Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - M - Medal-lag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Medal-lag — Mel 473
Medal-lag, [ikkje utfyllt. 1824: I
medallagje, adv., maiadeligen, middel
maadigen. Isl. i medallagi].
Medals, medels, adj., middelmaadig.
Isl. medal (i Sammensætninger).
Medeila, v., meddele, speciatim at
uddele Sacramentet. Isl. meddeila.
Medeiling. s., Meddelelse, speciatim
Nadverøns Uddieliinig. Isl. meddeiling.
Medell, s., Formue, Evne, Penge.
Isl. midill.
Medels, see medals.
Medrag, s. [ikkje utfyllt].
Medraga, v., at gjøre visse Mærker
i Tønwnerstokke, efter hvilike disse
skulle fødes sammen til Huses Byg
ning. Isl. mid, et ia/fmiaalt Sted.
Medt-, Midt-voll, Me-voll, s., en Jern
eller Træestang, som stikkes igjennem
Tinlarne og Mleierne, og hvorefter Ar
beidis-Slæder trækkes al Hestene. Kom
mer af me eller midt >: mellem, og
vol. Isl. volr, en Kjiep, Stolk. [1824:
Me-vaal, Medt-vaal].
Mcc, s., n., Meed, et vist Mærke, Land
kjendingstegn; et afmaalt Sted, be
stemit Sted p;ala Søen, hvor Piske pleie
at holde sig. Isl. mid. Se. meeth,
meth. Fiska-mee, et vist Mærke paa
gode Fiskegrunde1. Taka mcc, at tåge
saadanne Mærker paa Land-Tonnigen,
at man kan finde igjen det samme
Sted paa Søen eller styre en vie
Cours.
[Mefjords, midt paa Fjorden 179,
9 a].
Méfær, s., Medfart, Behandlings
maade. Isl. medfærd.
Mefærelig, adj., handelig, som let
kan behandles. Isl. medfcerilegr.
Méfødd, adj., medfødt. lei. medfæddr.
Mehall, s., Medhold. Isl. medhalld.
Méhandling. s,, Medfart, Behandling.
Isl. medhondlan.
Mej, s., en Meed under en Slæde.
Paa Isl. er meidr, en lidten Bjelke,
Laagte. *
Mejn, s., Meen, Såar, Skade, Smerte,
Hindring. Isl. mein. Lap. maine.
Mejna. v., holde tilbage, hindre. Isl.
meina. See mejnka.
Mejna, v., mene, holde for. Isl. meina.
A. S. maenan. Se. mene.
Mejnej, 6., Meened. Isl. meineidr.
Meinig, menig, adj., almindelig. det,
hvoraf der gives mange. Gl. Tydsk
menigu, mange, og menige, Mængde
(vide NiLbel.-lied). Se. mein. A. S.
maene.
Mejning, s., Mening. Isl. meining.
Lap. meineg.
Mejnka, v., formene, nægte. See
mejna.
Mejnlaus, adj., som intet1 ondt gjør,
uskyldig, uskadt, skadesløs. Isl. mein
laus. Sy. menlbs.
Mejnlæsa, e., n., et beskadiget Laae.
Mejn-slag, s., et Stød eller Slag,
hvoraf man kommer til længe at have
Lyde eller Skade.
Mejnsporren, adj., fortrædelig.
Meinstaae, v., staae fast saa at Skade
opsitaaer deoraf (om Fiskeredskaber i
Søen).
Mein-svoren, mein-svorre, adj., som
har gjort falsk Eed, meensvoren. Scot.
mansicorn.
Meinsværa, v., gjøre falsk Eed, meen
sværge. Se. mensweir. A. S. mansve
rian. Ilsl. meinsæri, mein-sori, Meen-
Eed.
Mejntåk, s., et voldsomt Greb paa et
Sted hvor man ej bør gribe (især paa
Skamdelene) i Bryden eller Slagsmaal.
Isl. meintak. [1824].
Mejntaka, v., med Voldsomhed i
Bryden at gribe fat paa de meest føl
somme Lemmer, især paa Skamde
lene. Isl. meintaka. [1824].
Mejr, adv., mere. Isl. meir. Se.
mair.
Mejra, adv. (comp. af mykje), mere.
lei. meira.
Mejr enn, adv., mere end. Isl. meir
enn.
Mejs, s., en Vddiefletning, hvori dei,
som lægges paa Kløvsadelen indbin
des, eller hvori Høe og Andet føres
frem. Isl. meis, en Kurv at pakke
Høe i til Creature.
Mejsa, v., at føre Høe eller Andet
frem i Mejser.
Mejsreje, s., Alf hvad der hører til
en Mejs eller tlil en kløv. See Kløv
og Reje.
Meist (sup. af møke), meest, størst.
Isl. [ope rom]. Se. maist.
Meist, adv., næsten, fast. Scot.
amaist.
Mejstar, s., Mester, fei. meistari.
Se. maister.
Mejtel, s., Meisel. Is], meitill.
Mejtla, v., hugge Metaller til med
Mej&el. Isl. meitla.
Mel. s., see Smala-mel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
