Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N - Nøja ... - O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nøja — Odals-jord. 493
Nøja, v., at nøde, tvinge. Isl. naudga,
neyda.
Nøjas me, v., nøjes, være tilfreds
med. Isl. nægjas med. Nøjas te, be
høvier, treenger til. Lap. njddastet.
Nøjt, adj., sM’dt, opslidt. Sy. nott.
Nøjta, v., nytte, benytte, spare paa.
Isl. neyta. Lap. njuotot, spares, dikke
fiorøidies. Nøjta paa, skynde sig, bruge
Tilden vel. Nøjta sæg, skynde sig.
Nøjta, v., slide, opslide. Sy. nota.
Nøjtinn, adj., graadig. Isl. neytinn.
Nøk, s., en Nøk, en Trold, som an
sees for at have Ophold i Elve og Ind
søer. Isl. nikr, nykr. Lap. nik, nalcki.
Sy. necken. Tydisk nicks.
Nøk, s., Nyk, et hastøgt Drag eller
Stød. Isl. hnickr.
Nøkel, s., m., Nøgel. See Lykjel,Ny
kjel.
Nøkja, nykja, v., krumbøje (bruges
især om Søm og Bolte). Isl’. hnyckia.
Nøkka, v., nykke, rykke, drage hastigt.
Isl. hnickia. Nordifr. nocke. Jydsk
nokke.
Nøkkla-dor, s., den i et Laas ud
staaende Spids, som gaacr ind i
Nøgle-Piben. M. dorra, en Kile. [1824].
Nøkla, see Nugla.
Nekla-holl, see Nugla-holl.
Nei, s., Drillerie, Narrerie, Smiger.
Isl. hnella, støde frem.
Nøla, v., drille, narre, smigre.
Nøra, v., at gjøre tilgode med Mad
eller Drikke, vederqvæge, nære. IsL
næra. Fr. nourrir. Nøra op elden,
oppuste Ilden.
Nøst, see Naust.
Nøste, s., Garn-Nøgle, Traad-Nøgle.
Nøste.
Nøtter, see Nat.
Nøv, nøyer, adj., nidsk, karrig. Isl.
hnoggr. See nekker.
Nøvler, s. (plur.), smaae løse Horn
i Panden paa Køer eller Faar. Isl.
hnifil, et liidet Horn. [1824]. Lap.
noffa, Knoe, Knude. Et Creatur, som
har saadanne Nøvler, siges dia at være
nøvlet, nøvlete.
Nøvlete, adj., som har Nøvler. Isl.
hniflotr. [1824]. Lap. nolpot, uden
Horn.
Nøyta, v., spise sig mæt. Isl. neyta,
æde, spise.
Nøyta, v., forsyne sig vel med Mad.
Isl. ncetingr, saameget siotm behøves.
O
0, en nægtende Parfikel, som sættes
foran Ord, og da giver dem samme
Bemærkelae, som Partiikelen u i Skrivt
sproget.
Oaar, s., Uaar. Isl. oår. Sy. oår.
Oaatalld, adj., upaatalt. Isl. odtalinn.
Oaatskild, adj., uadskilt. Sy. oåt
skild.
Oaatskiljeleg, adj., uadskillelig. Sy.
oåtskiljelig.
Oaatspord, adj., uadspurgt. Isl. oåt
spurdr. Sy. oåtspord.
Oadelig, adj., uadelig, af lav Her
komst. Isl. oedla.
Oaflaatelig, adj., uafladelig. Isl. oaf
låtanlegr.
Obeen, adj., uanmodet. Isl. obedinn.
Objudinn, objoen, adj., übuden. Is1..
obodinn.
Oblanda, adj., üblandet. Isl. oblan
dadr.
Oblata, s,, det indviede Brød til
Nadveren. Isl. oblata.
Obli, adj., vred, haard, grum. Isl.
oblidr.
Obljug, adj., üblue, uforskammet.
Obn, see Omn.
Oborinn, adj., vavlet, ufødt, uslidt.
Isl. obonnv.
Obotten, adj., übunden, ustrikket,
løs, ledig. Isl. obundinn. [1824].
Obriottin, obrottinn, adj., uskadt,
übruidt. Isl. obrotinn.
Obrukjeleg, adj., übrugelig. Isl. obru
kanlegr.
Obrædd, adj., utjæret. See otjcera.
Obuinn, adj., überedt, ikke belavet
paa. Isl. obuinn.
Obundinn, adj., übunden, løs, ledig.
Isl. obundinn.
Obygd, adj., übebygget. Isl. obygdr.
Obyggiande, adj., som ikke kan be
bygges. Isl. obyggiandi.
Obærande, adj., ufrugt’bar, som ikke
bærer Frugt. Møesog. unbairandane.
fei. oberiur, Marke, som sjelden slaaes.
Odaad, s., Udaad. Isl. odåd.
Odaam, Udaam, s., Ureenlighed, Gul
hed eller Skidenhed i Klæder. Isl.
oddmr, Urenlighed.
Odal, s,, Odel, Arvejord. Isl. odal.
Odals-jord, s., Odelsjord. Isl. odals-
jaurd.
Isl. obliiigr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
