Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P - Pressa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 Pressa — Præke-gaava
Pressa, v., trykke, presse. Isl. og
Sv. pressa. Eng. press.
Pressing, s., Udpressen, Udsuelse.
Isl. pressun.
Pretne-dagar, s., visse Dage, som,
eiter Vedtægt, holdes hellige, f. Ex.
Maxiæ Magdalenæ Dag, Vdncula Petri.
Pretta, v., svige, spille et Puds. Isl.
pretta.
Pretta, Purra, s., Puds, lystigt Ind
faild. Isl. pretta, bedrage. Dekne-prette,
Dekne-purre, Puds, som Degne for
dum gjorde, naar de dndkrævede deres
Told i Bøiigdierne. Sv. purra, narre.
Prettin, adj., som ikke kan taale
Skjemt, som mian ikke maa røre ved,
item som man ei maa arbeide paa
(om Helligdage). Isl. prettottr, bedra
gersk.
Preusa, &., Skindsæk til at bære Fisle
eller andet i. See Prins.
Pria, v., at snøre eller trakke et
Seil sammen i Hast-, for at Vindstød
ikke skulle vælte Baaden.
Priar, s., det Toug, hvormed man
prier o: sammentrækker Seilet.
Prig, adj., kjæk, modig.
Prikka, v., prikke, stikke. Isl. prika.
Sv. pricka.
Pril, s., Plejel. Sv. pryl, Preen.
Prima, v., prime, være forvirret i
Hovedet, snakke over sig. Sv. prima.
Primilla, s., Navle.
Primsa, v., hoppe og dandse, gjøre
sig lystig.
Primstav, s., Calender, Prim-itav (en
udskaaret Stav, med Mærker for Fest
dage og andre Dage, fordum brugt som
Almianak). Isl. prim, Nyemiaiane. Sv.
primstaf.
Prins, s., en Taske at bære paa Ryg
gen, Randsel. See Preusa.
Prion, s., Knappenaal, Preen. Isl.
prion. T. pfrieme.
Prisa, v., prise, berømme. Isl. prisa.
Prop, s., en liden Perlon.
Propning, s., Tilstopning. Sv. propp
ning.
Proppa, v., proppe, Mlstoppe. Sv.
proppa. Ned.-Siachs. proppen.
Prost, see Provest.
Prov, Prova, s., Bevås, Forsøg, Frist-
Clfee, Prøve. Isl. prof, profan. Lap.
pråw. Sv. prof. Eng. proof. Holl.
proef.
Prova, v., forsøge, prøve, vidr.e, be
vise. Isl. profa. Lap. pråwet. Sv.
profva. Eng. prove.
Prova, adj., prøvet. Isl. profad.
Provaar, 6., Proveaar [234: Prøve-].
Sv. profår. Holl. proefjaar. T. probe
jahr.
Provskjutning, e., Proveskydning
[234: Prøve-]. Sv. profskjutning.
Prov-skott, s., Proveskud [234: Prø
ve-]. Sv. profskott. Holl. proefscheut.
Prov-steinn, s., Provesteen [234:
Prøve-]. Isl. profsteinn. Sv. profsten.
Holl. proefsteen.
Prov-vigt, 6., Provevægt [234: Prø
ve-]. Sv. profvigt.
Pru, prud, adj., smuk, skjøn, ansee
lig. A. S. prut. Eng. proud. Isl.
prudr, høflig.
Pruta, see pluta.
Prutar, s., En som prutter. Sv. pru
tare.
Prutning, s., Prutten. Sv. prutning.
Prutningsmon, s , den Forskjel som
der er imeilem hvad man byder og
hvad man vdl betale for falbudne Va
rer. Sv. prutmån.
Prydele, adv., prægtigen, skjønt, zir
ligen. Isl. prydilega. Sv. prydlig.
Prydelik, adj., prægtig, skjøn, ziir
lig. Isl. prydilegr. Sv. prydlig.
Prydna, s., Pryd, Prydelse. Isl. pry
di. Sv. prydnad.
Prye, Pryelse, s., Prydelse, Smykke.
Isl. prydi.
Prye-brø, s., Skue-Re>tter, Brød, Ost,
Smør og andet, som er gammeit og
blot staaer til Skue, som1 et Beviis paa
Verters Overflødighed eller Riigdom.
Vide Bor-prye.
Pryelse, see Prye.
Pryglar, Prylar, s., m., Prygler, En,
som uddeler Prygl; ogsaa stærk Blæst.
Da blese ret ein pryglar taa ein sunna
vind, en stærk Søndenvind blæser.
[103 h Sogn].
Prying, s., Pryden. Sv. prydning.
Præik, Præk, s., Prædiken. Isl. pre
dikun. Sv. predikan.
Prækar, s., Prædikant, Prædiker, En,
som taler lærd. Sv. predikare.
Præke-gaava, Prækje-gaava, s., Præ
kegave, gejstlig Talegiave. Sv, pre-
dikogåfva.
Pressa, s., en Perse. Isl. pressa. Sv.
og Eng. press.
Provest, s., Frøvst. lei. profastr. Sy.
prost. Fr. prevot.
Prya, v., pryde, smykke. Isl. pryda.
Sy. pryda.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
