Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Natta-kjyle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Natta-kjyle — Nava 487
Natta-lægje, s., n., Natteleje. Sy.
natt-ldger.
Nattas, v., blive Nat. Sy. nattas.
Nattur, s., Natur, Egenskab, Sinde
lag. Isl. nattura.
Nattura, adj., begavet med et vist
Gemyt eller Naturel. Vel nattura,
Ula nattura, af godt eller ondt Gemyt.
Isl. natturadr. Eng. natured.
Natturleg, adj., naturlig. Isl. nattur
legr.
Natugla, s., NatugJe. Isl. nattugla.
See Katugla.
Natvaaka, s., Søvnløshed om Natten.
Isl. næturvaka. [1824].
Natvaka, v., vaage om Natten..
Natvaka, s., f., Maaltrost, Taletrost.
Sy. nattvaka.
Natvakjen, natvåkt, adj., som ikke
har sovet om Natten.
Natvar, s., Nadver, Aftensmaaltid.
Isl. nattverdr. Sy. nattvard. Nordfr.
naagterd.
Nav, et Ord, som, naar det sættes
foran andre Ord, giver dem Tillægs
bemærkelsen af indstændig, eller paa
trængende. Saaledes: nau-bea, -tigga,
-gnaga, -gnye, at bede, gnave, gjen
tage det samme indistændigen. Isl.
nauda å, trænge haardt paa En.
Nav, adj., trang, karrig. Nordfr.
nauw. Holl. naauw.
Nav, s.. Nød, Fare. Isl. naud, naudr.
Lap. njåd. See Nou.
Naua, v., at skade, item trænge
haardt paa En. Isl, nauda å, trænge
haiardt paa En.
Nauanytte, s., Nødhjelp. Isl. naud,
Nød, og nytia, anvende til sin For
deel.
Navar, Nauver, s., en karrig Per
son. Isl. nautnr, paiaiholden, knap.
Naubea, nebea, v., bede indstæn
digen. Lap. nabertet. See noubea.
Naubeing, Nebeing, Nav-, Ne-gna
ging, Nav-, Ne-gnying, s., idelig og
indstændlig Beden, Gnaven om Noget.
Vide Nav.
Naudig, adj., nødig, tvungen, ugjerne.
Isl. naudugr.
Nauele, adj. og adv., indetændig,
inderlig. Jydsk naalig, nolig. Æg beer
dæg saa nauele, Jeg beder Dilg ind
stændigen.
Nauelig, adv., vanskeligen, med Nød.
Isl. nauduglega.
Christie: Norsk Dialect-Lexicon. — 15
Nau-gnaga, ne-gnaga, v., ideligen og
indstændiigen bede, gnave paa Noget.
Viide Nav. Isl. gnaga, gnave.
Nau-gnaging, see Naubeing.
Nau-gny, see nau-gnaga.
Nau-gnying, see Nau-being.
Navle, Nagle, s., Nagle. isl. nagli.
Lap. navle.
Navle, nagla, v., see nagla. Lap.
navlet.
Naupina, s., Gilder. Isl. nåpina.
Naupinen, adj., gnieragttig.
Nauræng, s., et lidet krumt Indholt,
som sættes øverst ved Stævnene i en
Baiad, (for ait fæste Sildebordene til
hiin. Isl. rong, et Indihiolt i et SMb,
naud, Nød. Lap. nav-raggo, For- og
Bag-Rummet i en Baad; ragok, Ind
holt i en Baad.
Nau-slita, v., med Nød og Neppe
slide, slæbe. Isl. naud, Nød, og slita,
slide.
Naust, s., Nøst, et Huus til at for
vare Blaiade og Søered&kaber i. Isl.
naust.
Nausyn, s.; Nødvendighed, Nødveii
diighedsgjerning, ogsaa Sygebesøg. Isl.
naudsyn.
Naut, s., Nød, Hornqvæg, ogsaa ©t
enfoldigt, svinsk Menneske. Isl. naut.
Nordfr. nyt, nut. A.S. neat.
Nauta-beite, s., Græsgang for Horn^
qvæg. Isl. nauta-beit. Det modsæt
tes: Smala-bejte, Grsesiganig for Faar
og Geder.
Nautahund, s., Fæehund, Hyrdehund.
Isl. nautahund. [1824].
Nauta-kjøtt, s., Oxekjød. Isl. nauta
kjot.
Nautakteg, adj., grov, tølperagtig.
Nauta-leer, s., Skrød og Læder af
Hornqvæg. Isl. nauts-ledr.
Nauta-mjolk, s., Koemelk. Isl. nauta
miolk.
Nautamøk, s., Koemøg. Isl. nauta
mykia.
Nauta-svipa, s., en Tyrepidsk, ogsaa
Oxepejs. IsT. nauta-svipa.
Nau-tiggja, v., længe og meget ind
stændigen tigge. Viifde" Naw.
Nautørft, s., Fornødenhed, Nødtørft.
Isl. naudpurft.
Nauver, see Navar.
Nauværgja, Nauværgje, s., Nød
værge. Isl. naudveria.
Nav, see Naav.
Nava, Nave, s., Næve, Haand, Haand
fuild. Isl. hnefi. Sy. niifve. See Nceva.
Natta-kjyle, s., f., Nattekulde. Sy.
nattkyla.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
