Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Lauvfald ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 Lauvfald — Leer-kuffart
Lauvfald. s., Løvfald, Løvets Affald
om Høsten, item Høstens Tid, Efter
aiaret. Sy. loffall.
Lauvriik, adj., løvrig. Sy. lofrik.
Lauv-ring, s., en Ring, hvorpaa der
er anbragt Blade, som Zirater. See
Løv.
Lauvskog, e., Løvskov. Sy. lofskog.
Lauvspræt, s., Løvets Udspring om
Vaaren, Løvspring, item selve Vaaren.
Lauv-sølja, s., en Sølje, Brystmaal,
hvorpaa der er anbragt Blade som
Zirater. See Løv og Sølja.
Lauvtak, e., Løvtag, Løvdsekke. Sy.
loftak.
Lauvtre, e., Løvtræe. Sy. loftrdd.
Lauværk, s., Løvværk. Isl. laufvérlc.
Lav, s., see Laf.
Lava, v., hænge i OveTflødighed (oni
Frugt paa Træer). Isl. lafa. Lava né,
isåée nedi d> Overflødiighed.
Lava, lave, v., glimre, falde i Øjnene.
Da lave aav honnaa, han gliimrei"
meget.
Laveleg, adj., glimrende, prunkende.
Låværgje, s., Laugværge (en Enkes).
Isl. logvorn, lovligt Forsvar.
Laxa-bleika, see Bleik, Bleika.
Laxablik, Laxblikke, s., en hvid ma
let eller hviditet Plet paa et Bjerg tæt
ved Søen eller ved en Elv, hvorhen
man derved lotkiker Lax. Isl. blik,
GilJands, Skin, Bliiik.
Laxafiskje, s,, Laxefiskenie. Sy. lax
fiske.
Laxa-flakje, s., en hvidmalet, a;f
Brædder sammensilaaet Bund, som
sænkes ned under Nodeiin ved en Laxe
verpe, for at man kaaii see Laxen, naar
den gaacr ind derd. See1 Flakje.
Laxa-gadn (-gan, -garn), e., Laxe-
Garn, et Gam til at fange Lax i. See
Gadn, Gan.
Laxa-går, s., Laxe-Gaard, ©t Gjerde,
som ligger ved Elve eller Laxever
per, for at lede Laxem) ind i Noden.
Sy. laxgård. See Gar.
Laxa-gilja, Laxa-hjell, s., en Stillads,
hvorpaa Fiiskeren siddeT ved en Laxe
verpe, for a+ see naar Laxen gaacr ind
i Noden. See Gilja, Hjell.
Laxa-kista, s., et Laxe-Kar, en Ind
retoing til at fange Lax ii Elve. Isl.
laxakista.
Laxakjær, idem. Sy. laxkar.
Laxa-klubba, s., en Kølle, som bru
ges til at slaae Lax ihjel, naar den,
tages op af Noden i en Laxeverpe.
See Klubba.
Laxa-mann, s., Laxefisker.
Laxa-not, s., Laxe-Nod, Nod til at
fange Lax i ved en Laxeverpe. See
Not.
Laxa-not-téfar, s., Alt hvad der
hører til Noden og dens Udspending
ved; en Laxeverpe. See Téfar.
Laxa-risp (-rist), s., Laxe-Skjæl.
Isl. laxa-hreistr. See Risp, Rist.
Laxa-spor^ s., Laxe-Hale. Isl. laxa
spordr.
Laxa-tita, s., Laxe-TMe (em, Træk
fugl, tringa). Isl. tita, en Skovspurv.
Den kaflldesi Laxatila, fordi den op
holdter silg ved Elvene, just paa den
Tid, dia Laxen søger op i distse.
Laxa-todl (-toll), s., Tiende af Lax,
Laxetlende. See Toll.
Laxa-trova, s., em Mede-Stang tdl at
fiske Lax med. See Trova, Trove,
Trøa.
Laxa-verpe, Laxa-vorpa, Laxa-varpa,
s., Laxe-Verpe, en paa en kionstig
Maade opstille* Nod, hvori Lax fanges,
paa den Maaide, at mian trakker No
den sammen, naar man seer Laxen
svømme ind dlerd. Isl. verpa, trække
stammen.
Lea, v., at flytte sig, bevæge sine
Ledde, røre, bevæge. Af lee, et Leed.
Lea sæg, røre sig, flytte mg. M. lidka.
Sy. leda.
Lea-gras, s., Spring-Urt.
Lealaus, adj., ledeløs. Isl. lidlaus.
Lea-mjuk, adj., ledemyg, bøjelig,
aidræt. Isl. lida-miukr.
Lea-mot, s., Ledemod, Ledenes Sam
menfø|ndng. Isl. lidamot. Sy. ledamot.
Lea-senna, s., Sere, som sammen
binder Ledene. Isl. lida-sina.
Lea sun, v., sønderleinme, skille
Led fra Led. fei. lida i sundr.
Lea-vatn, s., see Lévatn.
Lea-værk, s., Ledeværk, Gigt i Le
dene. Isl. lidaverkr. Sy. ledvdrk.
Leda-kaure, s., Kile i en Særk.
Lee, s., Leed, Knude, Leed (paa en
Stilk), Port, Grind. lei. hlid, lidr.
Lee, s.. Side. Isl. hlid. Sy. led.
Leekrok, s., Afvei. Isl. hlidkrokr.
Leemjuk, adj., bøjelig i Lemmerne.
Jydsk ledmyg.
Leer, s., Læder. Isl. ledr. Sy. lader.
Leer-kuffart, s., eni Læder- eller
Skind-Kuffer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
