overtrædelse. Isl. lagabrot. Sy. lag
brott.
Lagabriotar, s., Forbryder. Isl. lag
briotr. Sy. lagbrytare.
Lagabrot, see Lagabraat.
Lagbjoa, lagbjoda, v., lovbyde. Isl.
logbioda.
Lagbok, s., Lovbog. Sy. lagbok.
Lagd, adj., lagt. Isl. lagdr, leigdr.
Lagelse, s., Dannelse, Form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
