Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Løglæg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Løglæg — Løye
466
Løglæg, adj., løjerlig, latterlig. Isl.
hlcßilegr. Sy. lojlig. See løjen, løjli.
Løgstra, see lygstra.
Løj, adj., uvirksom, spag. Lap. lujes,
saigtmodig.
Løje, s., Moerskab, Glæde. Sy. Wje,
Latter.
Løje, s,, Ophold i Storm eller Uvejr.
See Lone, Løye.
Løjen, løje, løjli, adj., latterlig, be
synderlig. Sy. lojlig. Isl. hlæilegr.
Løjk, Hestaløjk, en lid em Bæk, som
ikke er bredere, end at en Hest kan
springe derover. See Løk.
Løjn, s., Skjul. Isl. leyni.
Løjna, v,, skjule. Isl. leyna. Løjna
sæg aavsta, snige sig bort.
Løjna-brok, s., Underbuxe.
Løjne, see Lone, Lynne.
Løjne, s., Gjemme, Gjemmested. Isl.
leyna, skjule.
Løjnlængjen, adj., listig, lumsk.
Løjn-qva, ccc Qva, Qvae.
Løjnsk, adj., lumsk. Isl. lymskr. Sy.
lomsk, lonsk. See lønsk, lynsk.
Løjp, see Laup.
Løjpa, see laupa (imperf. loup).
Scot. lowp.
Løjpa, v., halvkaage. Isl. hleypa,
lø!be isiammen under Kogningen.
Løjpa, v., fremskynde, drive alsted.
Løjpa tømmer, at liaidie Tømmer drive
ned lilgjennem en Elv. Isl. hleypa.
Løjpe, s., Løbe, sammeoaløben Melk,
som tagesi af Drøvtygigenide Dyrs Ma
ver, og broiges ved TillaviMg af Ost.
Sy. lope. M. hlaup. T. lab. Hol.
Icebbe.
Løjpelie, Løjpingelie, see Loupelie.
Løjping, Løyping, see Maall, Moll.
Løjsa, v., løse, gaae ud af Havn,
udrede, betaile. Isl. leysa. Enig. loose.
Se. louse. Sy. losa. Løjsa ut, udløse,
slilppe ud. Sy. losa ut. Siee løysa.
Løjva, v., levne, faae tilovers, efter
lade. Isl. leifa. [1824]. A.S. læfan.
Nordfr. lewen.
Løjvd, Love, s., den flade Haand,
Bredden af Haanden, Luen. Isl. læfd,
lofi. M. G. lofa. Se. Mf, loof. Kymr.
llaw. Gæl. Idmh. Sy. lofve. See Love.
[1824: Løjvd ~ — M. læfd].
Løjvingar, s., Levndncrer. Isl. leifar.
[1824].
Løk, s., Løg. Sy. lok. See Lauk.
Løk, e., et Vandhul, Bæk, Kilde.
Isl. lækr, Bæk. Scotsk loch, louck.
Nordfr. lack.
Leke, s., et Vandhul med langsomt
flydende Vand i en Bæk. See Lok.
Løkja, Lekkja, s., en Hægte, Løkke.
Isl. likkia, lyckia.
Løkke, s., Lykke, Dragknude.
Løkke, s., Indelukke, Vang, indheg
net Mark, Lystgaard ved en Bye. Sy.
lycka. Jydlsk lykke.
Løksæng, see Lauksæng.
Løkæpple, see Laukæpple.
Lemme, s., varm Vind, Lummerhed,
Lue eller Ild, som sees langt borte.
See Lumme.
Lønfurlig, adj., betenksom, opfind
som, specuilativ. [1824].
Lønne, see Lonne, Lynne, Løjne.
Lønsk, see løjnsk, lynsk.
Lønta sæg, v., skjemte, spøge.
Løntou, løntug, adj., skjenntsom, spø
gefuld, pudseerlig.
Løipt, see Lopt.
Løpta, see lypta.
Løpta-staang, see Lypla-slaang, Løf
tastaang.
Løpting, see Lypting, Løfting.
Løptings-baat, see Lyptings-baat,
Løftings-baat.
Lørja, see Lyrgja.
Lørung, s., Ørefigen, Kicdhest. Isl.
lodrungr. See Lerong.
Lørva, s., Pjalt, Klud. Lap. lorwo,
en Hætte af ringe Værdlie. See Larv,
Lorva, Lurva.
Lørva, lørvat, adj., pjaltet, lappet,
haarriig, tykhaaret. Lap. lorwok. Sy.
lurfvig.
Løsebrød, s., et Silagis fibirat Ruug
brød. Tydsk loses brodt, fiånt Brød,
fornemmelig Hvedebrød.
Løska, v., lyske, rense for Utøj. See
luska.
Løt, s., see Lut.
Løv, Lauv, e., Blade, tynde flade
Zirater paa Bælter, Guld- eller Sølv
ringe, Bægere etc. Lap. libja.
Løv, s., Tilladelse, Lov, Forlov. Isl.
leyfi.
Løva, v., love, prise. Isl. leyfa.
Løv-aame, see Lou-aama.
Løye, s., den mindste alf flere paa
hinamdlen følgendie Bølger, den Tids
punct, hvori Bølgeme mindsit bruse
eller hæve sig, Stilhedien eller Ophol
diet imellem flere, uliigie store og umid
delbar paa hinianden følgende Bølger
eller Brændinger. Isl. lag (plur. 16
-gum); hlie, Opphør; lyaz, blive mat;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
