Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Netnagle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Netnagle Noon 489
Netnagle, s., Klinkenagle. Sy. net
nagel. Se. neidnail.
Netrakka, v., nedtræde. lei. tradka,
træde paa. See trakka.
Netrykkja, v., nedtxykke. Isl. nidur
pryekia.
Nia, s., Nien i Kortspil. Isl. nia.
Nia, see neja.
Niande, niende. Isl. niundi.
Niddingskap, s., Niddingsværk. Isl.
nidingskapr. [1824].
Nie, niu, ni. Isl. niu.
Nif, s., Kniv. Isl. hnifr.
Ni£ga, nifganga, v., gaae i Nifgaang.
Nif-gaang, 6., Bryden med Knive
efter at være eammenspændte med et
Bælte. (Et Stegs Duel, som fordum
bruktes af Bønder).
Nifslira, s., Kniivsbalg, Knivslire. Sy.
knifslida. See Knivslira.
Nifstøng, s., Knivstik. Sy. knifstyng.
Niga, see neja.
Nikaane-kors, s., n., Kors, forartej
det ?i Sølv, som er foræretaf 9 Koner.
Et saadant Kors bæres som Bryst
smykke, og troee at medføre Lykke
samt at afvende Fare. (Nordhordlehn).
Nikjon, nitjon, 19. Isl. niliån. Sy.
nition.
Nikker, see nekker.
Njo, s., Knæe. Isl. hnie.
Njosa, v., nyse. Isl. hniosa.
Njota, v., nyde, nyde godt af, nytte,
brugie. Isl. niota. Lap. niktet. Fin.
nautitsen. T. niitzen. Lap. njuotetet,
være sparsom med.
Njotandes, adj., som kan nydes, spi
ses.
Njotr, s., Krogle, Knoe paa Fing
rene. Isl. hniii; hniotr, Jordklump,
hnottr, Bold.
Njotra, v., trykke. See lenjotra.
Nip, s., m., kort Søvn, Luur.
Nip, s., et1 Bjerg, som har et skarp
fremsiiiaaende Bryst. Paa Isl. er gnbp,
Udhænig, Fremragen; gnupr, gnypa,
nypa, Bjergtop, Pynten af et Bjerg;
nibba, en Fjeldspids. Scotsk knoop
[1824], noop, noup; naip, Spidsen
af et Huus.
Nipp, s., et1 Bid, det at Fisken rører
ved Agnet paa Fiskekrogen. Se. nip.
Nippa, v., nippe, snappe. Isl. knippa,
stede til. Se. nip.
Nippas, v., brydes, slaaes. Isl. hnip
paz.
Nippas om. v., tåge Tag om, vove en
Dyst om. Isl. nibbaz, siges om Horn
qvæget naar det stanges.
Nipper, adj., net, reen, pæn. Isl.
nipr. Jydisk nipper.
Nisa, s., et Marsvin, en Delphin. Isl.
nisa, hnysa. Grønl. nisa, nesa.
Nisk, adj., karrig, gnieragtig. Isl.
nidskr. Se. neiois. Sy. nisk.
Niska, s., Gnieragtighed. Isl. nidska.
Niskheit. idem.
Niss, s., Vederstyggelighed, Modby
delighed, Afsmag. Isl. hniss.
Nissegodreng, s., Nisse. Cfr. Go
bonde.
Nista, adj., forsynet med Proviant til
Rciisen. Isl. nestadr.
Nista, Niste, s., Rejsekos-t, Proviant til
en Reise. Isl. nesti. Lap. neste.
Nista-bomma, s., et Skrin, eller en
Kiste til at have Proviant i paa Rei
ser. Ordet nista bruges1 oiverhovedet
som Tillægsord til alt, hvad der hører
til Proviantkisten ; saialedes : Nista
kniv, -ost, -smør, -kjøtt, etc.
Nista ut, at skaffe Proviant til en
Reise. Isl. nesta. Lap. nestet.
Niste, see Nista, Niste.
Nit, s., Nid, Avind, Had. Is!, nid.
Lap. niddo.
Nitjon, see nikjon.
Nitre, s., Mid.
Nitti, 90. Isl. niutigir, niutiu. Sy.
nittie.
Niu, see nie.
Njupa, see Nypa.
Nok, s., den yderste Ende af en
Skibsraa. Sy. nock.
Nok, adv., nok. Lap. nuoka.
Nokka, nokke, pron., Noget. Isl.
naquat, nockut.
Nokkelejs, adv., nogen^edes.
Nokkel-gia, s., et musikalsk Stræn
ge-Instirument1, ligne>nde en Luth.
Nokken, nokinn, pr., Nogen. Isl.
nockr.
Nols, te nols, adv., til Enden, lige
tål den yderste Kant.
Nommen, adj., lam. Eng. benum
med. Se. nummyn, tågen.
Noon. Nonen. s., Mellem-Mad, Efter
middagsmad. Isl. non, Kl1. 3 om Elfter
nriididagen; deraf det Bergensike : Klok
ke-tre-mat.
Noon, Noonsbeel, s., Middag, Kl. 3
Eftermiddag. Isl., A. S. non. Engl.,
Hollandsk noon. Se. none. Det kom
mer nok af hora nona, Kl. 3 Efter
miiddiag, som Romerne kaldte blot
nona. Jydsik noon, Middag. [1824:
Noon ~, men nokre tilvisingar til
framande maal vantar].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
