Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - Løyping ... - M
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Løyping — Maal-trast 467
lægd, Fordybning; lægia, læka, ned
trykke; liggiandi, laveste Vand. Se.
laigh, dlen laveste Deel.
Løyping, see Maall, Moll.
Løysa, v., løse, rede ud, gjenkjøbe,
betale. Isl. leysa, lausa. Sjællandsk
løse. Sy. losa. Løysa or, løse ud1,
eller udaf. Løysa or habno, at giaae
ud af Havnen (til Seiis). Isl. leysa ur
hofnum. Æg e ikkje go for aa løysa
ei tydna kodn, jeg er ikke i Stand til
at løse ;>: kjabe en Tønidie Korn.
Løysa skull, betale Gjeldi Ml leysa
ut skull. See løjsa.
Løyshejt, s., Løshed. Sy. loshet.
Løyshest, see Laushest.
Løysing, s., Løsning, Opløsning. Isl.
leysing.
M.
Må, Sag-må, s., Saugspaaner. Isl.
må, slide, gnide piaa.
Maafaa, imaafaa, adv., forgjæves,
uden Haab om godt Udfald.
Maalaa-bidne, &., Øllskaal af saadan
IndretDiing, at maai ej kan drikke af
den uden at kjemde samme; ogsaa
Skjeklsord : en upaalidelig Person, Be
drager, En, som vii have Andre til
bedste. (Sogn)i. [189 a. I 193 h upp
skrive i Valdres som skjellsord fraa
Lærdal],
Maag, s., Svoger, Sviiigiersøn. Paa
Gl. Tyidlsk er mage, besla3gtet, og
chonemage, beslægtet tils Ens Kone
(Nibel.-Lied). Isl. mågr. Lap. mak.
Se. maich, mach. A. S. maeg.
Maagenout, s., Kones Søsters Mand.
Isl. nautr, StaWbrodier.
Maaka, v., malke. See miølka.
Maaka, v., muge, skuffe sammen, op
dynge. Isl. moka. Itall mucchiare. Se.
mokre, muck. Sy. mocka. Jydsk moge.
Maake, s., Dynge. A. S. mueg. Sjæll.
maakke, mokke.
Maakster, Mokster, s., hvad der skal
skuffes eller maakes bort. Isl. mokstr,
det Arbeitdle man har ved at bruge
Spade eller Skovill, inem Overflødig
hed af Noget. [1824].
Maal, s., Tale, Stemme, Mæle, Munn
art. Isl. mål.
Maal, s., Maal, hvormed Noget af
miaiales, Miaial, som man sigter til. Isl.
mål. Alna-maal, Alenmaal. Isl. alna
mal. Maal jord, et viist Areal.
Maal, s., eaaimeget Melk som Køerne
mialke hvergarig de madkes. Engl. meal.
Jydsk maal. See Morgemaal, Qvelds
maal.
Maal, s., MaaMd. Isl. mål. Danslli,
Langel. maal. Lap. mallas. Paa Lap
pisk er males, et Kog, eller saameget
som plejer at koges i en HuistøUdning
til et Maialtild eller paa engang. Bøn
dernes ordentlige Maaltider ere: Aa
bits- eller Otte-, Daur-, Aandaals- og
Quells-maal.
Maal, s., en vis Tid. Isl. mål. Mor
go-, Middags-, Quells-maal, Morgen-,
Mildldfags-, Aftens-Tid, den Tid, p>aa
hvilken man pleier at spuse Froekost,
Mididiaigis- eller Aftens-Mad. Isl. mor
gun-, middags-, quolld-mål.
Maala, Maale, Molle, s., en Smule, et
lidet Stykke. Isl. mola, moli. Nordifr.
smoll.
Maala, v., male, skrive, maale. Isl.
måla. Møesagoth. melian. Lap. ma
let, måhlet.
Maala, adj., malet. Isl. måladr.
Maalablå, Maalakort, Maalamann, s.,
Herre-Kort, eller Matador j Korfcpiil.
Paa Isl. er målamenn, Soldater, Krigs
fiolk.
Maalar, s., Maler. Isl. målari. Lap.
måhlar.
Maalar-fargje, s., Malerfarve. Isl.
mdlarafarfi.
Maalastaang, s., Maadesitiang. Isl. mæli
staung. [1824].
Maaldrik, Maaldrykj, s., 011, tyndt
011. I&l. mælis-01, et Kar fuldt af 011.
Maale, s., see Maala, Maale.
Maaling, s., MalruLng, Maling. Isl.
målan.
Maall, Moll, s., kogte Fiske-Hoveder
og Been, som gives Qvæget om Vin
teren, lei. målr, Mlaid. See Møllje.
Maalla, see Maala, Maale.
Maallaus, adj., maalløs, stum. Isl.
mållaus.
Maal-laus, adj., som master sin leje
de Jord, densiom ikke Tredieaiarstage
(en Algivt hvert tredie Aar) betales.
Isl. mål, TMi, Sag, og laus, lø®.
Maal-trast, Maaltrost, Tala-trast, e.,
Vinterdroesel, en Art Kramsfugl eller
Drossel (turdius musiicus).. Navnet har
Hensyn paa Fuglens smukke Sang, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
