Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Q - Qveitebadn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520 Qveitebadn — Qvikka
Qveitebadn, Qveiteban, s., Unger af
Helleflyndere.
Qvcitebrø, s., Hvedebrød. Isl. hveiti
braud.
Qveitekaka, s., Hvedebrød.
Qveitekodn, s., Hvedekorn. Lap.
hveiten-kårdne.
Qveite-lina, Qveite-va, s., Fiskeline
til Fangst1 af Helleflyndere.
Qveite-luus, s., Snyltekrebs paa Hel
leflyndere.
Qvcitemjøl, s., Hvedemeel. See Mjøl.
Qveite-vælling, s., Hvedevælling. Isl.
hveitivelling.
Qveld, see Quell.
Qveldas, qvældas, v., at det1 bliver
Alten, aftnes. Isl. qvollda. Sy. qvella.
Jydsk: qvcelde. Lap. qwolmotet. Nordfr.
quåle.
Qvelda-setter, s., Kl. 10 om’ Aftenen,
den Tid da man pleier at gaae til
Hvile.
Qvelding, s., Skymring, Aftning, Af
tenmørkets Begyndelse. Lap. qwolmo.
Nordfr. quelding. Jydsk qvelding. See
Qvelling.
Qveldknarre, see Qvellknarre.
Qveldsmaal, s., saameget Melk, som
Køerne have mialket ved Malketiden
om Aftenen. See Maal.
Qveldsmaalti, Qveldsmaal, Qvelds-mat,
s., Aftensmiaid. Isl, quolld-maltid. Nord
fr. quelwerd. Sv. qvallsmål. See
Qvellsmaal. [1824: Quelsmat, s., Af
tensmad. Hardanger 1847: Qvellsmat,
Qvellsbit, KL B].
Qveldsrop, s., Aften-Raab. See Rop.
Qveldsvart, see qvelhvart.
Qveldsvæl, Qveldsvær, see Qvells
væl.
Qveldsæt, Qveldsætte, see Qvellsæt.
Qvell, Qvæld, s., Aften. Isl. qvelld,
qvolld. Jydsk qvæld. Sv. qvåll. See
Qveld.
Qvellbiit, Qvellbisk, s., Mellemmad,
Vesperkost.
Qvelling, s., Aftenidæmning, Skum
ring. Sv. qudllning. See Qvelding.
Qvell-knarre, s., Natteravn (caprim
ulgus europæus). See Qveldknarre.
Qvellsmaal, see Qveldsmaal.
Qvellsvart, s., Hvile om Aftenen. See
qveldsvart.
Qvellsvemnt, qvellsvæbnt, qvell
svævnt, adj., søvnig tidlig om Aftenen.
Qvellsvæl, Qvellsvær, s., Aftensmad.
Sv. qvållsvard.
Qvellsæt, Qvellsætte, s., Aftenstid,
den Tid fra det mørkner indtil man
gaar til Sengs, Sengetid; See Quelda
setter.
Qvem, pron., hvem, hvo. See kem.
Qven, qver, pron., hvem. Isl. hver.
Qvenmann, see Qvinmann.
Qvenna-kall, s., et horizonfralt Hjal
til en Qværn. Isl. quorn, Qværn.
Qvensk, see qvindsk.
Qveps, Qvaps, Qvax, s., Hveps,
Bræms, Gedehams. Lap. icepsa. Isl.
hveptsinn, uforskammet, bidsk.
Quepsa-bøle, s., Hvepse-Rede.
Qver, pron., see qven.
Qver, pron., hver. Isl. hver.
Quer-dag, 6., Hverdag, Søgnedag.
Isl. virkr-dagr.
Querken, see korkjen.
Qvesma, Qvesme, s., Gedehanis.
Qvi, tvi, adv., hvi, hvorfor. Isl. hve,
hvi, pvi. Eng. why. Sv. hwi.
Qvi, see Qvie.
Qvia, see Qvida.
Qvia, v., frygte, grue, være bange
for. Isl. qvida. Te quia sceg føre, at
krympe siig for.
Qvida, Qvia.. s., Frygt, Qvide. Isl.
qvida, qvidi, Qviide, Grue.
Qvie, Qvi, s., et Indelukke, en aaben
indgjerdet Plads. Isl. qui, en Faiare
stie (til at miailke i), item en aaben
Pladis, omgiven af Volde. Isl. qvia
(v.), indelukikie. See Qviegrind. [1824:
Quie ~, med heimfestingi: Søndfjord.
1827: Qui, Qvie, et Indieluikke. Sol
vorn i Siogn].
Qviegrind. see Qvie.
Qvien, adj., frygtsom, bange, gruende
for. lei. quidinn [mnskr. : quiduin],
Qvifor, see qui, tvi.
Qviga. Qvigje, s., f., en Qvie. Isl.
quiga. Lap. qwoigo. Sv. quiga. Nordfr.
quieg. Scot. qvey.
Qviga-kalv, s., m., Qvigekalv. Se.
qvey.
Qvigje, see Qviga.
Qvigt, s., stort Qvæg, Nød. See Quikt.
Qviin-and, s., Hviin-And (anas clan
g!ui’a), et Slags Ændier, hvis Flugt giver
en Hvinen (Qvining) i Luften.
Qvik, adj., levende, rask, lystig, drif
tig, bevægelig. Isl. qvikr. Engl. quick.
Angl.-Sax. og Nordfr. quic.
Qvikheit, s., Raskhed, Fyrighed.
Engl. quickness.
Qvikka, qvikkja, v., forfriske, oplive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
